Side 1 af 1

Lav returtemp på varmeanlæg

: 12 dec 2016 21:27
af mogenslykke
Hej i forum

Jeg har i en måneds tid haft en for lav returtemperatur på mit anlæg, og har brug for lidt inputs til fejlfinding.

Ganske kort er mit setup en Baxi2,5, der opvarmer 250 kvm hus med gulvvarme og radiatorer, samt en 280l VVB. Der er bypass-ventil ved fyret lige efter cirkulationspumpen. Der sidder temperaturføler for retur og fremløb i fyret. Desuden sidder der termometer på retur-røret lige inden indløbet til fyret, så returen kan jeg dobbelttjekke. Der er lukket ekspansion.

Normalt kører fyret med 70 grader i kedlen og holder fint returen på 60-65 grader (afhængig af belastning), men den sidste måneds tid er returen faldet drastisk. Faktisk kører jeg pt. med en kedel på 80 grader og ca. 50 grader i retur. Jeg har forsøgt at lukke for diverse kredse (gulvvarme, radiator, vvb) for at isolere problemet, i fald det skulle være en prop eller dårlig ventil eller andet, men uden held. Jeg har faktisk haft lukket lige ved fyret, så vandet kun har cirkuleret igennem bypass-ventilen, men samme resultat. Jeg har nogle idéer til fejlkilde:

1) Defekt temperaturføler på fremløb (den der sidder i fyret), så temperaturen faktisk slet ikke er så høj, som fyrets styring tror. Jeg har forsøgt at tjekke temperaturen på røret med et stegetermometer og kommer ikke i nærheden af det, som fyret registrerer i fremløb, så denne hælder jeg til.
2) Defekt ekspansion. Min ekspansion er formentlig kaput. Trykket har i længere tid svinget meget, men det er ikke noget der tidligere har haft indflydelse på opvarmning eller temperatur.
3) Defekt cirkulationspumpe. Pumpen er en ældre UPS, men jeg kan høre et godt flow i rørene (som vanligt), så denne tvivler jeg på
4) Luft i systemet eller prop i systemet

Som sagt hælder jeg meget til nr. 1, men hører gerne forslag fra jer andre. Særligt er jeg i tvivl om defekt ekspansionsbeholder kan forårsage mine problemer?

Vh. Mogens

Re: Lav returtemp på varmeanlæg

: 12 dec 2016 23:53
af Zarge
Umiddelbart er det mest logiske vel en fejl i din shunt, så der ikke kommer varme nok til returen...hvilken type er det?

Re: Lav returtemp på varmeanlæg

: 13 dec 2016 07:36
af mogenslykke
Det er egentlig bare en gammel ventil, men den mistænker jeg ikke. Kedelvandet rammer VVB som det første, og allerede her er temp nede på 55-58 grader (temp i VVB). Så her er allerede forsvundet 20-25 grader fra kedlens påståede 80 grader.

Re: Lav returtemp på varmeanlæg

: 13 dec 2016 09:20
af pendec
Jeg synes du mangler et punkt, som nr1, altså defekt temperatur måler på retur ;) Jeg kan heller ikke måle korrekt temp med stege term, det burde dog nok være helt korrekt du ikke kan, da overførsel af temp fra rør til et andet materiale har tab, udover dit rør heller ikke har samme temp som vand. så masser af afvigelser der, det skal du kompensere for.

På gulvvarmen her, sidder følere inde i røret flere steder og sikkert i noget lidt mere varmebærende materiale når den temp opgives.

Re: Lav returtemp på varmeanlæg

: 13 dec 2016 09:44
af mogenslykke
Tak for svar.

Jeg har to uafhængige målere på returen, så denne kan jeg heldigvis udelukke. :-)

Re: Lav returtemp på varmeanlæg

: 14 dec 2016 23:26
af mogenslykke
Opdatering:
Det viste sig at være kedelføleren, der var defekt. Ny er indkøbt og installeret, og alt kører igen.

Vh. Mogens