Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Pellux 100 i nordjylland

Spørgsmål vedr. Pellux samt det tilbehør der laves til Pellux pillefyret
Mads1004
Stoker IV
Stoker IV
Indlæg: 124
Tilmeldt: 21 nov 2014 20:55

Pellux 100 i nordjylland

Indlægaf Mads1004 » 21 nov 2014 21:09

Hej alle godt folk :)
Jeg er ny på dette forum og måske os snart ny inden for stoker verden,
Er ved at overveje og skifte mit gasfyr ud med et stokerfyr
huset er fra 1955 på 155m2 i 2 etager
har haft 2 vvs ude og give tilbud og de foreslår begge Pellux 100 fyret
Er der nogen fra 7900 eller i nærheden som har dette fyr jeg evt må komme ud og se og høre nogle erfaringer om?

Hilsen
Mads


nemocharley

Pellux 100 i nordjylland

Indlægaf nemocharley » 21 nov 2014 21:15

du kan evt. se under medlemslisten om der er nogen i nærheden.

Brugeravatar
J-B
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1464
Tilmeldt: 27 feb 2012 10:28
Mit fyr: HS Tarm Woody 10kw V10 pt.
Areal: 85 Kvm
Brændsel: Varga træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 7950
Årligt forbrug: 3.222,4kg.
Geografisk sted: Thorup Mors
Givet likes: 29 gange
Modtaget likes: 31 gange

Pellux 100 i nordjylland

Indlægaf J-B » 21 nov 2014 23:33

Hej Mads og velkommen til.
Jeg bor selv på Mors og du må gerne se min NBE brænder der er monteret på en gammel oliekedel, hvis det er.
Jeg vil også gerne vende en smut forbi dig og jeg kan tage brænderen med og gå dit varmeanlæg igennem så du ved hvad der skal til.
Det der er vigtigst for dig, er jo at få en anlæg der passer til huset, en vvs'r der laver en go stykke arbejde og en ok pris.
Jeg vil ikke anbefale den ene pillefyr fremfor en anden, det er hvad der passer til dit hus.

nemocharley

Pellux 100 i nordjylland

Indlægaf nemocharley » 22 nov 2014 09:37

Hvor meget gas har du brugt om året? Har du andre varmekilder? Hvordan er huset isoleret?

Det rette pillefyr til huset og det rette pillefyr til ejerens temperament/situation.

Jeg tør godt nævne nogle mærker, som er meget forskellige, men alle lader til at være gode til prisen.

Baxi tpk 24, Atmos d14p, Vølunds Pellux 100, Scotte/Woody, MGM - pillefyr til under 30k eller tæt på.

RTB - ny fra NBE over 35k

Passat Bioheat 46k set ved hedestoker

Windhager, Biotech, Biolyt og andre pillefyr af den dyre østrigske luksus type - 60k+

Mads1004
Stoker IV
Stoker IV
Indlæg: 124
Tilmeldt: 21 nov 2014 20:55

Pellux 100 i nordjylland

Indlægaf Mads1004 » 22 nov 2014 15:34

Tak for svar til jer
Jeg bruger pt. ca. 100m3 gas i måneden og det er ikke blevet koldt "endnu" ude.
Jeg får hulmusisoleret samt blæst bjælklag fuld her en af de kommende weekender


nemocharley

Pellux 100 i nordjylland

Indlægaf nemocharley » 22 nov 2014 16:25

har du et tal på årsforbruget? nu med den nye isolering falder det jo noget - hvad med vinduer, døre - radiatorer eller gulvvarme? Lidt flere detaljer på :)

Det som den dominerende varmefilosofi siger er at man skal finde den kedelstørrelse som lige akkurat kan varme huset op når der er minus 12-15 grader uden for. Kvadratmetermæssigt vil man sige at en 10kw kedel vil være fin til dit hus, især når der nu efterisoleres. Tanken er her at fyret kan brænde længe uden at stoppe, for derefter at skulle starte op igen når der kaldes på varme. Med de pausefyrende stokere (som du jo ikke ser på) var det i særlig grad vigtig at ramme den rette kedelstørrelse, for at undgå pausefyring i lange perioder, som var uøkonomisk.

Nogen vil sige at at pellux 100 med sin bundydelse (før den slukker) på 4-5kw er for høj til dit behov, med mange tænd/sluk til følge. Ligeledes at dens topydelse på 18-19kw er for høj til dit max-behov (kedlen kan dog indstilles til at stå ml 4-5kw og 10-12kw hvis jeg husker ret fra en af de mange tråde herinde på forum).

Nuvel - i Sverige har man grebet det lidt anderledes an nogle af de svenske brændere kører efter start/stop som et oliefyr. Nogle af brænderne har mulighed for trinvise indstillinger - typisk ml 10 og 20kw (man kan finindstille yderligere 20-35% på dem - således man kan komme helt ned i 6-7kw fast ydelse). Baxis tpk scanpell brænder har vistnok tre settings 6, 16 og 22kw hvis jeg husker rigtig. Kritikken af tænd/sluk går på at der spildes brændsel - da træpiller ikke er så let-antændelige som olie. I praksis er dette dog lidt svært at efterprøve - men langt de fleste producenter sværger til fuldt modulerende brændere, som først slukker under 3kw området (når vi taler mindre pillefyr)

Vølunds Pellux 100 virker næsten som lidt en hybrid (hvis en scotte og en iwabo nu parrede sig :) ) - den kan modulere (men kan ikke matche nbe-brænderens høje effektivitet i de lave niveauer 3kw og mindre - ), den er testet til 50.000 tændinger (der kan nbe eltænderen så ikke følge med - men de er billige) og den har en del smarte styringsfunktioner og tilkøbsmuligheder. Prisen med tilskud ved hedestoker på 23500dkr er heller ikke så ringe endda. http://www.hedestoker.dk/pillefyr-voelu ... ellux.html - Jeg synes, det er et godt helstøbt pillefyr med en tæt kvalitetskedel, og brugerne lader da også til at være glade for den. http://www.biomasse.teknologisk.dk/kedl ... asp?id=449

Det handler også meget om hvem du er. Hvis du er elektronik-tosset, elsker at pille og finjustere - debattere finindstillinger osv osv - så er scotten og dette forum et godt bud.

Hvis du ikke gider at nørde med pillefyr og opvarmning, men er okay med at rense i ny og næ så er atmos, baxi tpk en mulighed

Pellux har en delvis rensefunktion, og display i kedlen m.m som gør at den nok også tiltaler nørderne. Jeg ved dog ikke om internet opkobling er en mulighed endnu.

Hvis du virkelig ikke gider andet end at slæbe piller - så er det nbe´s nye RTB eller MGM - begge rummer også muligheder for nørderier.

Om dit hus passer til en Pellux? - der er flere herinde der har pellux til under 200m2 og med årsforbrug under 5-6 ton. Jeg selv har en 12-13kw start/stop løsning med buffertank og solvarme til et 8kw hus, det fungerer fint, selvom det ikke kan så meget andet end at holde huset varmt og give os varmt vand. Efter jeg fik det stillet rigtig ind har det kørt upåklageligt og skal bare renses en gang imellem. Pellux kan købes med iltstyring hvilket gør den mindre følsom for skift af træpilletyper.

uanset varmeløsning - så er der en del besparelse hentet i at kunne køre i kortere/tidsstyrede perioder i overgangssæsonerne, og varmtvandsprio kan også være en god idé.

Find en lille håndfuld pillefyr der passer til dig og tag ud på fyrspark ved private.

Husk det praktiske omkring opbevaring af træpiller og hvor de skal bæres til og fra. Fyrrummets beskaffenhed og skorstenens egnethed - skorstensfejer skal sige god for det hele.
Senest rettet af nemocharley 22 nov 2014 16:37, rettet i alt 1 gang.

Mads1004
Stoker IV
Stoker IV
Indlæg: 124
Tilmeldt: 21 nov 2014 20:55

Pellux 100 i nordjylland

Indlægaf Mads1004 » 22 nov 2014 16:37

Skal måske også lige med at på sigt kommer der et værksted på 150m2 som der skal monteres kalorifer
måske derfor de har valgt dette fyr som er lidt større end scotte

Vinduerne i huset er fra 2007
der er kun gulvvarme på badeværelset samt bryggers
resten er opvarmet af 10 radiator

nemocharley

Pellux 100 i nordjylland

Indlægaf nemocharley » 22 nov 2014 16:40

Pellux 100 er fin.

Sådan en kalorifere fætter skulle virkelig kunne tvinge et pillefyr i knæ - jeg ved at nogen har en buffertank indover for ikke at mangle varme, men skal ikke kunne sige hvorvidt det er nødvendigt i din situation. Held og lykke med processen :)

Allan1575
Stoker X
Stoker X
Indlæg: 456
Tilmeldt: 08 mar 2012 20:02
Mit fyr: Vølund Pellux 100 med Ilt-Styring
Areal: 180
Brændsel: BARLINEK 8mm
Fremviser gerne i postnummer: 9500
Årligt forbrug: 5,5 ton
Geografisk sted: Hobro
Modtaget likes: 8 gange

Pellux 100 i nordjylland

Indlægaf Allan1575 » 23 nov 2014 17:30

Jeg bor ved Hobro, og du må gerne komme og kigge mit fyr :great:

triumph
Stoker XVII
Stoker XVII
Indlæg: 3155
Tilmeldt: 02 aug 2011 21:08
Mit fyr: 24 kw black star semirens
Areal: 200
Brændsel: piller
Fremviser gerne i postnummer: 4261
Årligt forbrug: 7,2 tons
Geografisk sted: høve - skælskør
Givet likes: 9 gange
Modtaget likes: 26 gange

Pellux 100 i nordjylland

Indlægaf triumph » 23 nov 2014 19:49

nemocharley skrev: Baxis tpk scanpell brænder har vistnok tre settings 6, 16 og 22kw hvis jeg husker rigtig. Kritikken af tænd/sluk går på at der spildes brændsel - da træpiller ikke er så let-antændelige som olie. I praksis er dette dog lidt svært at efterprøve - men langt de fleste producenter sværger til fuldt modulerende brændere, som først slukker under 3kw området (når vi taler mindre pillefyr) Hvis du ikke gider at nørde med pillefyr og opvarmning, men er okay med at rense i ny og næ så er, baxi tpk en mulighed


Vølunds Pellux 100 virker næsten som lidt en hybrid (hvis en scotte og en iwabo nu parrede sig :) )
Det handler også meget om hvem du er. Hvis du er elektronik-tosset, elsker at pille og finjustere - debattere finindstillinger osv osv - så er scotten og dette forum et godt bud.

Hvis du ikke gider at nørde med pillefyr og opvarmning, men er okay med at rense i ny og næ så er atmos, baxi tpk en


En scotte og og en iwabo der parre sig.....
Sikken billeder der ruller inde i hovedet. Damp, duggede spejle, fugt overalt..... :oops:
Gad vide hvem der er damen, i det forhold.....

Personligt har jeg virkeligt svært ved at finde noget som helst der taler for at man skulle købe en Baxi TPK.
Genneret er den for stor til alle genemsnitlige huse. Baxi har en lang tradition som smedevirksomhed, og laver derfor en kedel i fornem kvalitet. Men inovation er jo ikke lige det der har præget firmaet de sidste 15 år. Så jeg vil betegne brænderen som en urimelig dårlig kopi af an scotte. Men med en helt aldeles håbløs styring, der på ingen måde høre til i denne dekade, og måske heller i den sidste dekade.
Hvis baxi lavede lokomotiver, så havde de stadigt kørt på damp.....
Bare mine 10 cent.....



Tilbage til "Pellux Pillefyr"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: bobzinen og 0 gæster