Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Nyt pillefyr i stedet for gammelt naturgasfyr

Pillefyr, Stokerfyr eller noget helt andet?
Få hjælp til at finde det anlæg der passer netop til dine behov.
For at få den mest korrekte hjælp, anbefaler vi at du nøje beskriver dine behov og ønsker.
Så bliver det nemmere at hjælpe dig :)
Linnetvej
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 17
Tilmeldt: 29 okt 2012 11:53
Mit fyr: MGM Comfort 15
Areal: 250
Brændsel: Træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 7100

Nyt pillefyr i stedet for gammelt naturgasfyr

Indlægaf Linnetvej » 03 nov 2015 10:22

Hej,
Vi har et gammelt (20 år) naturgasfyr, som kører på sidste vers og det er planen, at det skal skiftes til et pillefyr. I den forbindelse flyttes fyret over i en udbygnig cirka 10 meter fra huset.
Vi er ved at bygge til så boligarealet udvides fra 165 m2 til 250 m2 og børnene (3 stk.) er små endnu og deres forbrug af varmt vand stiger jo nok over årene... Desuden har vi to rimeligt isolerede udbygninger på hver cirka 100 m2, som skal holdes med en grundvarme på omkring 10-12°C. Det er ikke alt afgørende, at temperaturen kan holdes i udbygningerne, så hvis det er en ekstrem kold vinter, er det ok hvis temperaturen i udbygningerne falder ned på 5°C. Vi vil dog sætte pris på, hvis temperaturen i en af udbygningerne under en "normal" vinter periodevis kan hæves til 20°C.
Vi har brændeovn i stuen som bruges efter behov. Betongulvvarme i 55 m2 i stueplan og resten af huset opvarmes med radiatorer.

I de år med kolde vintre har årsforbruget ligget på cirka 1800 m3 gas og med et dagsforbrug på cirka 10 m3 (baseret på 165m2 bolig, 2 voksne og 2 små børn og ingen varme i udbygninger). Uden skelen til virkningsgrad af fyret giver det et varmebehov på 4,6 kw (10m3 x 11 kWh / 24 t) på et koldt vinterdøgn. Når boligarealet bliver udvidet med cirka 50% og der kommer cirka 200 m2 udbygninger som skal holdes "lunkne"... hvad bliver varmebehovet så..?

Hvis vi nu forholder os til følgende fakta:
- Oprindelig boligareal 165 m2 med årsforbrug på 1800 m3 på en kold vinter og 1500 m3 på en normal vinter
- Nyt boligareal efter tilbygning 250 m2
- 2 x 100 m2 udbygninger skal opvarmes til "halv varme" (10-12°C) = det samme som 100 m2 til fuldvarme
- Samlet nyt opvarmet areal 350 m2 (250 m2 beboelse + 100 m2 "fuldopvarmet" udbygninger)

Ud fra ovenstående giver det følgende årsforbrug naturgas:
- Normal vinter: 3200 m3 (350 m2 / 165 m2 x 1500 m3)
- Kold vinter: 3800 m3 (350 m2 / 165 m2 x 1800 m3)

Omregnes det til opvarmningsbehov på den koldeste vinterdag giver det følgende (baseret på historisk forbrug på 10 m3 gas til 165 m2 opvarmet bolig):
- Normal vinter: (10 m3 / 1800 m3 x 3200 m3) x 11 kWh / 24 timer = 8,2 kW
- Kold vinter: (10 m3 / 1800 m3 x 3800 m3) x 11 kWh / 24 timer = 9,7 kW

Med tanke på at vi har brændeovn og at varme i udbygninger ikke er alt afgørende, så virker det jo umiddelbart til, at et 10 kW fyr burde være nok..... Kan det virkelig passe eller er der noget jeg har overset...??

De udregnede effekter er 24 timers middelværdier. Ganger man en faktor på for at tage højde for spidsbelastninger henover døgnet eller kunne man indkoble en buffertank til at udglatte forbruget lidt...

Kan det blive et problem at kunne lave varmt vand uden, at boligen når at blive kold i mens, hvis fyret kun lige præcis er stort nok..?


/Mads


nemocharley

Re: Nyt pillefyr i stedet for gammelt naturgasfyr

Indlægaf nemocharley » 03 nov 2015 17:34

Det kan godt vise sig klogest at få en fagmand ud og kigge på projektet.

Med i overvejelserne hører jo også hvor meget det må koste og hvilke ønsker i stiller til jeres pillefyr.

et 20kw pillefyr og en 1000l buffertank kunne godt lyde passende, men det er og bliver et hurtigt skud fra hoften. Pellux 100 eller 200, Atmos d21p, pelmax ub/viking ub, baxi tpk. Evt. solvarme oven i, nu hvor buffertanken alligevel er der.

men er du til mere styring, mobiltlf etc og stor modulation uden buffertank så er det måske mere mgm 15-25, scotte eller rtb 16-20-30kw??

Fyret + evt. buffer bør self. dimensioneres så der ikke mangler ydelse til varmt brugsvand, ej heller spidsbelastninger.

Husk at fejer skal godkende projektet/fyrrummet, husk evt. energitilskud fra det gamle gasfyr og håndværkerordningen måske?

Jeg havde i sin tid også lavet en gennemsnitsudregning, som blev afvist af den smed jeg havde på besøg første gang - hans indstilling var nu engang, at det ikke kunne nytte noget at sidde og fryse når det var -12 grader og blæsevejr, selvom det ikke forekom så tit, så var det dog ikke unormalt på vores breddegrader. Din udfordring er så at du har brug for en ret stor spændvidde - det løses via buffer og/eller et pillefyr med stor kw-spændvidde og god effektivitet i de lave kw områder, og self autotænding til begge tilfælde.


For at få den mest korrekte hjælp, anbefaler vi at du nøje beskriver dine behov og ønsker.
Så bliver det nemmere at hjælpe dig :)

Tilbage til "Find det rette anlæg"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster