Side 1 af 1

Problem med Baxi Bonus fastbrændsel

: 03 nov 2014 08:57
af Nillerdrengen78
Hej alle.. Jeg har lige et lille problem - og inden jeg nu ringer efter en ekspert som koster en middelsvær formue, så tænkte jeg at jeg lige ville høre om der er nogen her der har oplevet det samme, eller som evt. har lidt lignende erfaring eller gode råd..

Vi købte et hus for lidt over 2 år siden med et baxi fyr.. Det har kørt upåklageligt siden vi overtog det, men har stået stille over sommeren, da vi også har et gas fyr, og det er langt nemmere og billigere at bruge når det eneste man har brug for er varmt vand i hanen.

Det kørte fint de første par gange, men nu har vi så fået et "sjovt" problem...

Det startede med at HFI relæet slog fra en dag hvor fyret var færdig med at køre.. Og det ville ikke tænde igen.. Før vi pillede fyret fra.

Dagen efter tænkte vi at vi hellere måtte prøve at sætte det til igen for at se hvordan det nu virkede... Og det virkede fint.. Og vi tændte op igen og alt var godt. Indtil det brændte færdigt hvorefter det slog HFI relæet fra igen.

Nu er det sådan, at hvis man sætter fyret til stikket så slukker det hfi relæet indenfor ca. 5-20 sekunder - medmindre man starter det!! Hvis det kører, så kører det fint og upåklageligt! lige indtil det har kørt sin cyklus og slukker pumpe og det hele.. Så ryger HFI relæet.

Jeg har prøvet lidt forskelligt.. Jeg har blæst al elektronikken i frontpanelet igennem, og tjekket om der var nogle løse forbindelser.

Jeg har prøvet at pille pumpe pg trækmotor fra på bagsiden af fyret, så det reelt KUN er fyret der er sat i stikket, men det slukker stadig HFI relæet når stikket sidder i kontakten.

Men nu er mine evner ved at slippe op.. Jeg kan ikke rigtig komme i tanke om andet end at det må være noget elektronik i fyret der har det lidt svært..

Men alle input er velkomne.. Også selvom inputtet bare består i "kontakt en vvs'er"

Mvh
Niels

Problem med Baxi Bonus fastbrændsel

: 03 nov 2014 12:40
af triumph
hvad med lamdasonden, eller blæsermotoren ?

Problem med Baxi Bonus fastbrændsel

: 03 nov 2014 13:35
af Nillerdrengen78
Altså både temperaturstyring og sugemotor virker fint.. Det er som sagt kun når fyret stopper sin cyklus at hfi slår fra.. Men jeg har fået input fra en kollega der har noget elektrikker viden at det evt. kan være fordi der er problemer med jording, i forbindelse med at jeg fik lavet 2x nye jordede stikkontakter i skuret over sommeren.. Det kan godt være at der er noget i fyret der lige spiker når det slukker, så jeg prøver at pille alt fra ude i skuret, og så se om det så kører. Ellers har han lovet lige at kigge på det for mig - og så prikker jeg lige til ham elektrikkeren der lavede stikkene, for at høre om der var noget der liiiige gik lidt hurtigt..

Problem med Baxi Bonus fastbrændsel

: 03 nov 2014 17:24
af T-mek
Kan du evt. tage et billede af elektronikken som er i den styring ?

Et gæt på fejlen kunne være at der sidder nogen støjdæmpende (radiostøj) kondensatorer i styringen der måske er slidt, har før set det kunne give lidt spøjse fejl...

Problem med Baxi Bonus fastbrændsel

: 03 nov 2014 17:30
af mejeristen
triumph skrev:hvad med lamdasonden, eller blæsermotoren ?

Der er ingen lambda sonde på en bonus, !


Prøv at ringe til Baxi, og snak med en af deres teknikkere. de plejer at have et brugbart svar på hvor man med fordel kan fejlsøge.
tror du skal have fat på en elektriker, der kan måle elektronikken igennem. det kunne jo tænkes at du har en temp. føler der er skruk !?