Har du lyst til at støtte Stoker Pro? Læs mere her: Støt Stoker Pro Forum

6 eller 8 mm ???

Spørgsmål vedr. fyring med træpiller
Mr. X
Stoker VII
Stoker VII
Indlæg: 270
Tilmeldt: 03 jan 2007 10:47
Mit fyr: PL27 Silver, nyeste software
Areal: 210
Brændsel: træpiller
Årligt forbrug: ca 8-10 to
Geografisk sted: Midtjylland

6 eller 8 mm ???

Indlægaf Mr. X » 06 okt 2007 07:40

Jamen lad os da endelig komme tilbage til tråden - dog kan det stadig undre mig at Alfred ikke har kontaktet Ulrik direkte pr telefon, når de jo faktisk HAR talt sammen før , istedet for at starte det op herinde ??

NÅ - end of discussion :great:


Per Krarup Olesen
Stoker V
Stoker V
Indlæg: 161
Tilmeldt: 07 apr 2007 09:35
Kontakt:

Indlægaf Per Krarup Olesen » 07 okt 2007 12:55

Hej

Først af alt til dig Stig. Jeg har ikke på noget tidspunkt postuleret omkring mindre brændværdi på 6 mm træpiller. Jeg har faktisk andetsteds i dette forum beregnet en
højere brændværdi på de af Stoker Pros forhandlede 6 mm træpiller end de
gennemsnitlige brændværdier på 8 mm.
Jeg vil ikke nedlade mig til dit usympatiske personlige tituleringssprogbrug, men dog
anfægte dine fiktive udledninger nærmende sig fantasterier helt stående for din egen regning.
Denne tråd blev startet af en bruger med en Benekov der manglede en redegørelse på
forskellen mellem 6 og 8 mm træpiller og det var denne bruger jeg svarede.
Havde brugeren haft en Baxi eller en Twinheat havde svaret været anderledes.
Havde brugeren haft en Multi 22® havde han fået samme svar som Benekov brugeren.
En Benekov har et princip til lufttilførsel. Et Baxi fyr et andet.
Karsten fra Liagro har jo selvfølgelig ret i iltstyringens kompensation for 6 mm træpillers
større lagringskompakthed, for den kan der ikke herske tvivl om.
Altså en større tæthed i herden. Luftmotoren får altså større modstand hvilket indebærer
en mindre mængde overskydende ilt tilført. Dette måler sonden og melder tilbage til
styringen.
Jeg kender ikke tilbundsgående denne styring, men enten hæver den lufttilførslen eller
mindsker brændselsmængden for igen at køre med den forprogrammerede iltprocent.
Ved øget lufttilførsel bliver flowhastigheden højere (Det vender jeg tilbage til)
Ved mindsket brændselsmængde reduceres ydelsen en smule, men på intet tidspunkt
bliver brændværdien mindsket da drøjheden (koncentrationen i 6 mm) er større.

Jeg vil i det næste redegøre baggrunden for mit svar på det ”dansk” jeg har lært !!
Luftens sammenhæng i volumen ser således ud målt ved havets overflade :
Nitrogen N2 78,09 %
Oxygen O2 20.95 %
Argon Ar 0,93 %
Kuldioxid CO2 0,03 %
Andre luftarter < 0,003 %
Nitrogen, ilt og argon er grundstoffer, mens kuldioxid og nogle af de andre luftarter er sammensat. Fælles for alle består de af molekyler.
Luftmolekyler er i konstant bevægelse mellem hinanden.
Denne bevægelse er et udtryk for luftens temperatur: jo højere bevægelse, des varmere luft.
Det enkelte molekyles hastighed kan være flere 100 mtr/sek.
Denne bevægelse kan ikke ses med det blotte øje men vi kan registrere den ganske
enkelt ved at benytte et termometer og måle temperaturen (gennemsnitsfarten på
molekylerne.)
Med andre ord kan lufttryk forklares som den impuls (energi) molekyler overfører ved sammenstødet med en overflade. Det kan påvises at lufttrykket er proportionalt med produktet af molekylers middelhastighed og molekyletæthed.
Temperatur og tryk afhænger altså af molekylers middelhastighed.
Derfor ved opvarmning af luft i lukket rum stiger trykket og med større flowhastighed
Hvis opvarmningen finder sted i fri luft øges molekylernes hastighed og dermed øgede
sammenstød mellem molekylerne, men disse vil sprede tætheden af molekyler
tilsvarende så trykker forbliver uændret.
Observeres luft i en herd har molekylerne 3 forskellige bevægelser. Den ene er
bevægelsen mellem hinanden med deraf følgende sammenstød. Den anden hvor
sammenstød med brændsel og herd finder sted og den 3. hvor molekylerne
finder vej uden modstand kun med sammenstød med hinanden.
Luftens densitet er et udtryk for hvor stor masse (mængde) af en specifik
volumen luft er. Tætheden angives med det græske bogstav rho. Masse måles i Kg og volumen i m³. Dette giver følgende udtryk :
P=m/v
Luftdensiteten ved havets overflade er 1,22 kg/m³ ved 15°C.

Lufttryk er udtrykt i den kraft luften påvirker et specifikt areal.
Dette giver følgende udtryk : P=(F/A)
Hvor lufttrykket angives P. Kraften F målt i Newton (N) og arealet A måles i kvadratmeter.
Som trykenhed bruges Pascal (Pa), men er egentlig udtrykket : N/m².

Lufttryksfordelingen omkring hver enkelt træpille producerer vacum på den ene side og overtryk på den anden men samtidig modstand. Alle skarpe hjørner og kanter skaber
modstand og turbulens.
Modstand kan deles op i to kategorier: Profilmodstand og induceret modstand. Profilmodstand opstår når luften gnider mod brændslets og herdens overflader (friktionsmodstand) og luften separerer (turbulerer).
Induceret modstand opstår når trykforskelle omkring hver enkelt træpille skal udlignes omkring kanter, hvilket sker ved pillens endekanter hvor overtrykket på undersiden af pillen udlignes med undertrykket på oversiden. Denne kraftige ændring af luftstrømmen ned bag pillen bliver udtrykt i et stort tab (Molekylerne mister fart med deraf følgende
mindre temperatur). Altså en nedkøling finder sted

Friktionsmodstand skyldes luftens berøring med pillens overflader.
Så længe luftstrømmen er laminar (retlinet), er det et ganske tyndt lag luft som har kontakt med den faste overflade. Friktionen er mindst i en laminar strømning. Når luftstrømmen slår om til turbulent, får meget mere luft kontakt med overfladen. Friktionen stiger og en nedkøling finder sted da molekylernes hastighed (oplagrede energi) falder dramatiskt.
For at mindske friktionsmodstanden, er den laminare strømning ønskværdig.
En medvirkende faktor til et tidligt omslag til turbulent strømning er skarpe kanter og ændrede retningsflader og det er træpillerne jo fyldte med når de ligger tæt pakket i en herd.

Formmodstand er separeret luft der slår tilbage mod pillernes sider. Dette opstår efter separationspunktet. Ligger en pille mere eller mindre på tværs af luftstrømmen stiger formmodstanden med proportional stigende indfaldsvinkel.
Formmodstand opstår også i selve herdkonstruktionen og dermed stigende modstand.

Skarpe kanter på herd og mellem træpillerne er udtrykt som profilmodstand.
Profilmodstanden vokser med kvadratet på hastigheden. Med andre ord hvis
flowhastigheden øges til det dobbelte firedobles profilmodstanden hvorved molekylerne
mister hastighed (temperatur) med deraf følgende køling til følge.

Randtab opstår grundet trykforskellen mellem pillens underside og overside. Luften
vil ved enden af pillen fra underside og overside mødes og danne turbulens.
Denne luftstrøm vil danne randhvirvler (køleturbulens) og opfattes som et direkte
tab af både tryk, hastighed og temperatur. Dette fænomen kalde for vortex.
Randhvirvler kan ikke undgås og er selvfølgelig et langt større fænomen jo mindre
brændslet er fysiskt Et tydeligt tegn på randhvirvler er mindre stykker brændsel
der indimellem kan ses som nærmest vægtløse. Direkte ved pillens afslutning er
randhvirvler ganske kraftige men små. Længere væk fra pillen bliver hvirvlerne
større mens flowhastigheden falder med deraf følgende tryktab til følge.

Induceret modstand opstår når luften strømmer hen over en pille, så vil luftstrømmen forlade pillen i en ny retning. Denne retningsændring kræver og giver et tab i hastighed, tryk og temperatur.
Mange af disse fænomener er skjult for øjnene. Men i midten af brændslet kan man ind
i mellem observere nogle af symptomerne på kølingsmodstand. Her er randhvirvlerne
kraftigst og danner ofte et kraftigt undertryk. Her vil man kunne opleve at vanddamp
kondenserer som en meget synlig effekt. Denne kondensering er udtryk for undertryk
og en begyndende nedadrettet luftstrøm.
Induceret modstand falder med voksende flowhastighed, i modsætning til
profilmodstanden som stiger. Den inducerede modstand kan udtrykkes :
Di = (2L2) /( CDi PSv2)
hvor L er den fremadrettede luftstrøm og er en koefficient for induceret modstand.
En pille som ikke bevirker fremadrettet luftstrøm , yder derfor ingen induceret modstand. t.

En grundlæggende ligning (Venturi-ligningen) siger at massen af en given portion strømmende luft er konstant.
Man kan ikke skabe eller fjerne masse.
Bevæger massen af luft sig gennem et rør med varierende diameter, vil luftmassen/sek
der strømmer igennem en snæver del af røret være lig luftmassen/sek der strømmer igennem en vid del af røret.
Hvis dette er tilfældet, må luften altså strømme hurtigere igennem den snævre del end gennem den vide del.
Venturi-ligningen er ikke kun gældende for luft, men for alle fluids (f.eks.vand ).
Hvis fluidens hastighed er v, målt i m/sek, kan denne sammenhæng udtrykkes i kontinuitetsligningen: Avp= konst.

hvor A er tværsnitsarealet af røret. I denne sammenhæng kan luftdensiteten regnes konstant (gennem det nævnte rør), så ligningen kan forenkles til Av = konst.
Hvis et rør hvorigennem der strømmer luft (eller vand!) har en indsnævring med det halve tværsnitsareal, vil luften altså fordoble hastigheden igennem den indsnævrede del af røret.
En portion luft i jævn bevægelse med hastigheden v har en mængde energi som vokser med kvadratet på v (E = ½mv² hvor m er massen af luftportionen).
Denne energi kaldes kinetisk energi.
Portionen af luft har samtidig lagret en anden form for energi , der hænger sammen med lufttrykket i portionen. Hvis luftmassen ikke ændrer temperatur, er summen af de to typer energi konstant.
Energien i den bevægende portion luft er direkte et udtryk for det dynamiske tryk (q), mens den oplagrede energi er et udtryk for det statiske tryk (p).
Denne sammenhæng udtrykkes i den såkaldte Bernoullis ligning:
Dynamisk tryk + statisk tryk = konstant
eller
q + p = konstant
Nu er tilfældet jo således at temperaturen stiger i brændselsdelen. Dette udtrykkes i molekylernes større hastighed der bruger af den oplagrede energi i et delvist lukket
rum. Denne energi får trykket til yderligere at øges med der af følgende højere tryk
og køling til følge.
Grundet brændselsindsnævringen må luften altså strømme hurtigere gennem brændselsdelen (kontinuitetsligningen). Men her må det dynamiske tryk jo så være større end andre steder i herden. Det må videre betyde at det statiske tryk er mindre med køling
til følge, for Bernoullis ligning siger at summen af de to tryk skal være konstante i alle punkter af tværsnit i røret.
Dette var baggrunden for mit svar.
Med venlig hilsen

Asaa-Multi-Service
Per Krarup Olesen
Certificeret supporter
Teknisk udvikler
http://www.asaa-multi-service.dk

info@taeppecenteret.dk
Stoker I
Stoker I
Indlæg: 10
Tilmeldt: 16 feb 2007 15:47

Indlægaf info@taeppecenteret.dk » 07 okt 2007 14:12

Hej Per

Jeg skal med det samme undskylde mit negative udtryk over for dig, men nogen gange som eks denne gang er og bliver du ALT for hupotetisk.

Dit svar kan jeg kun sige :shock: jeg forstod ikke en skid, så desværre :(

Gider du lige omregne det til eks. 15 kg ens 6 og 8 mm træpiller afbrændes i 2 ens stokere med samme nyttegrad, der må så hives X antal kilojul ud, som du jo mener er forskellige grundet kølingsefekt.

Understød også det lige via noget dokumentation, da jeg ikke kan forestille mig, at du er den eneste i denne verden, som er fremkommet med disse beregninger.

Hilsen

stig

Per Krarup Olesen
Stoker V
Stoker V
Indlæg: 161
Tilmeldt: 07 apr 2007 09:35
Kontakt:

Indlægaf Per Krarup Olesen » 07 okt 2007 18:02

Kære Stig

Dette bliver sidste gang jeg gentager mit svar, men først hvad brugeren spurgte om :
””
Jeg mangler en god forklaring på om jeg skal vælge 6 eller 8 mm træpiller
- Er der nogen der vil komme med en god forklaring ? eventuelt specifikt i forhold til min L 25 ””

Læs specielt det sidste af hans spørgsmål !!

Stokerfyr har forskellige lufttilførselsprincipper. Med andre ord egner nogle fyr sig
bedre til nogle brændselstyper end andre. Dermed ikke sagt man ikke opnår en
forbrænding, men muligheden for problemer kan vel lige så godt undgås.
Brændværdi og virkningsgrad forandres ikke uanset hvilket fyr du benytter men
når primær lufttilførslen skal op gennem brændslet dannes større modstand ved
6 mm piller end ved 8 mm piller. Dette må selv DU medgive mig.
Dermed øges risikoen for begyndende kondensering og i værste fald begyndende slaggedannelse.
Da jeg er en tålmodig mand fik du serveret hele dokumentationen på et sølvfad
i mit tidligere indlæg.
Jeg har gentaget mit svar nu på tre forskellige måder og dette bliver altså den sidste.
Med venlig hilsen

Asaa-Multi-Service
Per Krarup Olesen
Certificeret supporter
Teknisk udvikler
http://www.asaa-multi-service.dk



Tilbage til "Træpiller Generelt"

Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster