Side 1 af 2

Lige bestilt et Vølund Pellux 100

: 27 nov 2015 12:04
af Svinedreng
Hej!

Jeg er ny her på forummet som bruger, men har før kigget lidt med i de forskellige tråde.

Mit gamle pillefyr brændte i tirsdags men heldigvis havde jeg opsat en sprinkler over så ilden hurtigt blev slukket.

Min lokale VVS'er har lavet et tilbud på et Pellux 100 20kw med 500 liter magasin incl 16 timer til montering og fittings. Alt virker inden han går til 44.000kr
Så vidt jeg kan se er det en ok pris. Ikke billigt, men nok meget passende.

Jeg er spændt på hvad mit pilleforbrug vil være på det nye fyr. Det erstatter et JM Stoker fra 1998 på en salemander kedel (hjemme isoleret med rockuld) og en jern kasse (lavet af den lokale smed) til at opvarme returvandet med røgen fra fyret. Mit gamle forbrug lå på ca 13 tons pr år i et hus fra 1912/1979 150m2 i grund med gulvvarme og 95m2 overetage med radiator.

Re: Lige bestilt et Vølund Pellux 100

: 27 nov 2015 15:41
af nemocharley
Velkommen på forum og Tillykke med det nye fyr :)

Re: Lige bestilt et Vølund Pellux 100

: 27 nov 2015 18:32
af lamborg
Uff et forbrug på så få kvm , så jeg tror du kan gælde dig til en stor besparelse :-)

Re: Lige bestilt et Vølund Pellux 100

: 02 dec 2015 20:38
af Svinedreng
Så er tændt op i dyret!

Så sidder foran el-blæseren i køkkenet og læser manualen alt imens huset lige så stille varmer op :)
8 dage uden varme har kølet det hele ned....

Re: Lige bestilt et Vølund Pellux 100

: 02 dec 2015 21:54
af Alex fs
tillyke med dyret.
Jeg er ret sikker på du vil få en væsentligt besparelse.

Re: Lige bestilt et Vølund Pellux 100

: 03 dec 2015 19:53
af Ole Larsen
Tillykke med Pelle. Den bliver du glad for.

Re: Lige bestilt et Vølund Pellux 100

: 27 dec 2015 22:14
af Svinedreng
Hej alle og glædelig bagjul!

Nu har pellux kørt i 25 dage og der er kørt ca 700 kg piller igennem (iflg pellux) Det er svært at sige noget om besparelse i forhold til det gamle fyr endnu. Men mit bud er at den har brugt mellem 7 og 12 kg færre piller om dagen, men jeg havde ikke et præcis forbrug på det gamle før det brændte.

Vedhæftet er et foto af askeskuffen. Kan I fortælle mig om det ser ok ud? Og hvordan jeg evt laver en justering?
Det ser ikke ud til at der er ret mange uafbrændte piller.
På forhånd tak!

Re: Lige bestilt et Vølund Pellux 100

: 29 dec 2015 19:07
af mchlbk
Mht. askens farve synes jeg den ser fin ud. Min er umiddelbart noget mere brun, men mon ikke det er lyset i dit brændkammer, der driller lidt? Så længe den er tør og uden for mange uforbrændte piller er alt vist ok.

Mængden af aske efter 25 dage er også meget fin. Jeg bliver hver gang overrasket over, hvor lidt aske fyret egentlig genererer.

Kører det ellers som det skal?

Re: Lige bestilt et Vølund Pellux 100

: 29 dec 2015 20:04
af Svinedreng
Hejsa.

Jeg har tømt askeskuffen ca 2 gange ( hver gang jeg fylder magasinet )

Det kører fint, jeg har kun haft 1 "fejl 40" da jeg glemte at putte piller på :D

Men jeg kunne godt ha brugt noget mere uddybende manual så jeg vidste mere om de forskellige funktioner og ikoner.

Re: Lige bestilt et Vølund Pellux 100

: 30 dec 2015 20:33
af bobzinen
Tillykke med dyret den bliver du glad for