Valg af nyt fyr...
: 22 sep 2014 10:46
Hej. Vi er flyttet ind på en stor gård (der skal opvarmes ca. 450 m2), og der er pt. et almindeligt (stort) brændefyr hvor der afbrændes almindeligt brænde. Da vi 3 små børn, og en travl hverdag, overvejer vi pille eller kombi pille/flis fyr - og gerne også med muligheden for at fyre med brænde. Vi har egen skov, og kan derfor selv hugge/kløve, men det er, som de fleste i dette forum ved, en ret tidskrævende proces.. Vi er omvendt også bekymret for om en investering i ren pillefyr, kan blive dyrt, hvis prisen på piller stiger. Vi kunne evt. supplere med flis (overvejelsen går her på at fælde træerne, og så få en maskinstation ud og lave flis (uden at have undersøgt hvad dette koster..) Jeg kan fra andre indlæg forstå, at man bliver glad for den frihed pillefyret giver - og måske derfor ikke i så høj grad bruger muligheden for at fyre med alm brænde? Jeg håber, at erfarende personer, vil give deres viden videre - så vi kan træffe en god beslutning - (inden der bliver alt for koldt:) På forhånd tusind tak for hjælpen! PS: jeg kan se at nogle taler om supplerende solceller.. jeg kan her nævne at vi har et stort solcelleanlæg, som dækker alm. el-behov, og lidt ekstra..