Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

Scotte 10kw semirens v10 styring og fyrrum

Her kan du vise og fortælle andre brugere om dit fyrrum.
Skriv de indstillinger du mener er mest optimale for dit setup.
Husk venligst at angive anlægstype i overskriften :)
Brugeravatar
togmand
Stoker II
Stoker II
Indlæg: 43
Tilmeldt: 14 jul 2012 14:26
Mit fyr: Scotte 10Kw BS1016
Areal: 128
Brændsel: Træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 4281
Dagligt forbrug: 7 - 10 kg
Årligt forbrug: 3.5 tons
Geografisk sted: Gørlev
Kontakt:

Scotte 10kw semirens v10 styring og fyrrum

Indlægaf togmand » 15 okt 2013 21:32

Hej allesammen.

Det her er mit første indlæg her på Stokerpro, men jeg har gennem lidt over et år, fulgt forummet og det har i høj grad hjulpet mig i mit valg af fyr. Derfor tænkte jeg at jeg ville give lidt tilbage ved at skrive mine foreløbige erfaringer, som nybagt scotte ejer. icon_cheesygrin.gif

Det er muligvis også lidt tungt og langt :oops: Men der er jo mange ting at fortælle, når man som nybegynder endelig har fået sådan et herligt stykke legetøj til at virke. Der er lidt flere billeder i mit album, og jeg modtager gerne kritik / forslag til forbedringer på både installation og data på styring icon_cheesygrin.gif

Data :

Hus.
128 m2 opvarmet hus fra 1944. Hulmursisoleret med energiruder og nye yderdøre. Sidst isoleret i 1989 så der mangler altså noget på førstesalen.

Fyr.
Scotte 10kw m. semirens kedel og V10 styring, vvb prioritering, røg, flow og retur temp føler.

Indstillinger fyr.
Min. Effekt : 1.6 kw
P-led : 2.4
I-led : 0.26
Kedel temp : 70 grader
Diff over : 10 grader
Diff under : 5 grader
Pumpe start : 40 grader
Pumpe stop : 55 grader
Max skakt temp : 50 grader

Data : http://www.stokercloud.dk/dev/showmain.php?mac=togmand

Historien :

Jeg købte hus i 2011 og alt var fint. Der stod en Ecoteck pilleovn i entreen og et Vølund oliefyr fra omkring år 2000 med en 60 liters tromle, i kælderen. Rør og radiatorer tænkte jeg ikke specielt meget over da jeg flyttede ind om sommeren.

Imidlertid gik størstedelen af den vinter, med at besøge den lokale OK tank, for at hamstre fyringsolie i 25 liters dunke, for derefter at hælde dem i det forslugne oliefyr. Rørene viste sig at være nogle gamle store nogen - og radiatorerne var nok fra da der første gang blev etableret centralvarme i den gamle hytte.

Så efter at have tilbragt vinteren indpakket i fleecetæpper selvom pilleovnen kørte på fuld skrald, blev jeg enig med mig selv om at noget måtte gøres icon_cheesygrin.gif

I første omgang havde jeg egentlig tænkt mig at tilslutte mig gas, da det lå ude i vejen - men efter at have hørt priser på at få fyr og stikledning ind i huset, opgav jeg tanken. Pillefyret var nr 2 på listen så jeg tilmeldte mig stokerpro og begyndte at læse. Efter at have overstået vinteren 2012 med på samme måde at frekventere ok tanken tog jeg springet og gik ned til DV-center i Gørlev med mine gamle termostater og tanker.

Søren dernede rystede vistnok lidt på hovedet og spurgte om ikke Svend skulle tage ud og kigge på mit anlæg. Som sagt så gjort og som jeg husker det sagde Svend: Hvis det var mit, ville jeg skove det hele og starte forfra.

Så det gjorde jeg altså efter moden overvejelse. Jeg bestilte fyr, varmtvandsbeholder, radiatorer, rør, efter at have fået en masse gode råd, dels her på forummet og dels nede hos Søren og så var det jo bare i gang.

Kælderen havde jo ikke været specielt godt opvarmet de sidste to år, gulvet var mega skævt og der hvor det gamle fyr stod var der en fordybning i gulvet. Så det blev rettet af, væggene er blevet repareret der hvor pudsen faldt af og så er der selvfølgelig sat et nyt scotte op. Det er på ingen måde færdigt endnu, men det begyndte at blive koldt udenfor og der var krav om at der skulle være varme indenfor :oops:

Da jeg begyndte på det her vidste jeg absolut ingenting, men økonomien tillod altså ikke at jeg fik folk ud og lave det hele - så jeg har måttet lære fra bunden af, hvilket nogen af løsningerne sikkert bærer præg af.

Installationen af fyret :

Scotten kom på en ordentlig palle og spisebordet blev inddraget som lager af fittings og andet godt. Fyrrummet i kælderen blev gjort klar og ved hjælp af 4 mand fik vi kedlen ned. Jeg valgte at lodde rørene sammen i kælderen, da jeg godt ville lære metoden. Jeg måtte lave det om en gang, da jeg ikke havde gjort det godt nok, men man lærer af sine fejl.

[album]1694[/album]

Alle rør til radiatorerne er trukket i krybekælderen og hængt op under gulvet dernede. Jeg brugte præisoleret PEX og er ret glad for den løsning. Det hele blev samlet på en fordeler med afspærringshaner nede i kælderen, så der også er mulighed for at bygge det ud. Rør til første salen er trukket i PEX også, i en eksisterende skråvæg hvor resten af vvs installationerne alligevel lå.

[album]1699[/album]

[album]1704[/album]

[album]1705[/album]

Alle radiatorer i huset er blevet skiftet, og hvor der er synlige rør er det lavet i 15mm kobber. Opføringerne til radiatorerne fra krybekælderen er lavet med de der opføringsrør som DV-center sælger.

[album]1714[/album]

[album]1713[/album]

Styringen sidder på væggen dernede og det er der jeg ikke er blevet helt færdig. Jeg mangler at lave ledningerne pæne og så skal rummet altså males på et tidspunkt. Varmtvandsbeholderen er tilsluttet anlægget, men ikke brugsvand da jeg løb tør for fritid.

I sidste uge blev fyret godkendt af skorstensfejeren - men jeg måtte ikke have trækstabilisator på pga pilleovnen i entreen, så den mangler jeg altså. Forsikringsmæssigt var svaret at de var ligeglade - det ændrede ikke min forsikring.

Erfaringer indtil nu :

- Fyret startede i første forsøg efter der blev hældt piller på og sat strøm til
- Efter afvejning og justering med tallene fra NBE's excel ark, kører fyret fint
- Manualen kylede jeg ret hurtigt væk og gik på stokerpro. Det eneste der var nyttigt for mig, var el-diagrammet
- Det er nemt at rense, nemt at indstille og nemt at se hvis det laver mærkelige ting
- Jeg har haft 14 tændinger siden fyret blev sat til at køre, det kører stabilt i 10% drift og jeg har fået et langt bedre indeklima
- Råd og hjælp er aldrig langt væk takket være gode forum og et solidt forhandlernetværk
- Fyret er faktisk nemt at sætte op og så har det været et fantastisk sjovt projekt at lave
- Jeg har brugt ca. 2 måneder på at få det sat op, men igen mit hus er ikke verdens allerstørste

Om radiatorer og termostater :

Jeg valgte som før nævnt, at skifte samtlige radiatorer og termostater når nu resten alligevel skulle skrottes. Jeg valgte at købe Danfoss Living Connect systemet, da jeg syntes det var det eneste rigtige når nu resten var sprit nyt. Mine erfaringer med det indtil videre er lidt blandede. Det skyldes givetvis at fyret skal justeres endnu mere men her får i dem altså.

- Nemt at sætte op med natsænkning, ugestyring og temperaturregulering
- Det er ca. 14 dage om at "lære" rummene at kende, så der har jeg haft det på komfort
- Når man lufter ud skal man huske at sætte det på "gennemskyl anlæg" ellers sidder der luft hele tiden
- I mit setup er jeg nødt til at lave ca. 15 - 20 minutters forsinkelse på natsænkningen pr rum, da alle termostater ellers klapper i med det samme og fyret så stopper pga høj temperatur
- For optimal komfort, skal der bruges rumfølere sammen med termostaterne, men dem har jeg altså ikke fået købt endnu
- De er utroligt hurtige til at åbne og lukke nogengange hurtigere en fyret kan nå at regulere ned på, så der skal nok nogle justeringer til på PI værdierne før det spiller 100 %

Alt i alt kan jeg ikke finde noget negativt at sige indtil videre. Jeg har ikke haft de problemer andre beskriver med fejltændinger, driftstop, fejl på semirens og så videre. Så i prisklassen synes jeg faktisk det er et ret fornuftigt valg af fyr, specielt som gør-det-selv projekt for os der nærmest bliver nørder med så at gå og kigge til det hele tiden icon_cheesygrin.gif

I øjeblikket kører termostaterne IKKE natsænkning, hvilket afspejler sig på forbruget. Årsagen er ekstremt skiftende arbejdstider ( er ansat ved et mellemstort offentligt transportselskab ) icon_cheesygrin.gif så jeg tror nok jeg ligger på et sted mellem 10 og 12 kg piller om dagen. Det er muligvis højt, muligvis lavt - igen er jeg fint fint tilfreds da det uanset hvad er billigere og nemmere end 25 liters dunken og OK tanken.

Mvh.
Togmand
Senest rettet af Ulrik 15 jul 2015 07:40, rettet i alt 1 gang.
Begrundelse: Album bbkoden anvendt: [album]1694[/album]


Brugeravatar
pille bruger
Supporter
Supporter
Indlæg: 7441
Tilmeldt: 14 nov 2008 17:57
Mit fyr: RTB
Areal: 160
Brændsel: piller + 30 rør solfanger
Dagligt forbrug: 10 kg.
Årligt forbrug: 4500 kg.
Geografisk sted: Svendborg
Givet likes: 9 gange
Modtaget likes: 38 gange

Scotte 10kw semirens v10 styring og fyrrum

Indlægaf pille bruger » 15 okt 2013 21:42

Flot installation :great:
Best regards
Michael fra StokerCloud Service http://www.nbe.dk/sadan-fungere-stokercloud/
RTB + Ilt styring + solfanger.

Flammen
Stoker XV
Stoker XV
Indlæg: 1219
Tilmeldt: 02 feb 2012 02:07
Mit fyr: Woody 20kw 6.69 m. iltstyring og komp re
Areal: 170
Brændsel: piller
Fremviser gerne i postnummer: 6990
Geografisk sted: vestjylland, Ulfborg
Givet likes: 2 gange
Modtaget likes: 4 gange

Scotte 10kw semirens v10 styring og fyrrum

Indlægaf Flammen » 15 okt 2013 22:26

vil give pille bruger ret.
det bære klart præg af, at du ikke kun har haft focus på det funktionelle, men også det visuelle. det ser rigtig godt ud

Henrik
Stoker V
Stoker V
Indlæg: 151
Tilmeldt: 24 feb 2010 19:10
Mit fyr: Denviro sm12
Areal: 140
Brændsel: Piller fra ikea
Fremviser gerne i postnummer: 6622
Dagligt forbrug: 4
Årligt forbrug: 5000
Geografisk sted: Vejen

Scotte 10kw semirens v10 styring og fyrrum

Indlægaf Henrik » 15 okt 2013 22:52

Flot arbejde :great:

nemocharley

Scotte 10kw semirens v10 styring og fyrrum

Indlægaf nemocharley » 16 okt 2013 08:13

Synes også det ser rigtig fint ud, tillykke med det :)


triumph
Stoker XVII
Stoker XVII
Indlæg: 3151
Tilmeldt: 02 aug 2011 21:08
Mit fyr: 24 kw black star semirens
Areal: 200
Brændsel: piller
Fremviser gerne i postnummer: 4261
Årligt forbrug: 7,2 tons
Geografisk sted: høve - skælskør
Givet likes: 9 gange
Modtaget likes: 26 gange

Scotte 10kw semirens v10 styring og fyrrum

Indlægaf triumph » 16 okt 2013 08:19

rigtigt flot arbejde :great:
(men udblæsning fra din sikkerhedsventil skal føres til gulv. Yes det lykkedes mig at finde noget icon_cheesygrin.gif )

Brugeravatar
togmand
Stoker II
Stoker II
Indlæg: 43
Tilmeldt: 14 jul 2012 14:26
Mit fyr: Scotte 10Kw BS1016
Areal: 128
Brændsel: Træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 4281
Dagligt forbrug: 7 - 10 kg
Årligt forbrug: 3.5 tons
Geografisk sted: Gørlev
Kontakt:

Scotte 10kw semirens v10 styring og fyrrum

Indlægaf togmand » 16 okt 2013 10:31

Hej igen - og tak for kommentarerne icon_cheesygrin.gif

Du har da helt ret Triumph - Jeg vil fluks ( i weekenden ) gå i kælderen og lave det - så er der også en god undskyldning for at tage sig en drinking25.gif under og efter det hårde arbejde 8)

Brugeravatar
miller
Stoker VII
Stoker VII
Indlæg: 281
Tilmeldt: 20 mar 2008 14:23
Mit fyr: MCZ Face pilleovn, ellers el
Areal: 160
Brændsel: piller
Fremviser gerne i postnummer: 4171
Geografisk sted: Herlufmagle

Scotte 10kw semirens v10 styring og fyrrum

Indlægaf miller » 16 okt 2013 17:01

Nydeligt arbejde :great: men husk lige at røde kloakrør er til jord, GRÅ er til brug i det fri :great:

Miller

Brugeravatar
togmand
Stoker II
Stoker II
Indlæg: 43
Tilmeldt: 14 jul 2012 14:26
Mit fyr: Scotte 10Kw BS1016
Areal: 128
Brændsel: Træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 4281
Dagligt forbrug: 7 - 10 kg
Årligt forbrug: 3.5 tons
Geografisk sted: Gørlev
Kontakt:

Scotte 10kw semirens v10 styring og fyrrum

Indlægaf togmand » 16 okt 2013 18:14

Er det rigtigt - kloak røret er udført af forrige ejer, er det noget der skal gøres noget ved, eller er det ligegyldigt ?

Jamen jeg lærer jo konstant herinde på flere fronter ;-)

Brugeravatar
togmand
Stoker II
Stoker II
Indlæg: 43
Tilmeldt: 14 jul 2012 14:26
Mit fyr: Scotte 10Kw BS1016
Areal: 128
Brændsel: Træpiller
Fremviser gerne i postnummer: 4281
Dagligt forbrug: 7 - 10 kg
Årligt forbrug: 3.5 tons
Geografisk sted: Gørlev
Kontakt:

Scotte 10kw semirens v10 styring og fyrrum

Indlægaf togmand » 21 okt 2013 02:00

Fyret har nu kørt mere eller mindre uafbrudt den sidste måneds tid. Målsætningen, da jeg satte fyret op var at det så vidt muligt skulle have så få optændinger som muligt. Det er blevet til 17 optændinger på en måned, men en del af dem har været fordi jeg lige skulle slukke og kigge til det, kigge i askeskuffen eller bare sådan pille rundt.

Jeg har tømt askeskuffen for første gang, efter der var brugt omkring 250 kg træpiller. Asken så i mine øjne rigtig fin ud, ikke nogen sorte eller uafbrændte piller icon_cheesygrin.gif ingen "askekager" eller noget.

Aske :
http://www.stokerpro.dk/gallery/image.php?album_id=382&image_id=1736&view=no_count

( Den hvide aske er fra min egen personlige askeproduktion - af smøger ) :oops:

Det sidste stykke tid har fyret brugt en god portion piller. 10 - 14 kg om dagen - MEN, temperaturen har også ligget konstant på 23 grader, da jeg ikke lige orkede at begynde at se på hvordan natsænkningsproblematikken kunne løses, uden at fyret stoppede pga at der ikke blev aftaget varme nok, hurtigt nok icon_cheesygrin.gif

Løsningen kom snigende stille og roligt. Det endte med at jeg tog mig sammen, og regulerede styringen på Danfoss enheden, sådan at styringen fra kl 22 og frem til kl 01 om natten, sænker temperaturen med 1 grad / time, fra 22 til 19 grader. Det har virket, men giver nogle spøjse kurver på flowmåleren - det vigtigste for mig er at det har virket.

Pilleforbruget faldt også næsten øjeblikkeligt, så det nu ligger på omkring 10 - 11 kg om dagen. Jeg aner ikke om det er meget eller lidt, men jeg er fint fint tilfreds. Det betyder at der bliver brugt omkring 400 - 450 kg på en måned, hvilket jeg synes er acceptabelt.

Der er også blevet vejet piller af et par gange og resultatet har været rimeligt entydigt. Omkring 1850 g/6 minut. Smuld er der endnu ikke meget af, men jeg har da hældt lidt madolie i siloen da den var ved at være tom.

Blæsertallene er også blevet justeret igen, da jeg havde tid til at gøre det - helt, rigtigt med justeringen af flammen. Så nu spiller det faktisk rigtig godt. Om det bliver ved med det, tør jeg ikke rigtigt sige, da jeg ikke har monteret trækstabilisator på røgrøret. Det måtte jeg desværre ikke for skorstensfejeren, så længe jeg havde min pilleovn siddende på samme skorsten.

Det eneste jeg har kæmpet lidt med var at asken ikke rigtig blev blæst helt af herden, men samlede sig ude i enden. Lidt justering af renseblæs synes at have afhjulpet det rimeligt, men muligvis bliver den endelige løsning kompressor rens.

Røgtemperaturen ligger på mellem 60 og 70 grader og fremløbstemperaturen ligger sådan rimeligt stabilt på 70 grader.

Jeg piller brænderen af en gang om ugen, for lige at støvsuge den og se om der skulle ligge noget helt inderst inde på herden, da jeg ikke kan se det pga den der skamolplade i toppen. Fyret blev renset efter 14 dages tid, men der var ikke rigtig så meget at komme efter, så måske jeg kan sætte det lidt op.

Mht asketømning tror jeg godt jeg kan vente til der er kørt ca 400 kg igennem, der var ihvertfald rigeligt med plads da jeg tømte første gang.

Næste projekt bliver at få lavet rørene til brugsvand, da de også skal skiftes - men det bliver først engang i November, så vandvarmeren og 3-vejsventilen er ikke rigtig i brug endnu. :fløjte:

Alt i alt - stadig super tilfreds med min lille pillegnasker i kælderen icon_cheesygrin.gif



Husk venligst at angive anlægstype i overskriften :)

Tilbage til "Mit fyrrum og mine indstillinger"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster