Side 1 af 1

Pausestop

: 29 sep 2015 07:04
af Nybegynderen
Et par spørgsmål om pausestop.

Hvorfor kommer det?

Er det noget man gerne vil undgå?

"Koster" det en optænding hver gang og dermed øget slid på tænderen?

Er det "dyrt" i brændsel hvis optænding?

Skyldes det det varme vejr i de her dage?

Re: Pausestop

: 29 sep 2015 07:38
af Grevens
- fordi fyret laver mere varme end du bruger.

- nogen vil gerne undgå pauser ... - det er mest i ydersæsoner at man bøvler med det ... jeg bruger tidsstyring, således at fyret kører et par timer morgen og aften ...
Senere på sæsonen udviger jeg tidsperioden, og når det blir koldt kører det hele tiden

- ja det koster en optændning ...

- nej det er ikke "dyrt" ...men altid bedst at få fyret til at kører kontinuerligt ... om muligt ... ... flere brugere bruger lang tid på at pine fyret ned i minimum ydelse, så den kan stå og fisefyre istedet for at gå i pausestop ... det er nærmest en religion for nogen mennesker ...

- ja det skyldes det store udsving i vejret ... med kolde morgenstunder med 3 grader, og middagshede på de små 18, og med solindfald gennem vinduer, er der store udsving indendøre i behovet for varme ...
- kan anbefales at bruge tidsstyring ... er indbygget i fyret og nemt at bruge ... nogen timer i morgenstund, og flere om eftermiddag / aften ... slukket midt på dagen, og ved nattetide ...

- jeg kan se du " kun" har 208 kvm at opvarme ... - 1500 modellen er rigelig stor til den hytte ( ved normal isolering) ... - jeg har 140 kvm og kun en 900 model der er droslet ned så den maks kan tygge 1,6 kg piller pr time ...

Re: Pausestop

: 29 sep 2015 19:27
af kovas
Hej.
Du kan også prøve on/off funktionen. Den har det at man kan sætte max ydelsen ned. Så kan man gå og justere lidt på det. Jeg synes selv at det altid er for sent man får stillet på tiden eller ydelsen. Så mit køre, her fra den 20, med en min på 1,4kw og fiser varme af midt på dagen, men skruer så selv op til aften. Og passer sig selv, ud over påfyldning af piller.

Re: Pausestop

: 29 sep 2015 20:28
af MartinLau
Jeg mener, at den rent teknisk er sat til, at stoppe, hvis kedeltemperaturen bliver 8 grader over det indstillede.
Dvs. har du indstillet den til 60gr, så slukker fyret hvis den når 68gr.
Så starter den igen automatisk, når den ryger 10 gr. under.
Sådan var det i hvert fald tidligere.

Du kan jo se på, hvor ofte den starter op i løbet af dagen. I stedet for Menu, så tryk på den anden knap og se antal tændinger.
Du kan også prøve at indstille tidspunkter for start/stop. Indstil evt. 3 tidspunkter i døgnet. F.eks. 3x2,5 timer.

Kør hver løsning en uge og hold øje med pilleforbruget. Vurder så pilleforbrug mod komforten og find den løsning der passer dig bedst.

Hvis det f.eks. koster 1-2kg mere i døgnet med den løsning, som giver den højeste komfort, kan man jo overveje, om det er værd at spare 2-5 kr. i døgnet?

Jeg har f.eks. konstant cirkulation på det varme brugsvand, så start/stop eller tidsindstilling fungerer ikke godt her. Så har jeg 8-10 opstarter i døgnet og 4-6 kg. mere i døgnet, end hvis det "fisefyrer".
Mit skal køre 24/7, så ja, det "fisefyrer" ved 1,1kW hele sommeren. Alternativet er, at det varme vand kun holder ca. 3 timer og så er det håndvarmt, hvis jeg bruger tidsindstilling. Det kan man ikke leve med, når man har små børn.

Re: Pausestop

: 30 sep 2015 23:24
af Nybegynderen
Efter jeg har sat minimum til 30 går den nu ike længere ud.
Dog "driller" det med pause stop så at sige.
Ville dette mindske hvis jeg forsøgte mig med at sænke minimum lidt igen?

Re: Pausestop

: 01 okt 2015 05:57
af nemocharley
Ud fra hvad jeg kan læse på f.eks Triumph´s indlæg om emnet, så er vil du være godt tjent med enten timerstyring (et par tændinger om dagen) og/eller styring efter rumfølere.

Re: Pausestop

: 01 okt 2015 20:02
af MartinLau
Nybegynderen skrev:Efter jeg har sat minimum til 30 går den nu ike længere ud.
Dog "driller" det med pause stop så at sige.
Ville dette mindske hvis jeg forsøgte mig med at sænke minimum lidt igen?
Hvis vi lige prøver at se det hele samlet, for din ene problematik (udbrændt) er blevet erstattet med pausestop. Det er sådan set ikke en fejl, men kan være uhensigtsmæssigt.

Udbrændt sker fordi fotocellen ikke har set ild/lys i en periode. Derfor tror fyret, at ilden er gået ud og går i alarm.
Når du så skruer op for minimum, så kommer der flere piller til end før. ilden er derfor større og det er nok til, at fotocellen kan se ild/lys.
I stedet er effekten på fyret så høj, at vandet varmes op til 8gr over den indstillede temperatur og fyret går i pausestop.

Hvis det bare betyder, at der er et par stop eller tre i løbet dagen, men fyret selv starter op igen. Så er det sådan set OK.

Hvis det betyder så mange start/stop, at det bliver generende eller et særligt højt forbrug, så kan du have brug for at indstille timeren eller skrue ned for minimum.
Hvis du vil skrue ned for minimum er du så nødt til, at have løst problematikken med, at fyret brænder ud.

Der er rigtig mange indlæg vedr. udbrændt og der er rigtig mange potentielle løsninger. Søg evt. efter udbrændt under Ekoheat her på forum. Så har du lidt at gå efter til at starte med.
Som udgangspunkt, så er man nødt til, at prøve sig lidt frem og nøjes med at skrue på en ting ad gangen, så man kan bruge udelukkelsesmetoden.

Re: Pausestop

: 01 okt 2015 23:19
af Nybegynderen
Jeg tæller stop de næste dage. Lige nu ca 2 stop om dagen, men solvarmen hjælper VVB en del disse dage også.

Jeg vil herefter trappe minimum 1 ned hver anden dag og se reaktionen.
Sætter meget pris på jeres råd og vejledning. Er elendig til denne slags så tak for at bære over med mig ;)