Side 1 af 1

Hvid kedel

: 15 dec 2012 14:35
af peos
Jeg har lige renset kedlen efter de sidste 14 dages kolde vejr, hvor den har skullet trække lidt mere end tidligere - 70-75 % har den typisk ligget på i de sidste uger.

Næsten alle overflader i kedlen var gråhvide. Tidligere har det kun været den forreste del over brænderen der så sådan ud, mens den bagerste del med røgvenderpladerne har være sorte. Asken i skuffen er fin kaffebrun, som den har været for det meste. Der er en anelse slagger på herden, men ikke mere end at den godt kan køre et par uger, uden at jeg rører ved den. Røgtemperaturen var nået op på 125-135 grader, og ligger efter rensningen nu på ca. 115 grader.

Skal den lidt ned i luft, eller er det normalt, at kedlen ser sådan ud efter en kold periode?

Hvid kedel

: 15 dec 2012 15:07
af pille bruger
Det er ikke helt skævt.
Om den skal ned i luft, det afgør du når du stiller fyret efter guiden.
Men det lyder som om du har ramt indstillingerne helt godt.

Hvid kedel

: 16 dec 2012 18:16
af peterfarsinsen
Hej peos,

Jeg har haft helt samme oplevelse. Rensede kedlen i går, og kaffegrumsen i askeskuffen fejlede ikke noget, men specielt forreste del af kedlen (omkring brænderen) var hvid. Også her har ydelsen været mellem 70-100%. Om det er normalt ved jeg ikke, men forbruget har udviklet sig som forventet i takt med ydelsen.