Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Spørjsmålstegn omkring skifte til pillefyr

Pillefyr, Stokerfyr eller noget helt andet?
Få hjælp til at finde det anlæg der passer netop til dine behov.
For at få den mest korrekte hjælp, anbefaler vi at du nøje beskriver dine behov og ønsker.
Så bliver det nemmere at hjælpe dig :)
Eskildsen
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04 nov 2014 23:20

Spørjsmålstegn omkring skifte til pillefyr

Indlægaf Eskildsen » 05 nov 2014 23:53

Hejsa i forummet,

Vi har lige købt et hus der trænger til en del istandsætning, så nu står vi over for mange små og store opgaver, blandt andet udskiftning af eksisterende oliefyr mod et nyt pillefyr.

Vi har prøvet at gøre os klogere på hvad et komplet pillefyrssystem egentligt vil komme at omfatte og koste, men det er ikke nemt at blive klogere og få dannet sig et overblik.
Der findes jo mange udgaver af pillefyr og tilbud til "pakker" som "lige er til at koble på", hvor man får kedel, brænder, snegl og magasin, men der står ikke rigtig noget om, hvad man ellers skal bruge, og hvad den samlede udgift så løber op i. Hvad med ekspansionstank, varmtvandsbeholder, cirkulationspumpe, trækstabilisator og så videre? Hvilke ting har vi brug for at få købt ind på forhånd og er der ting som man godt kan undvære?
Selvfølgelig indser vi, at installationen er højst individuel og må tilpasses de forhold som er på lokalet hvor fyret skal installeres, og om det f. eks. skal være i kombination med solvarme. Men der må jo stadig være nogle komponenter som altid skal findes på plads ved en "standard" installation, og det er det vi prøver og finde ud af.

Vi har kigget nærmere på BAXI's TPK 24 pillefyr og har derved kigget i des installationsmanual: http://www.hstarm.dk/media/71291/TPK%20 ... 202014.pdf
Der vises nogle forskellige installationer på siderne 8-11, men der bliver ikke rigtig forklaret hvad forskellen er, hvornår man skal bruge en given løsning og om eventuelle fordele og ulemper ved valgt løsning.
Måske kunne I komme med nogen hjælp og forklaring omkring de viste installationer?

Vi har ikke planer om at anlægget skal kombineres med solvarme, men synes at det ville være en god ide at have en varmtvandsbeholder med elpatron som backup, hvis fyret skulle gå i stå.
Vi har tænkt os at der skal være en en silo ovenpå fyrrummet.
På sigt vil vi måske have installeret varme i erhvervsdelen af huset.
Vi har som sagt kigget nærmere på TPK 24, men har ikke endeligt bestemt os endnu. Fastlagt er at det skal være et rent pillefyr. Det ville være dejligt med så lidt vedligeholdelse som muligt, men da der er mange ting som skal ordnes i huset og de ikke lige lader til at være af den billige slagsen, så er det nok ikke det aller dyreste pillefyr som vi søger men stadig et med god ydelse og lav vedligeholdelse.

Her er nogle af de mange spørgsmål som vi har:

Der findes både åbne og lukkede ekspansionstanke. Hvad er afgørende for valg af åben respektive lukket tank og hvad indebærer det at en ekspansionstank er åben? Siver der ud vand eller på hvilken måde er den åben?

Hvem henvender man sig til med hensyn til demontering af det gamle oliefyr og efterfølgende fjernelse og hvad koster det? Må man selv køre det på lossepladsen?

Vi vil gerne sætte op fliser i fyrrum/bryggers når oliefyret er blevet fjernet, men før at pillefyret installeres. Kan man bruge varmtvandsbeholderen med elpatron til at midlertidigt opretholde varmeforsyningen i resten af huset, indtil at fliserne er på plads og kan tåle at bære det nye anlæg? Kan den selvsamme varmtvandsbeholdere så kobles på det nye system?

Hvis man købte en pakke med montering (kedel, brænder, snegl og magasin). Hvad kan man så forvente at der ville indgå? Hvad ville ikke indgå? Hvad forventes at man som køber selv skal gøre (før og efter at montøren har været der)?
Eksempelvis afmontering af eksisterende oliefyr, indkøb af ekstra komponenter eller bruges de gamle komponenter fra oliefyret/medbringer montøren nye dele som siden faktureres oveni den oprindelige pakkepris? Hvor meget ekstra skal man regne med i prisen? Hvad får man når det udloves både montering og varme samme dag?

Vi har også hørt at det kan være en god ide at købe et fyr i Tyskland, da de ofte er billigere der. Er det nogen som har erfaring med denne strategi og hvad sker så med service og garanti?

Det er mange spørgsmål som trænger sig på...

Lidt om vores hus:
Huset er fra 1987 og består af to bygninger som er bygget sammen sådan at de former et T. Ydervæggene, samt skillevæggen mellem bolig og erhverv er opført i 35 cm isoleret hulstensmur. Boligdelen (i alt ca 200m2) udgøres af 125m2 stueplan som opvarmes med vandbåren gulvvarme og ca 70m2 på 1:e sal som er blevet forberedt til opvarmning vha radiatorer (Der er udlagt vandrør og de mangler kun at monteres til radiatorerne). Erhvervsdelen (på i alt 180m2) indeholder et brandsikret fyrrum/bryggers, 2 rum og en stor uisoleret hall. På sigt håber vi på at få efterisoleret hallen, sådan at vi kan få lidt varme på. Skønnet årsforbrug af olie fra tidligere ejer er angivet til 1500-2000 liter (dette forbrug bliver normalt betegnet som lavt, men skal ses ift at der er store vinduer i den sydlige facade, samt at det kun er stueplan der har været i drift).

Optimalt ville vi opføre et nyt fyrrum inde i hallen, sådan at bryggerset kun skulle have bryggers funktioner, og ikke også skulle fungere som fyrrum. Problemet er at der allerede er så mange ting som skal laves i huset og flere af dem lader til at blive dyre. Med så mange ting så vil vi gerne prøve at spare der hvor vi kan, og en besparelse ville være at bruge det rum der oliefyret står i dag, selvom det er trælst med bryggers i et fyrrum...

Håber at i kan komme med nogle tips og gode ideer som ville gøre det lidt nemmere at gennemskue hvad dette projekt ville koste og om der måske ville være råd til et nyt fyrrum alligevel.

PS. Skorstensfejer kommer over til en snak imorgen. ;)

Mvh Michelle Jernberg og Jacob Eskildsen.


Brugeravatar
J-B
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1464
Tilmeldt: 27 feb 2012 10:28
Mit fyr: HS Tarm Woody 10kw V10 pt.
Areal: 85 Kvm
Brændsel: Varga træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 7950
Årligt forbrug: 3.222,4kg.
Geografisk sted: Thorup Mors
Givet likes: 29 gange
Modtaget likes: 31 gange

Spørjsmålstegn omkring skifte til pillefyr

Indlægaf J-B » 06 nov 2014 01:35

Hej og velkommen til.
I har en del valgmuligheder, et pillefyr med silo i stedet for oliefyret i bryggers, et pillefyr med vacuumtransport fra silo i hal til fyret i bryggers, eller lave ny fyrrum i hallen til fyret.
Ved de første 2 løsninger kan i nok genbruge skorsten, men der vil være lidt støv fra når i fylder piller på (løsning 1) og sod/aske/støv ved rensning, det er dog meget mindre end en brændeovn.
Hvis i kan lave et ny fyrrum uden at det vælter budgetet så gør det og husk plads til køleskab og værktøj og kan i selv lave det, så vil det nok være den bedste løsning, men vend det lige med skorstensfejeren og evt. ny skorsten plus sløjfning af den gamle koster jo også noget.
Om der er åben eller lukket ekspantion skal i ikke tænke på endnu, der er kun en detalje som bliver lavet om, hvis det er ved det nye fyr, men få lavet lukket nu i er i gang.
Varmtvandsbeholder er nok i oliefyret, så der skal i have en ny, og der vil det være en fordel med varmtvandsprioritering og tænker i på solvarme, så få en der er forberedt, men det ligger nok på grænsen prismæssig om det kan tjene sig ind på anlæggets levetid.
Det med at bruge varmepatron i VVB til at opvarme med midlertidig er ok, hvis det skal holdes frostfri, og så kan det være at i får en hilsen fra elværket for at være en god kunde :shock:
Det bedste i kan er at komme ud og "sparke fyr" og se hvad i synes bedst om, vil selv anbefale enten Scotte eller RTB, men der er jo også andre som Baxi tpk som i kigger på og mgm, Vølund osv. det er op til jer.
Ps. hvis i udfylder profilen så kan det jo være at der er nogle i nabolaget der vil vise den frem, (fyret :oops: )

triumph
Stoker XVII
Stoker XVII
Indlæg: 3157
Tilmeldt: 02 aug 2011 21:08
Mit fyr: 24 kw black star semirens
Areal: 200
Brændsel: piller
Fremviser gerne i postnummer: 4261
Årligt forbrug: 7,2 tons
Geografisk sted: høve - skælskør
Givet likes: 9 gange
Modtaget likes: 26 gange

Spørjsmålstegn omkring skifte til pillefyr

Indlægaf triumph » 06 nov 2014 06:13

Svar på et par af spørgsmålende:
Åben/lukket ekspantion: Hvis ilt fra luften har forbindelse til vandet i rørsystem, så tærer rør hurtigere, derudover er der også et varmetab fra den åbne ekspanstion. Derfor er det en fordel med lukket ekspansion. Normalt anvendes åben ekspantion kun når der er fare for at vandet kan koge = brændefyr. Det er ikke nødvendigt med pillefyr.

Hvis du køber et fyr med installation, så får du vel det der skal til fyret ? .Du skal sørge for at der er elforsyning, og der skal benyttes trækstabilisator i skorstenen ved langt de fleste pillefyr.
Der hvor skal være vågen, er at f. eks Scotte, RTB og MGM har en lang række mulighedder for styring der kan spare piller. Man skal være sikker på at man får det rigtige setup monteret (Man kan f.eks få varmt vands prioritering, og rumtermostater = fyret stopper når der er varmt i rum, og vv. fyret varmer så kun der hvor der er behov, der er styring der kan sænke fremløbstemp, når det er varmt udenfor, osv.) Det er dyrt at motere dette bagefter, da det kræver ændringer i rørsystem.

Hvis du skal have koblet ervervsdelen på, ville jeg gætte på at du nok har behov for 16-20 kw fyr. Rumtermostater er en god ide til overgangsperioder.,

VVB med elpatron kan kun lave varmt brugsvand, ikke varme til huset

Du kan aflevere det gamle fyr på genbrugen, jeg afleverede også min olietank der.

Jeg tror kun at det er de dyre østriske/tyske fyr det kan betale sig at købe i tyskland.

Personligt ville jeg kigge på pillefyr af mærkerne : MGM, Scotte, RTB, og Vølund

nemocharley

Spørjsmålstegn omkring skifte til pillefyr

Indlægaf nemocharley » 06 nov 2014 06:43

Hej og velkommen til.

Jeg er stort set enig i det ovenstående. Jeg vil dog ikke placere mit pillefyr i bryggers, hvis jeg kunne slippe for det - hellere betale ekstra for at få det placeret det mest optimale sted. Spar evt. et andet sted.

Når i er færdige med hele hytten, kommer i måske til at bruge 5-6 tons træpiller - det er en ok mængde til selv at hælde pillerne i et magasin. Vakuum transport og fjernlager er smart og nemt, men det koster altså. Tænk istedet i at have smart adgang til pillemagasin fra der hvor træpillerne står.

Scotte og vølund er de billigste er de nævnte - der er også lidt mere arbejde ved dem.
RTB (ekstern snegl og brænder, også fra NBE som Scotten) og MGM (deler opbygning med østrigertypen) en sjat dyrere men også lidt mere selvstændige.

For at nævne et luksus-østrigerfyr, som har en god track-record, så fik jeg tilbud på en Biotech Toplight med manuel påfyldning - færdiginstalleret til 77k. Selve fyret var på tilbud til 60k dengang. Men de individuelle installationsomkostninger kan svinge meget - min skorsten var ok, og jeg havde en vvb f.eks. Biowin/variowin, Hargassner, Hoval, ETA m.fl

Der er mange andre pillefyr derude, grunden til at de fire som oftest nævnes først er at de enten er mest udbredt, eller har fået opbygget nok positive brugererfaringer her på forum - alle de fire nævnte fyr har diverse styringsmuligheder, som rummer gode driftsbesparelser. Hvis i gerne vil have et simpelt pillefyr hvor i selv skal rense det, så er der også atmos d14p pillefyret, som ikke mange aktive brugere på forum har. En anden outsider er den dansk producerede Passats Bioheat 149.

Husk at få sparket fyr når i har valgt en lille håndfuld ud. Held og lykke med processen.

JClausen
Stoker III
Stoker III
Indlæg: 63
Tilmeldt: 17 jan 2013 22:25
Mit fyr: Hoval Biolyt Comfort 10 kW
Areal: 100
Brændsel: Piller
Årligt forbrug: 4,5 tons (forventet)
Geografisk sted: Himmerland
Givet likes: 1 gang

Spørjsmålstegn omkring skifte til pillefyr

Indlægaf JClausen » 06 nov 2014 07:53

Hej og velkommen til

Vi stod med alle de samme spørgsmål for et par år siden, og er ikke de store gør-det-selv folk. Jeg genkender fint spørgsmålene omkring "hvor mange ekstra ting skal vi indkøbe?". Vi var så heldige at finde en god montør der stod for alt det VVS'ede: Opsætning af fyr (montøren var også importør af fyret), al installation af rør (inkl. isolering af disse), røgrørsmontage inkl. trækstabilisator, Opsætning af ny Kombi-VVB, installation af pumper og shunt, kort sagt alt. Montøren leverede alle delene (pumper, VVB, osv). Denne løsning er naturligvis dyrere end selv at indkøbe, men for vores vedkommende var det den rette løsning. Så svaret på spørgsmålet kan være "ingen ekstra ting skal selv indkøbes, hvis man vil lade montøren stå for det".

Det vi selv stod for var bygning af ny skorsten, nedlægning af isolerede Pex i jorden og bygning af fyrrum i udhus (gipsvægge). Disse ting vil jeg mene at de fleste kan finde ud af.


Blinky
Stoker III
Stoker III
Indlæg: 80
Tilmeldt: 29 okt 2012 01:26
Mit fyr: MGM Comfort 15 KW
Areal: 200 + 60
Brændsel: Træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 7100
Årligt forbrug: ca. 8 ton.
Geografisk sted: Vejle
Givet likes: 1 gang
Modtaget likes: 2 gange

Spørjsmålstegn omkring skifte til pillefyr

Indlægaf Blinky » 06 nov 2014 11:25

Jeg har et set-up næsten som det du beskriver og ønsker dig.
Du er velkommen til at se det og få nærmere oplysninger.
Jeg bor i nærheden af Vejle.

Eskildsen
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04 nov 2014 23:20

Spørjsmålstegn omkring skifte til pillefyr

Indlægaf Eskildsen » 06 nov 2014 18:23

Tak for jeres hurtige svar og forslag alle sammen! Så var der nogle spørgsmålstegn færre. ;)

Nu har vi haft skorstensfejeren på besøg og han virker som en positiv og ukompliceret fyr. Vi havde en god snak og blev ret hurtigt enige om at et nyt fyrrum inde i hallen nok ville være den løsning som vi ville trives bedst med, selvom den bliver dyrere. Silo på loftet syntes han at vi godt kunne vente med, så her i første omgang at se om der faktisk bliver brug for en. En given fordel med nyt fyrrum ville jo også være at oliefyret kan køre indtil at det nye fyr er klart til at tages i brug og siden kunne blive stående som backup, indtil at bryggers en dag skal sættes i stand.

Hvad ville normalt betragtes som en fornuftig størrelse på et nyt fyrrum?
Der er rigeligt med plads i hallen. Vi har et hjørne som vi kan bruge, så det ville jo spare os for to vægge, men der skal jo stadig loft på, hakkes hul i betongulvet til div. rørføring, opføres ny skorsten, sættes dør i etc.. Stort er jo altid rart og ville give de bedste anvendelsesmuligheder, men hvis der skal være råd til det ved siden af alt andet, så må fyrrummet ikke koste mere end højst nødvendigt.

Hvad koster mon en ny skorsten og hvilken variant ville I anbefale? Vi har valget mellem en muret skorsten med metalrør eller keramisk kerne, eller en stålskorsten. Skorstensfejeren mente at keramisk kerne ville være hans foretrukne valg pga. pillefyrenes høje effektivitet med lav røgtemperatur og deraf følgende kondensvand som almindelige skorstene ikke kan tåle.

Hvor stor en varmtvandsbeholder ville I synes at der ville være brug for, hvis vi valgte at installere med varmtvandsprioritering? Den skulle så ikke stå i fyrrummet, da det ville tage unødigt lang tid for det varme vand at nå ud til køkken og bad. På tidspunktet er det kun os to i huset, men vi håber på at der vil blive nogle fler i fremtiden. :)

Mvh Michelle og Jacob.

Eskildsen
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 11
Tilmeldt: 04 nov 2014 23:20

Spørjsmålstegn omkring skifte til pillefyr

Indlægaf Eskildsen » 06 nov 2014 18:31

Blinky skrev:Jeg har et set-up næsten som det du beskriver og ønsker dig.
Du er velkommen til at se det og få nærmere oplysninger.
Jeg bor i nærheden af Vejle.


Hej Blinky, tak for tilbuddet.

Vi vil gerne komme forbi og "sparke på dit fyr" når du engang har tid - så kan du jo sende en PM.

Hvor lang tid har du haft det kørende og har du været tilfreds med det indtil videre?
Har der været nogle ting du har været glad for/træt af ifm. brugen af det?
Andre fordele/problemer ?

Mvh Michelle og Jacob.

nemocharley

Spørjsmålstegn omkring skifte til pillefyr

Indlægaf nemocharley » 06 nov 2014 20:14

skorstenstype kommer lidt an på det fyr i vælger - men keramisk er det bedste. En 110l metro therm er der mangde der trives med, de kommer også i 160l.

Brugeravatar
MichaelK
Stoker XVIII
Stoker XVIII
Indlæg: 3790
Tilmeldt: 20 okt 2007 03:15
Mit fyr: BioWin 100 Eksklusiv
Areal: ca. 300kvm.
Brændsel: Træpiller 6 mm.
Fremviser gerne i postnummer: 8410
Årligt forbrug: ca 5,5 t.
Geografisk sted: Feldballe-Djursland
Givet likes: 1 gang
Modtaget likes: 17 gange

Spørjsmålstegn omkring skifte til pillefyr

Indlægaf MichaelK » 06 nov 2014 20:55

Når jeg har fyldt badekarret, så er min 110 liters beholder tom. Resultatet
er, at temperaturen i varmtvandsbeholderen skal stå lidt højt, for jeg kan
være sikker på at der nok varmt vand. Så jeg savner engang imellem lidt
overskud, men til brusebade er en 110 liters rigeligt.


Mvh.
Hvorfor gøre i dag, hvad der kan udsættes til i morgen? Thi i morgen kan det være overflødigt!
Citat: ???



For at få den mest korrekte hjælp, anbefaler vi at du nøje beskriver dine behov og ønsker.
Så bliver det nemmere at hjælpe dig :)

Tilbage til "Find det rette anlæg"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster