Side 1 af 2

Tilgroet køkkenhave

: 12 sep 2016 16:11
af Knaldperlen
Hejsa.

Da vi bor på landet har vi også en pæn stor køkkenhave.

Den var engang rigtig fin, men efter vi blev forældre fik køkkenhaven lov at passe sig selv i et par år.

Vi har de seneste år forsøgt at bringe den tilbage til fordoms flor, men det kniber lidt.

Selv om vi fjerner det grove, fræser osv, så vælter ukrudtet hurtigere frem end de ting vi såer.

Særligt senegræs, men også alt muligt andet. Hvordan pokker skal man komme det til livs?

Området med kartofler er det eneste, som fungerer fint. Her kommer kartoflerne flot, og når hurtigt en størrelse hvor ukrudtet ikke kan følge med.

Nogle siger man skal sprøjte med roundup, men eftersom vi prioriterer økologi og sunde fødevarer, så taler det sltså imod min sunde fornuft.

Re: Tilgroet køkkenhave

: 12 sep 2016 16:52
af John Skov Jensen
Økologi, Ukrudt, fingerlugning, stadig ukrudt
Roundup, Ingen ukrudt, God tid til hygge og øldrikning på terassen

Man vælger jo selv :-)

Re: Tilgroet køkkenhave

: 12 sep 2016 17:17
af pille bruger
Sort plastik, eller et par grise icon_cheesygrin.gif

Re: Tilgroet køkkenhave

: 12 sep 2016 17:58
af Alex fs
altså jeg ville jo nok vælge roundup vejen, men nu er jeg også uddannet i at benytte så farlige substanser :roll:
Men ellers er alternativerne at dække det hele ned med plastik, i et års tid.
Men senegræs skal du se som en ganske alvorlig trussel, på samme linje som flyvehavre og gul okseøje.
Sengræs skal udsultes. En øko landmand ville nok lade stykket ligge sort 1 sæson, med harvning 1 gang om ugen.
Jeg ville nok vent til forår, her starter du med at klippe og fjerne alt det skrammel du har, med plæneklipperen.
Så fræser du og jordbearbejder som sædvanligt. Sæt kartofler i hele stykket, evt. raps(men de smager ikke godt)
Kartofler giver mulighed for at kultivere overalt, et godt stykke tid efter såning. Jeg ville sprøjte med roundup 1 uge efter såning, ved normale forhold.
Lige inden kartoflerne lukker rækkerne, så hypper du kartoflerne for anden gang, dette virker som kultivering.

Når kartoflerne er taget op, så vent til slut september og giv en roundup sprøjtning igen, eller en kultivering.

Til næste forår skal du være over det med kultivering, tidligt på foråret og hele sæsonen. sæt evt. kartofler igen, det kan godt gå 2 år i træk.

Husk hvis du bruger roundup, så balnd efter vejledjningen. Ikke mere ikke mindre. Gå frem med rask tempo og sørg for en smule overlap. stop ikke op nogen steder.. Det er lidt en kunst at gå med en rygsprøjte.

Jeg blander roundup 360, 0,6 til 0,7 liter/ 20 liter vand. Det er alt rigeligt, men du kan nok ikke købe så koncentreret middel, som privat.
Men Det kan lade sig gøre uden roundup, men det hårdt arbejde !

Hilsen bonden

Re: Tilgroet køkkenhave

: 12 sep 2016 19:13
af Bjarne B.
Sæt en enkelt strømtråd omkring køkkenhaven og lån et par grise af en øko-ven i 14 dage.

Re: Tilgroet køkkenhave

: 12 sep 2016 20:19
af pendec
Er tildækning med plastik langtidsvirkende? Jeg antager grisene kun er en kortvarig løsning, hvis man vil forsøge at få problemet løst over længere uden at grisene skal rende og spise ens grøntsager, når de har fjernet ukrudt.

Re: Tilgroet køkkenhave

: 12 sep 2016 21:38
af Alex fs
Jamen ukrudtsbekæmpelse er aldrig for evigt. Men holder man det nede et år eller 2 med plastik, ja så er man da foran

Re: Tilgroet køkkenhave

: 12 sep 2016 22:14
af pendec
Alex fs skrev:Jamen ukrudtsbekæmpelse er aldrig for evigt. Men holder man det nede et år eller 2 med plastik, ja så er man da foran
Tak, jeg sad bare og tænkte på gårdsplads, lidt andet topic men ukrudt og sån, gør en godt træt, når man et år har prøvet ukrudtsbrænder, og så går det a.h.t. og man nok skal tilbage til round up ;( . Man smider dog ikke grise ud på gårdspladsen ;) Der tænkte jeg på noget forsegler, som ukrudtsdug på noget af arealet.

Men jeg vil ikke tyvstjæle tråden, jeg tror det allerede svarer lidt på det, selvom den idé er dyr.

Re: Tilgroet køkkenhave

: 12 sep 2016 23:13
af mchlbk
Jeg bruger round-up på gårdspladsen, men kunne aldrig finde på at bruge det i køkkenhaven.

Fræseren er din værste fjende. Når du vender jorden bringer du samtidig milliarder (!) af ukrudtsfrø op til overfladen og så kører den onde cirkel.

Kunsten er at undgå bar jord for enhver pris. Søg på youtube efter 'deep mulch gardening', 'back to eden gardening' (bare ignorer deres religiøse vås, principperne holder) eller 'lazy gardening'.

Jeg er holdt helt op med at luge min køkkenhave. I stedet spreder jeg et tykt lag af græs, hø, træflis eller hvad der nu er til rådighed ud over det hele. Kommer der ukrudt op er laget ikke tykt nok og så smider jeg bare noget mere på. Det gøder samtidig jorden og er utrolig effektivt til at holde på fugten. Faktisk er jeg stort set holdt op med at vande efter jeg er begyndt på denne metode.

Nu har jeg brugt systemet nogle år - først i en begrænset del af køkkenhaven, siden på hele arealet - og det er simpelthen genialt.

Re: Tilgroet køkkenhave

: 13 sep 2016 10:48
af baggadap
Jeg ville aldrig bruge nogen form for glyphosat produkter nogensomhelst steder..

Men det er bestemt ikke nemt at tæmme ukrudtet, selv har jeg ladet køkkenhaven gro til for i år, og så kun luge omkring det der skal stå til vinter.
Problemet er, at et ukrudsfrø kan ligge tildækket i over 5 år, og stadig spire frem så snart det får lys. Kunsten er hele tiden at kvæle ukrudtet i det tidlige stadie, inden det får udviklet frø og stort rodnet. Der er flere muligheder, det nemmeste er nok en radrenser på traktoren hvis det er en stor køkkenhave. Selv bruger jeg bla. sådan en her: http://ukrudtshajen.dk/rullerenser.htm
Mchlbk's metode er også en super mulighed, man kan jo supplere med gamle fliser på gangstierne.

At plante det hele til med kartofler giver det problem, at du pga. sædskifte, så ikke kan plante kartofler i hele køkkenhaven før efter 4 år! Ellers giver det næsten med garanti masser af dumme sygdomme i kartoflerne fremover..