Side 1 af 1

Brænderrør fyldt med piller, hvorfor?

: 15 jan 2018 17:25
af nielshm
Fyret meldte tændingsfejl i dag da jeg kom hjem. Det er ikke usædvanligt, hvis den lige rammer en håndfuld smuld fra kammeret, så jeg prøvede endnu en opstart. Det mislykkedes også, så jeg måtte kigge til det.
Brænderrøret var fyldt til kanten med piller, og efterhånden som jeg fik renset op, så var der hårde klumper slagger i bunden, muligvis på grund af de mislykkedes optændingsforsøg.
Det har den alligevel aldrig gjort før, og hvorfor har den ikke renset ud efter hvert forsøg? Jeg tænker der mindst ligger 5 portioner piller får at få fyldt så meget op.
Der er blevet tømt aske, og "prikket" huller i brænderrøret, så nu kan den starte igen.
Men hvad er der lige gået galt?

Re: Brænderrør fyldt med piller, hvorfor?

: 15 jan 2018 19:54
af Jens
Jeg har oplevet tilsvarende en enkelt gang, hvor jeg kørte med nogle skod-piller, og så samtidig havde for stor rense-interval til den type piller.
Det der skete var der ved rensning blev hængende en sod/slagger-ring nederst i brænderrøret, ved næste rensning blev den lidt større osv, men fyret kunne stadig fint tænde op og brændte såmænd fint.
Min meldte først tændingsfejl, da brænderrøret var halvt fyldt af en stenhård slaggerklump, som måtte løftes ovenud af brænderrøret, da den på ingen måde kunne slås i stykker, - det var formodentlig bygget op over en uge eller mere.
Løsningen var at sænke renseintervallet, - jeg tror det ned til 4 eller 6 timer, den havde stået på 8 eller 12 timer, kan ikke huske det, da det er ca 2 år siden.
Da skod-pillerne slap op gik jeg tilbage til Barlinek igen,og fik straks 10 % mere varme ud af den samme mængde piller i kg, - og så billige var skod-pillerne heller ikke, at det kunne berettige den dårligere varmeafgivelse og langt større mængde aske og slagger.

Tændingsfejl lyder meget usædvanligt for mig, jeg tror måske jeg kan tælle 3 gange på de godt 3 år jeg har haft fyret.

Re: Brænderrør fyldt med piller, hvorfor?

: 15 jan 2018 22:13
af HFR
Jeg kører for tiden med nogle billige skodpiller og har haft samme oplevelse med at der satte sig en stor klump slagge fast i bunden af brænderrøret som derved gav tændingsfejl.
Jeg ændrede renseintervallet fra 8 til 6 timer og der har intet været siden.

Et absolut taknemmeligt fyr i forhold til brændsel...

Re: Brænderrør fyldt med piller, hvorfor?

: 16 jan 2018 06:52
af nielshm
Det er ellers samme piller fra samme producent som de sidste 5 år. Jeg får fra det daværende HP briketter i Vildbjerg, hedder det ikke Neova i dag?

Re: Brænderrør fyldt med piller, hvorfor?

: 16 jan 2018 19:19
af HFR
De kan jo have fået en dårlig sending træ denne gang...

Re: Brænderrør fyldt med piller, hvorfor?

: 16 jan 2018 20:51
af Lau
Jeg har også kun oplevet sådan en omgang forstoppelse på nogle rigtigt billige skodpiller - renseintervallet sat til 4 timer så var problemet væk.