Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Temp stiger under pausefyring --> overkog

Spørgsmål vedr. Dansk Stoker
Plektor
Stoker II
Stoker II
Indlæg: 54
Tilmeldt: 04 mar 2014 22:10
Mit fyr: Scotte 16kw m blackstar kedel
Areal: 170 ca
Brændsel: Træpiller

Temp stiger under pausefyring --> overkog

Indlægaf Plektor » 16 apr 2014 23:31

Hej alle. Jeg er ret ny hvad angår fyr. Jeg har et dB pillefyr i det hus jeg netop har købt, og har nu (på denne varme forårsdag) et ret træls problem:
Fyret går på pausefyring ved ca 74-76 grader. Jeg satte mig ved fyret og overværede en pausefyring da jeg i dag 2 gange er blevet mødt med fejlmeldingen "fejl overkog". Ingen af mine rum kalder på varme da det har været en ret varm dag, og derfor går fyret i overkog igen. Herefter prøvede jeg at lade alle rum kalde varme og så er der balance mellem drift og pausefyring. Jeg lukkede herefter for varmen i rummene og så er den gal igen. Fyret går i "pause" men temperaturen stiger til >100 grader og medfører overkog.
Hvad skal jeg ændre? Indstillingerne er som følger:
Pause indstillinger;
Stoker puls: 1,0 sek (så vidt jeg kunne se, så længe sneglen kører piller ind)
Stoker pause: 250 sek (så vidt jeg kunne se hvor ofte der skal køres piller ind med ovenstående puls)
Efterløb: 25 sek (hvad er det!?)

Drift indstillinger:
Drift temp: 68 grader
Stoker puls: 2,0 sek
Stoker pause: 20 sek
Rensningstid: 1 time
Min temp: 35 grader
Tid før stop: 15 min
Pause under: 15%
Tid under: 30 min
Efterfyld tid: 5 sek
Start efterf.: nej
Manuel tid: 7 min
Blæser max: 100%

Ilt indstillinger:
Ilt styring: ja
O2: 8,5%
Kalibrer ilt: nej

Jeg er lidt blank på hvad de forskellige indstillinger under "drift" betyder eller om de står optimalt. Jeg tænker det er i pauseindstillingerne det går galt? Hvad kan jeg gøre for at lortet ikke overkoger under pause?
Håber der en der kan hjælpe.

Til info:
jeg kan se at temperaturen stiger i indgangstemperaturen i huset, og at returens temperatur ligeledes stiger når der er gang i fyret - Dog er jeg i tvivl om det kan være pumpen der ikke virker optimalt? Der er 2 pumper i mit system - en ude ved fyret, og en inde i huset, og det er den ude ved fyret jeg mistænker for ikke at være helt "frisk"... Men da jeg jo kan se at indgangstemperaturen stiger, kan der vel ikke være noget galt med at vandet ikke kommer ind? - Det løber vel bare direkte i returen når ingen rum har behov for varmere vand?
Derudover er jeg ret sikker på at systemet er fyldt helt op med vand.... (det løber i hvert fald over når jeg fylder mere på....) - Kan man tjekke om systemet er fyldt på en eller anden måde? - når jeg løsner skruen på pumpen ude ved fyret, er det ikke altid der kommer vand ud selvom den kører.... - Blot hvis overkoget kunne være et resultat af en defekt pumpe, og at fyret derfor ikke kan komme af med det varme vand - men igen så stiger indgangstemperaturen jo inde i huset....

Håber det giver mening, og jeg ikke spørger alt for dumt...


Jens
Stoker XIV
Stoker XIV
Indlæg: 801
Tilmeldt: 15 jan 2007 23:26
Mit fyr: MGM 15 Comfort + Passat Atmos m. akku.
Areal: 275
Brændsel: Træpiller + brænde i Atmos'en
Dagligt forbrug: ?
Årligt forbrug: 6 t + brænde
Geografisk sted: Sydvestjylland
Givet likes: 1 gang
Modtaget likes: 6 gange

Temp stiger under pausefyring --> overkog

Indlægaf Jens » 18 apr 2014 23:06

Hej

Efterløb er sandsynligvis antal sek blæser kører efter den har kørt en portion ind.

Da dit fyr sikkert ikke har automatisk tænding, - så er din eneste chance at forsøge at regulere ydelsen så langt ned, at du undgår overkogssituationen.
Det er noget, hvor du må eksperimentere dig frem til hvad der virker, men et forslag kunne være følgende:
- sænk din driftsydelse, så vil den være længere om at komme op i temperatur, når du har varmeforbrug eller bruger varmt vand, til gengæld vil den skulle køre mindre i pause.

Hvis den med de nuværende indstillinger har kunnet holde huset varmt på en blæsende frostvejrsdag, så burde du uden problemer kunne skrue den længere ned i ydelse på denne tid af året.
Hvis du halvere stoker-puls (tiden sneglen kører) til 1 sek, så har du reelt halveret ydelsen på den, - du kan også hæve stoker-pause (tiden mellem sneglen kører). Personligt synes jeg at små portioner ofte er bedre end store portioner med længere mellemrum, det giver en mere jævn forbrænding, - men måske er en kombination af mindre Stoker-puls og større Stoker-pause, den bedste løsning ved dig.
Da der åbenbart er iltstyring på den, så burde den selv tilpasse luftmængden til den mindre mængde brændsel, men om der skal justeres lidt ned på blæsere-max, - det er muligt, men du må prøve dig frem.

Pause-kørsel: - det bør helst undgåes, men det er ikke alle fyr der kan klemmes langt nok ned i ydelse til at det er muligt, - og så må du prøve at justere den så langt ned som muligt, men hvor den stadig lige har gløder nok til at kunne holde liv i sig selv.
Nu har jeg ingen anelse om, hvor meget din snegl giver på 1 sek, - men prøv enten at justere den lidt ned eller hæv Stoker-pause fra de 250 sek til 360 sek.
Hvis den ikke går ud, så er det fint og du kan prøve om du kan presse den lidt mere, - det burde være muligt at trykke den så langt ned i ydelse i pause-fyring, at du undgår overkog. Men du er nødt til at prøve dig frem.

Held og lykke med det :-)
Mvh Jens

Hvis du ikke ændre kurs, - så risikere du at ende der, hvor du er på vej hen !

Brugeravatar
Brian B
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1050
Tilmeldt: 23 dec 2006 09:12
Mit fyr: Alcon 3A Pellx P21
Areal: 150
Brændsel: RW
Årligt forbrug: 8 ton
Geografisk sted: Aabybro

Temp stiger under pausefyring --> overkog

Indlægaf Brian B » 19 apr 2014 06:25

Hej
Det lyder til det er en tm styring hvis det er det kan pausen sættet op til 900 sekunder som max hvis det er en 3006, så du kan prøve at justere den op så vil der gå længere mellem indfyringen, når/hvis fyret går ud er den blevet for lang
Prøv at give den 100 mere i pause og se hvordan det går
Skriv evt ned hvad den står på nu så du kan finde tilbage hvis det går helt galt
Mvh Brian
26 stk himin HG-250S og kostal piko 7.0
Nu med renseblæs på pellx

Plektor
Stoker II
Stoker II
Indlæg: 54
Tilmeldt: 04 mar 2014 22:10
Mit fyr: Scotte 16kw m blackstar kedel
Areal: 170 ca
Brændsel: Træpiller

Temp stiger under pausefyring --> overkog

Indlægaf Plektor » 19 apr 2014 12:17

Hej alle.

Tak for hjælpen. Jeg prøvede samme aften at indstille pausefyringen til 400 sek,10 sek efterløn og puls til 1. Indstil videre har det ille kogt, men nu er det jo varmt i dag så vi får se :-)
Tak for svarene.
Er der en der ka forklare hvad drifts indstillingerne betyder?

nemocharley

Temp stiger under pausefyring --> overkog

Indlægaf nemocharley » 20 apr 2014 11:12

Har du overvejet at sætte noget solvarme på taget? Med en buffertank vil det kunne afhjælpe dine problemer og spare dig lidt piller.



Tilbage til "Dansk Stoker Pillefyr"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster