Side 1 af 1

Biomax Akkumuleringstank

: 13 mar 2017 19:38
af Nico_1981
Hej

Vi er to der skal ha monteret akkumuleringstank på biomax 10 pillefyr, har lavet et diagram over hvordan vi er kommet frem til at det kan laves for at holde det enkelt og funktionelt.
Vil gerne høre om der kunne være andre muligheder, eller noget der mangler på diagram.

På forhånd tak
Nicolai

Re: Biomax Akkumuleringstank

: 13 mar 2017 20:28
af Tom_AT
Men hvorfor akkutank på pillefyr, hvis det ikke er i forbindelse med solvarme eller brændefyring?

Re: Biomax Akkumuleringstank

: 13 mar 2017 20:45
af Nico_1981
Gulvvarme på badeværelse om sommeren. Og så aftager huset ik nok varme, så fyret kører for langt ned i drift og går på pausestop og redder bål. Så det er for at kunne få nogle pauser, samt højere drift.

Re: Biomax Akkumuleringstank

: 13 mar 2017 20:47
af Bigfoot
det giver ingen mening det der.....

et 10kw pillefyr med start-stop automatik, og så vil du smide en akkutank på?

HVORFOR???

Re: Biomax Akkumuleringstank

: 13 mar 2017 21:16
af Nico_1981
Det giver heller ingen mening det der........

Mit spørgsmål var om det kunne lade sig gøre det anlæg jeg har tegnet i diagrammet, eller om der er noget der skal ændres for at få det til at køre.

Men svaret på dit spørgsmål med HVORFOR, kunne evt. være fordi at jeg har lyst, eller fordi jeg har en idé om at det kan blive godt.....

Re: Biomax Akkumuleringstank

: 14 mar 2017 11:13
af JFinderup
For at svare på det egentlige spørgsmål, så vil det være bedre at returløbet fra varmekredsen kommer ind i sin egen tilslutning/studs et stykke nede. Så vil vægtfylden sikre at vandet søger hen det rigtige sted, hvis der ellers er ro i tanken.

Selvom det kræver plads og økonomi så kan en akkutank gøre at fyret kan køre maks. og man kan justere det optimalt til det. Jeg har et start/stop fyr og er rigtig glad for jeg blot skal sikre det kører optimalt i maks. Jeg behøver ikke at tænke på andet end at justere fyringen ind ved pillekskift. Hvis det er koldt starter fyret lidt oftere og kører længere tid - og mindre når det er varmt. Slut - prut - ingen problemer :o)

Med akkutank er der så også mulige for at tilslutte solvarme, jordvarme og/eller solcellestrøm til en dypkoger.

Re: Biomax Akkumuleringstank

: 14 mar 2017 19:55
af PellX21
Hej jeg har også en 500l til mit gamle fyr, som er et start/stop som Finderups. Det fungerer rigtig godt, og med en god varmestyring fra tanken, så har jeg faktisk sparet en del piller denne sæson. Jeg er enig i Finderups forslag til returløbet i øvrigt.

Jeg ville nok ikke have valgt denne løsning, hvis det ikke var fordi at jeg har cirka 2500kwh strøm som jeg ville bruge i varmesystemet på en god måde. Ja og så giver det start/stop brænderen nogle ekstra muligheder som er gode rent driftsmæssigt.

Men men men - du har jo et fuldt modulerende moderne pillefyr med autotænding - er du sikker på, at du ikke kan indstille dig ud af problemerne? Under alle omstændigheder, skal du sikre dig at tanken er supergodt isoleret og står et sted, hvor spildvarmen ikke er ren spild. Og uden en god klimastyring fra tanken af, så tror jeg ikke du vil opleve et lavere forbrug (som jeg antager også er et mål?). Alt andet lige så giver mere vand jo et større forbrug - uagtet at det måske giver en mere jævn forbrænding/tændingsfase. Jeg synes det giver mere mening, hvis du påtænker solvarme i fremtiden (hvor du så bør overveje en bundspiral i din 500l tank, hvis den ikke allerede er købt).

Du skal self. gøre det du føler for, og jeg er altså ikke ekspert på nogen måde.

Re: Biomax Akkumuleringstank

: 15 mar 2017 08:35
af pendec
PellX21 skrev:Hej jeg har også en 500l til mit gamle fyr, som er et start/stop som Finderups. Det fungerer rigtig godt, og med en god varmestyring fra tanken, så har jeg faktisk sparet en del piller denne sæson. Jeg er enig i Finderups forslag til returløbet i øvrigt.

Jeg ville nok ikke have valgt denne løsning, hvis det ikke var fordi at jeg har cirka 2500kwh strøm som jeg ville bruge i varmesystemet på en god måde. Ja og så giver det start/stop brænderen nogle ekstra muligheder som er gode rent driftsmæssigt.
Så du tror ikke du har sparet noget, hvis du ikke lige havde 2500kwh som du kunne bruge på en elpatron der?
For nogle, så skal investeringen jo også tjenes hjem, eller?

Re: Biomax Akkumuleringstank

: 15 mar 2017 15:33
af PellX21
jo jeg har helt sikkert sparet noget i vinterhalvåret - elpatronen sættes først i gang til maj og lukkes ned når overskuddet er brugt.

Der varmestyres fra tanken efter udetemperatur - og jeg vil umiddelbart gætte på, at jeg har sparet langt over 1 ton træpiller inden sæsonen er ovre. Men da jeg også har fået brændeovn, så kan jeg jo ikke tilskrive den nye varmeinstallation hele besparelsen. Jeg har brugt cirka 1 rummeter blandet træ i brændeovnen denne vinter.