Side 1 af 3

Rust ud af akkutank

: 28 feb 2013 22:58
af dialoz
Hejsa skribenter.

Jeg har fået en brugt 2500 liters akkutank og var oppe hos bortgiver for at kigge på den igår.

Og den er rigtig fin udvendig trods den ikke har været brugt i nogle år.
Den har været brugt til halmfyr. Og da jeg kigger ned i den er der nærmest æggebakkelignende rust på indersiden i plamager. :(
Den er ikke gennemtæret, men løs rust i systemet tiltaler mig ikke.

Men måske kan man skylle den et par gange og så bundfalder resten og så er det det, eller måske kan man sætte et filter på retur røret

Er der andre der har erfaring med lignende eller er det bare at glemme det og finde en bedre.

Mvh. Dialoz

Rust ud af akkutank

: 01 mar 2013 06:56
af Bjarne B.
Find en anden, for selv om den ikke er utæt nu, så er den jo tynd i godset og derved godt på vej til at blive utæt.

Rust ud af akkutank

: 01 mar 2013 07:47
af dialoz
Ja det kan du selvfølgelig have ret i, men jeg satte lufttryk på den her til morgen op til 6 bar så jeg vurderede der nok var en del år i den endnu, men jeg ved det ikke har ikke stor erfaring med akkutanke.

Rust ud af akkutank

: 01 mar 2013 08:30
af Tommy71
dialoz skrev:Ja det kan du selvfølgelig have ret i, men jeg satte lufttryk på den her til morgen op til 6 bar så jeg vurderede der nok var en del år i den endnu, men jeg ved det ikke har ikke stor erfaring med akkutanke.

Heysa......

Meget dårlig idé at trykprøve med luft,tanken bliver nærmest en bombe.....
Nu er det godt nok " kun " 6 bar, men der er jo ingen forvarsel hvis den ikke holder til trykket................


Du skal fylde den helt op med vand, og derefter " toppe " op med luft. Hvis tanken ik holder til det,vil den blot revne og lække vand, istedet for at eksplodere.
Derved undgår du at ryge ud af værkstedet, og op til St. Peter :-)

P. S : Der er sket uheld i Dk med dødelig udgang ved trykprøvning med luft ( SM i Hjordkær )

Mvh Tommy.....

Rust ud af akkutank

: 01 mar 2013 09:26
af dialoz
Til Tommy må jeg indrømme jeg er en kylling, så jeg stod på den anden side af en væg.

Rust ud af akkutank

: 01 mar 2013 09:31
af Havmand
Jeg ville heller ikke være helt tryg ved sådanne en tank.

hvis den ikke skal bruges til trykekspansion, kunne det jo være fristende at skære et hul i toppen, så man kan komme til at kigge nærmere på den - Alternativt så stort at man kan komme ned i den.

Jeg formoder ikke at du har pumpet hele tanken op til 6 bar - Det er i så fald kamikaze det du har lavet - og du SKAL helt klart købe en lottokupon i morgen - 2 rækker og joker er nok, for at du hiver den store gevinst med dit held...

MEN, når det er sagt, er det jo fristende med en billig stor tank....

Rust ud af akkutank

: 01 mar 2013 09:53
af dialoz
Efter jeres udsagn kan det vist ikke betale sig at købe en lottokupon. Heldet er vist brugt...

Hmm hvis i mener det kan gå så galt kan det være mit manometer har en hvis fejlmargen lyder ikke til der har været det tryk i tanken jeg troede. Prøver igen i aften denne gang helt fyldt med vand.

Men ellers hælder jeg nok lidt til havmands ide om at snitte et hul i toppen. Så kan flagerne også komme ud er altså lidt pjattet med tanken om en gratis stor tank.

Og det bliver åben ekspansion.

Rust ud af akkutank

: 01 mar 2013 10:12
af Havmand
Nu kan jeg ikke teorien for hvor meget luft der vil være i tanken ved 6 bar, men hvis vi siger 6 bar svarer til 6 liter luft trykket sammen til 1 liter.
Så 2500 liter vil blive til 15000 liter ! det er meget luft at slippe løs...

En større kompressor giver rundt regnet 500 liter i minuttet - Så det vil teoretisk (hvis min udregning holder) tage 30 minutter at pumpe den op - ved konstant drift.


Lad være med at trykprøve den - Skær hul og inspicer den inden fra... er standen OK så er det jo bare at få sat den til...

Rust ud af akkutank

: 01 mar 2013 11:34
af Tom_AT
Havmand skrev:Nu kan jeg ikke teorien for hvor meget luft der vil være i tanken ved 6 bar, men hvis vi siger 6 bar svarer til 6 liter luft trykket sammen til 1 liter.
Så 2500 liter vil blive til 15000 liter ! det er meget luft at slippe løs...

En større kompressor giver rundt regnet 500 liter i minuttet - Så det vil teoretisk (hvis min udregning holder) tage 30 minutter at pumpe den op - ved konstant drift.


Lad være med at trykprøve den - Skær hul og inspicer den inden fra... er standen OK så er det jo bare at få sat den til...
Hvis tanken er trykprøvet kan det vel være et problem at skærehul på den og svejse til bagefter?
Så er den vel ikke længere godkendt til tryk og kan vel egentlig ikke længere bruges i et system med trykekspansion ?

Rust ud af akkutank

: 01 mar 2013 11:44
af Hjemme teori
Du skal bare fylde nogle stålkugler i og så dreje den rundt en halv times tid, det gør vi med dykkerflasker :shock: