Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Jordvarme kombineret med Stoker

Pillefyr, Stokerfyr eller noget helt andet?
Få hjælp til at finde det anlæg der passer netop til dine behov.
For at få den mest korrekte hjælp, anbefaler vi at du nøje beskriver dine behov og ønsker.
Så bliver det nemmere at hjælpe dig :)
Andersen
Stoker III
Stoker III
Indlæg: 61
Tilmeldt: 21 maj 2007 12:51
Mit fyr: Scotte 16, Dor 16
Areal: 223
Brændsel: Træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 5700
Årligt forbrug: 4000kg
Geografisk sted: Svendborg

Jordvarme kombineret med Stoker

Indlægaf Andersen » 18 feb 2014 10:26

Hej triumph

Hvis man oplever at der kommer for mange start/stop af pillefyret kan man jo vælge at styre det på andre måder.
Her er yderligere 3 forslag.
1. Pillefyret startes/stoppes af udendørstemperaturen. Feks start +5 grader, stop +7 grader.
2. Timer styring. Pillefyret programmeres feks til kun at køre om dagen.
3. Vinterdrift. V.P og Pillefyret køre kontinuerligt.Varme pumpens afgangs temp justeres ned til 30-35 grader.
Derved vil VP og PF dele lasten. Desuden vil VP have en rigtig god virkningsgrad.

Der er rigtig mange muligheder for at få noget rigtigt godt ud af dette setup.
Her mener jeg både komfort og økonomisk.
Jeg tror at det er det setup, der kan give den laveste varme udgift,
Men det kræver lidt indsigt samt noget gåpåmod at få det justeret korrekt ind.

PS nu kender jeg ikke V.P. Styringen, men det kan jo være at der ligger nogle muligheder i den man kan indrage.
Feks kunne det være fint hvis den kunne sættes op til at køre med en højere afgangs temp når den køre alene og en lavere
Afgangs temp når den køre i serie med Pillefyret.

Mvh
Steen


DennisP
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 17
Tilmeldt: 15 feb 2014 19:36

Jordvarme kombineret med Stoker

Indlægaf DennisP » 18 feb 2014 22:47

Hej igen allesammen.

Endnu engang tak for alle indspark. :)
Som en af jer nævner så kender jeg ganske rigtigt forumet på Heatpump.dk også, hvor jeg også har forespurgt et par gange.
Desværre er der her ikke nær samme aktivitet som på dette forum, og de svar man får, er som regel kun fra folk der tydeligvis arbejder med VP installation til dagligt og derfor kun kan sige "lav det hele om" som svar :) Så igen mange tak for mange svar, til en uvidende farisær som mig, som jo pt. ikke engang har et stoker/pillefyr, som forumet jo egentlig henvender sig til.

Jeg har lavet en lille tegning af min installation, for bedre at kunne forklare hvordan "jeg mener" systemet er skruet sammen-
Er jo dog ikke VVS'er så håber det er forståeligt alligevel.

Varmesystem m Sidebygning.pdf
(282.11 KiB) Downloadet 34 gange


Har som sagt købt ejendommen med den installerede varmekilde, og da vi kommer fra et byhus med fjernvarme, var vi jo i den tro at jordvarme ville være stort set lige så nemt. Og ja systemet kræver faktisk ikke mere daglig pasning som fjernvarmen.
Desværre er det jo så bare sådan at det tidspunkt man mest får varmen, er når man får elregningen :)

Mit system består af en Bosch EHP 14 LW jordvarmepumpe samt en Stiebel Eltron 400 liters buffertank.
VP er monteret med en udeføler, men ingen rumføler, og som jeg læser opsætningen er rumtemperaturen så sat fast til 20 grader.
Anlægget er monteret i 2010, så vil næsten formode at det der er kørt ind til optimal drift, og har ikke pillet alverden ved det, andet end lidt ved varmekurverne (Fremløb/udetemperatur)

VP og buffer tank er monteres hvor tidligere ejer før havde en stoker monteret, og VP er således placeret i en side bygning til stuehuset.
Dette giver flere problematikker.

Dels giver dette naturligvis en nødvendig transport af varmen under jord, men desværre også problemer med varm vands produktionen, da fremløbs temperatur fra VP jo ikke er høj nok, til at kunne varme vandet nok op.

Derfor køre fremløb gennem en 150 ltr. VVB og opvarmer vandet til det fremløbet nu engang kan.
Herefter ledes vandet videre til en 150 ltr. VVB med elpatron, hvor vandet så bosstes op til de 60 grader.
Dette giver naturligvis også et elforbrug til El VVB, som på årlig bassis bliver ca. 1500 kWh

Stuehuset består af ca. 100 m2 med gulvvarme og klinkegulv samt ca. 110 m2 opvarmet med 8 stk. PK2 radiatorer
Huset er renoveret fra 2004 til 2009 og har bla. fået helt nyt tag og ny førstesal, som jo så gerne skulle være isoleret efter gældende regler. Ydermurende er hulmurisoleret med papiruld. Ud over stuehuset har vi ca. 120 m2 med gulvvarme i side bygningen, hvor VP også står, som holdes frostfri (13 grader) i de koldeste måneder.

Som sagt er hele mit grundlag for denne tråd, at jeg ikke føler at VP kan levere den nødvendige varme når det er rigtig koldt uden for, eller ihvertfald ikke hvis varmekurven er indstillet til hvad jeg vil betegne som normal fremløbs temperaturer.
Og selv om jeg ikke føler at VP giver den nødvendige varme bruger den alligevel rigelig med strøm.
Vores elforbrug sidste år, var således på godt 17.000 kWh (Inkl. almindelig hus forbrug)
Når jeg trækker de ca. 4000 kWh som en standart familie bør bruge fra, har varme produktionen således taget 13.000 kWh.
Disse får jeg jo så nedsat el afgift for, men stadig ca. Kr. 1,5.- pr. kWh og altså således ca. Kr. 19.500.- til varmeproduktionen.

Dette synes jeg ikke er så billigt som jordvarme ellers er opreklameret til at skulle være, og slet ikke når jeg ikke føler at VP levere den nødvendige varme i de kolde måneder. Men er jeg helt forkert på den??

Tanken var jo så, som skrevet i tråd starten, om det var en mulighed at montere et pillefyr sammen med eksisterende VP, for da anlægget jo som en også nævner, har en pris på godt Kr. 140-160.000.- vil jeg nødigt blot skrotte det :) Og som sagt køre det også fint og giver fin varme og nem drift i de måneder der ikke ligger under frysepunktet.

Men vil det overhovedet være muligt at lave en løsning, hvor de to varmekilder arbejder sammen og vil det på nogen måde være rentabel?? Ved at der naturligvis er en investering i selv et mindre pille fyr, men som jeg er orienteret, jo ikke nær den til nuværende VP.

Egentlig er det jeg gerne vil jo nok, at have en højere fremløbs temperatur i de kolde måneder, som VP ikke kan give mig, uden at jeg justere varmekurven helt hen i vejeret og derfor får el-måleren til at lyse konstant.

SÅ KOM FRISK - Igen :) Håber min lille tegning måske kan få nogen til at give et konkret bud på hvordan en evt. installation laves bedst, så komfort forhåbentlig stadig kan bibeholdes til en vis grænse, og hvor jeg ikke nødvendigvis skal bruge 10 tons piller om året.

Ihvertfald på forhånd mange tak :)

P.S.
En tanke har også været at montere solvarme på side bygningen og så producere det varmevand med VP og solvarme i side bygningen og grave ny forbindelse herfra til stuehuset og så skrotte VVB i stuehuset. Dette vil så nok kræve en VV pumpe for ikke at skulle vente for længe på det varme vand. Evt. overskydende varme fra solvarmen ville jeg så køre gennem den allerede monterede pladevarmeveksler som er monteret på retur, før buffertank. Men vil dette give mening?? og evt. nogen besparelse??

nemocharley

Jordvarme kombineret med Stoker

Indlægaf nemocharley » 18 feb 2014 22:57

jeg kommer lige i tanke om at ham jeg købte mit pillefyr ved arbejdede med kombinationsløsninger - han kunne tale om det i timer, hvis han fik lov.

dptvarme.dk - det kan være han har nogle helt konkrete løsningsforslag.

Andersen
Stoker III
Stoker III
Indlæg: 61
Tilmeldt: 21 maj 2007 12:51
Mit fyr: Scotte 16, Dor 16
Areal: 223
Brændsel: Træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 5700
Årligt forbrug: 4000kg
Geografisk sted: Svendborg

Jordvarme kombineret med Stoker

Indlægaf Andersen » 18 feb 2014 23:58

Med afsæt i mit tidligere forslag samt din tegning af din installation er her et konkret bud på dit nye VP/PF setup.

Se vedhæftede dokument samt læs mine tidligere indlæg omhandlende styringsforslag.
VP PF serie drift.pdf
(310.68 KiB) Downloadet 34 gange


(PS en Scotte pillefyrs styring har de funktioner der er behov for)

Du kan vælge at skrotte den el-opvarmede varmtvandsbeholder og i stedet lade pillefyret starte op når der er brug for varmt vand.
Er godt klar over at det kræver et lednings træk fra sidebygning til stuehus for at placeret en temp. føler i VVB.

Du kan også undlade føleren og sætte timeren i PF til f.eks. at køre to gange en time per 24 timer.
Det gjorde jeg selv før jeg fik trukket en ledning. Hvis du så ikke fjerner VVB på el er du 100% sikker på altid at have varmt vand til rådighed.

Under sommerdrift, hvor der ikke er behov for rumvarme, (dvs. VP og PF er slukket) er det muligt at køre lidt varme i badeværelsesgulvene, når PF køre varmtvands produktion.(Det bruger jeg selv).

Solvarme: Det vil jeg undlade hvis jeg var dig. Det har svært ved at tjene sig ind, når man har pillefyr.
Men hvis det endelig skal være, vil jeg tilslutte det til varmeveksleren, der er forberedt til det.
I så fald skal cirkulationspumpen også kunne startes af solvarmestyringen.

Mvh
Steen

Andersen
Stoker III
Stoker III
Indlæg: 61
Tilmeldt: 21 maj 2007 12:51
Mit fyr: Scotte 16, Dor 16
Areal: 223
Brændsel: Træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 5700
Årligt forbrug: 4000kg
Geografisk sted: Svendborg

Jordvarme kombineret med Stoker

Indlægaf Andersen » 25 feb 2014 22:52

Hej

Når du engang er kommet frem til hvordan din fremtidige varmeinstallation skal se ud, må du meget gerne
offentliggøre det i denne tråd.

Feedback er altid velkommen i dette forum!

Det vil også for nye brugere, der står i samme situation, være guld værd hvis du vender tilbage med dine overvejelser samt valg.

Mvh
Steen


nemocharley

Jordvarme kombineret med Stoker

Indlægaf nemocharley » 26 feb 2014 16:10

Andersen skrev:Hej

Når du engang er kommet frem til hvordan din fremtidige varmeinstallation skal se ud, må du meget gerne
offentliggøre det i denne tråd.

Feedback er altid velkommen i dette forum!

Det vil også for nye brugere, der står i samme situation, være guld værd hvis du vender tilbage med dine overvejelser samt valg.

Mvh
Steen


:great:

DennisP
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 17
Tilmeldt: 15 feb 2014 19:36

Jordvarme kombineret med Stoker

Indlægaf DennisP » 26 feb 2014 22:51

Hej igen.

Har desværre lagt syg og har derfor ikke lige fået fulgt op på tråden. Beklager.
Har kigget på Steen's tegning og har prøvet at tegne det ind i min egen tegning (nok egentlig mest for selv at få forståelsen :) )

Kan dog se at Steen i tegningen har skrevet at fremløb fra VP til pillefyr, er 40-45 grader, hvilket dog ikke gerne skulle være nødvendig, da VP normalt kun køre med ca. 30 grader når det er 5 grader uden for. Er det helt galt?

Håber I lige vil kaste et blik på den, og se om princippet er korrekt.



I det ene hjørne har jeg tegnet min forståelse af en blandesløjfe, hvis jeg skal have sat en sådan på den gulvarme fordeler, hvor der i dag, ikke er nogen. Høre gerne om den er helt ved siden af, eller om der er mere i den model man køber, end hvad man selv kan lave af løs dele.

Mht. selve pillefyrs løsningen så har jeg et par spørgsmål mere.

1. Flere nævner at min VP kan have en max. retur temperatur, hvilket vel så vil være et problem, ift. den noget højere temepratur fra pillefyret? Har forsøgt at læse mig til det i VP'ens manual, men kan ikke umiddelbart se en max. retur temperatur. Men der imod er der oplyst en max. fremløbs temperatur på 65 grader. Hvis pillefyret køre med fremløb på 70 grader, så er det vel ikke nødvendigvis sikkert at temperaturen falder nok under turen rundt i huset, til at den ikke overstiger de 65 grader?

Har lige indsat link til VP'ens manual, hvis nogen kan få mere ud af den end mig. Det er 14 kW modellen jeg har:
http://www.bosch-climate.dk/files/20120 ... W_M1.3.pdf

2. Hvis pillefyret har en minimums retur temperatur, og fremløb fra VP derfor skal shuntes op med fremløb fra pillefyret, vil jeg så ikke løbe i problemer de gange, hvor fyret er kølet af, og derfor skal starte op, kun med VP'ens fremløbs temperatur?

3. En af strømslugerne i mit nuværende set-up er jo ganske givet den el opvarmede VVB, som jeg jo meget gerne ville være fri for.
Min tanke var jo som tidligere skrevet, at sætte en større VVB op i sidebygningen, og så lave solvarme på denne og forbinde den med VV ledning til stuehuset. Evt. overskydende solvarme ville jeg så køre gennem vekslerene på VP'ens retur.
Men kan se at det I i stedet mener det er mere rentabel at lade pillefyret klare opvarmningen af VV, ved at lade pillefyret hæve fremløb, når der er behov for VV i beholderen i stuehuset.

Som sagt er min viden om pillefyr begrænset, men vil det være økonomisk at lade fyret starte op, blot for at lave VV, når der ellers kun køres på VP?

4. Endelig har jeg jo kigget rundt om på nettet på de forskellige pillefyr og har forhørt mig hos venner og bekendte og flere mener, som flere her, at en Scoote eller en Woody vil være en god mulighed.
Da jeg jo er lidt på forsøgsstadiet mht. den kombinerede opvarmning og jo egentlig også laver løsningen for at spare penge, så kigger jeg jo naturligvis også lidt på prisen :) og kan se at fx. VVS-Experten køre BioMax 16 pillefyr, til 15.595.- inkl. silo.

Men hvad er de store forskelle på fx. BioMax og Scotte, og hvad skal jeg være ops på, når jeg kigger på de forskellige fyr?
Eksempelvis tænker jeg at lave en styring, som kan tage gennemsnits temperaturen over de sidste 24 timer, og lade denne bestemme hvorvidt pillefyret skal være med i varmeproduktionen eller ej, og dette vil jo kræve at fyret kan starte op fra et externt signal, men det kan alle måske? Kan også se at nogle pillefyr er med noget mere avanceret styring end andre, og det kan derfor være det er helt unødvendig med en extern styring? (Er automatik tekniker, så kan godt lide styringer og automation til alt :D )


Her med endnu et lille indspark fra mig, og håber endnu engang at folk vil vende tilbage med lige så gode kommentarer og forslag som tidligere.

Og ja, skal naturligvis nok altid følge op i tråden, når der sker noget nyt, så alle får noget ud af mine nybegynder erfaringer :)

Ind til videre ihvertfald endnu engang tak herfra.

triumph
Stoker XVII
Stoker XVII
Indlæg: 3150
Tilmeldt: 02 aug 2011 21:08
Mit fyr: 24 kw black star semirens
Areal: 200
Brændsel: piller
Fremviser gerne i postnummer: 4261
Årligt forbrug: 7,2 tons
Geografisk sted: høve - skælskør
Givet likes: 9 gange
Modtaget likes: 26 gange

Jordvarme kombineret med Stoker

Indlægaf triumph » 26 feb 2014 23:48

Personligt er jeg ikke istand til at råde dig om hvordan man forbinder / kombinere pillefyr og solvarme. Men her på forumet er der mange der ved meget om pillefyr. Og dem skal du ud og sparke til (altså ikke ejerene, men pillefyrende). Hvis du skriver hvorfra du kommer, så ville det være nemmere og komme ud og kigge hos folk.
Personligt ville jeg nok vælge en løsning hvor jeg enten ville køre med varmepumpe, eller stoker, hver for sig.
Måske skyltes min holdning manglende viden, hvordan man kombinere de 2 driftformer. Men de koster ca. det samme at køre med ?

Det er i hvert fald vigtigt at du finder det rigtige fyr til din installastion. Pellux er f. eks god til mange starter, men ikke god til at køre lav last. Scotte har en god styring, er god til lav last. Men eltænderen skal skiftes oftere

nemocharley

Jordvarme kombineret med Stoker

Indlægaf nemocharley » 27 feb 2014 06:15

ja det kan godt være vi lige skal nævne the usual suspects :)

Scotte ca 20k (der kommer et helt nyt produkt fra NBE om en måned - med startpriser på 29k før moms), Pellux 100 ca 25k, Atmos d14p ca 26k og MGM junior ca 28k.

Biomax er billig nu men husk på at før et pillefyr er helt køreklart skal der også investeres i andre ting - shunt, ekspansionssæt, trækstabilisator - ekstra foring af skorsten? Den samlede pris kan godt forplumres lidt - f.eks kræver MGM Junior ikke shunt.

Der er self mange andre pillefyr (også nogle stykker til under 30k - ekoheat, edil kamin/bering, og minibio f.eks) så du må lige lave lidt net research og så tage ud og lave et fyrspark ved de modeller der frister dig mest.

Andersen
Stoker III
Stoker III
Indlæg: 61
Tilmeldt: 21 maj 2007 12:51
Mit fyr: Scotte 16, Dor 16
Areal: 223
Brændsel: Træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 5700
Årligt forbrug: 4000kg
Geografisk sted: Svendborg

Jordvarme kombineret med Stoker

Indlægaf Andersen » 27 feb 2014 11:12

Hej Dennis

Hvis din varmepumpe kun kører med en fremløbs temperatur på 30 grader kan jeg godt forstå at du ikke kan varme hytten op. Skal man nøjes med et fremløb på 30 grader, skal ens hus væres bygget efter nye isolationsstandarder, samt kun være opvarmet via gulvvarme.

Jeg skrev de 40 -45 grader ud fra at en del af dit hus er opvarmet med radiatorer og hvis du kører 30 grader frem til dem og 20 grader retur, har du ikke en chance for at få varmet de rum op der har radiator opvarmning. Det ville kræve at du monterede 3 nye radiatorer for hver radiator du har, hvilket næppe er realistisk.

Varmepumpen skulle aldrig have været installeret. Den er uegnet til dit hus !

Måske du skulle fjerne pumpen helt og i stedet gå over til 100 procent pillefyrs opvarmning?

Hvis du stadig holder fast i en kombiløsning og holder fast i de 30 grader på afgangen af VP, kan du dog stadig bruge mit forslag.
Det indebærer bare, at hvis du om vinteren kører konstant seriedrift af VP og PF vil varmepumpen kun stå for 25% af opvarmningen.
Den samlede fordeling af opvarmningen mellem VP og PF kan du evt. ændre ved at køre timerdrift af pillefyret, så det f.eks. kører fire timer efterfulgt at to timers stop.
Under de to timers stop vil du så kun få 30 grader frem til dine radiatorer. Spørgsmålet er om det vil give et mærkbart dyk i temperaturen i de radiator opvarmede rum ?

Du skal altid sikker dig at retur temp. er så lav som muligt (20 til 22 grader). Normalt sikre man det ved at have dimensioneret radiator/gulvarme arealet så stort at returtemp. kan holdes nede. Jeg mener desuden at der på afgangen af radiatorne altid bør side nogle ikke justerbare ventiler der er med til at holde retur temperaturen nede (kan ikke huske hvad de hedder).

Du bør lave et forsøg hvor du banker afgangstemperaturen på VP op på 60 grader. Justerer rum temp. op på 22 grader i stuehuset og holder øje med returtemperaturen. Hvis den ligger på 30 grader kan du ikke køre seriedrift af VP/PF.
VP en kan jo ikke tilføre vandet energi hvis vandet allerede er oppe på 30 grader.

Opvarmning af VVB om sommeren: Mange med pillefyr gør det, selv om de har en el-patron i VVB fordi det er billigere.
Jeg vil tro at det også er billigere for dig selvom at VVB står placeret langt fra et evt. installeret pillefyr.
Igen vil jeg anbefale et Scotte pillefyr, det er forberedt til VVB drift.

Undlad solvarmen og køb en Scotte, så får du en styring der kan sættes op til næsten alt.
Desuden har Scotten en bedre virkningsgrad = bedre driftsøkonomi.

Lige meget hvilken fremtidig opvarmningsløsning du vælger tror jeg ikke du vil sparer penge i forhold til nu, hvis
du generelt hæver rumtemperaturen.
Din varmepumpe kører jo med kun 30 grader i fremløb og ved den lave temp. burde pumpen være rimelig økonomisk
i drift.

Lige en sidste indskydelse: Ville det ikke være en ide at splitte det op således at PF kører på stuehuset og VP
Kører på sidebygningen. Måske du så kunne sænke V.P. Afgangstemp. til 25-28 grader, og få en bedre
COP på pumpen.

Håber dette kan være med til at hjælpe dig til at komme frem til den rette løsning!

Måske du skulle vende de forskellige løsningsforslag med en VVSer, der har et indgående kendskab til pillefyr og varmepumper?

Mvh
Steen



For at få den mest korrekte hjælp, anbefaler vi at du nøje beskriver dine behov og ønsker.
Så bliver det nemmere at hjælpe dig :)

Tilbage til "Find det rette anlæg"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster