Side 1 af 1

Hjælp

: 09 dec 2012 19:54
af OPLARSEN
Hej alle.

Jeg har brug for lidt hjælp til at finde ud af hvilken stoker jeg skal vælge... Jeg er ikke den store tekniske begavelse, og har brug for en driftsikker stoker, der ikke skal pilles ved, og skrues på, hvert andet øjeblik (jeg vil kun fyre med træpiller).
Vi bor i et nedlagt landbrug, har pt 150 kvm vi skal varme op (vi vil på et tidspunkt inddrage 50-100 kvm af stalden til beboelse). Vi er 5 personer i husstanden. Vi har i forvejen en stoker. En tudsegammel model, tilkoblet en gammel Salamanderkedel, som er mere end bare almindeligt ineffektiv (vi bruger pt ca 12 t piller om året). Jeg har fået tre tilbud, og det er ét af dem jeg skal vælge imellem.....
1: Baxi 2.5 (Multiheat formoder jeg)
2: Baxi TPK 24
3: Woody (30 kw brænder, 20/30 kw kedel)

Hvad vil i anbefale? Og hvad med iltstyring, røgtemperaturføler, kedeltemperaturføler, er det noget jeg også har brug for? Og hvordan sparer man på pillerne om someren? (sælger snakkede noget om elpatron. What the f... is that?). Hvad med interface, er det noget man kan bruge til noget fornuftigt, eller er det bare legetøj?

På forhånd tak.
Venlig hilsen Ole.

Hjælp

: 09 dec 2012 20:04
af Brandsen
Halløj i forum,

Hvis du er helt sikker på du kun vil fyre med piller, så skal du absolut ikke købe en stoker,
men derimod et pillefyr. I runde tal koster et pillefyr det halve af en stoker.

Har du derimod lejlighedsvis mulighed for at få billigt korn, spildkorn og lignende fra
nogle naboer, du bor jo åbenbart på landet, ja så er en stoker det rigtige valg.

Og at købe noget med 25kw eller 30kw lyder også som klart overkill, jeg har selv en Baxi 2.5
og er meget glad for den, og den varmer 425 m2, men den er for stor til mit behov, så jeg
må lukke den den om sommeren, den kan simpelthen ikke lave lidt varme nok.
Jeg ville være bedre tjent med en Baxi 1.5 i stedet. De fleste pillefyr og stokere har jo
bedst af at køre tæt på max belastning, 'fise fyring' i en stor kedel er spild af brændsel.

Det er sikert derfor en el-patron er kommet på tale, den kan man sætte i varmt vands beholderen,
og så slukke stokeren om sommeren, og dermed bare køre på el-varme i VVB

Hjælp

: 09 dec 2012 20:06
af Oldgaard
ville ikke vælge nogen af dem ;)
1 og 2 fordi du siger du/i kun vil fyre med piller
nr 3 heller ikke den er for stor :)

personligt så ville jeg tage en mindre skotte ;) alt efter jeres isoleringsgrad i huset og om det er pivutæt ellertop istandsat

røgtempmåler : ja
kedeltemp måler følger med til scotte
til scotte findes der nu 2 muligheder, styring V.6 hvor du sætter din egen computer til styringen og bruger stokerkontrol
styring V.10 hvor du skal lave en direkte opkobling til nettet

glem alt om elpatron om sommeren, brug fyret til det varme vand, det er der bedre økonmi i

Hjælp

: 09 dec 2012 20:11
af snubbi
hej
hvis du kun vil fyre med piller er en baxi 1,5 (15kw)stor nok 2,5(25kw) vil kun pause fyre meget af tilden .
30 kw voody er for stor 15 kw voody .
hvordan er isolations graden af huset piv ,utæt ,middel, god,

Hjælp

: 09 dec 2012 20:25
af thy
helt enik 1,5er vil passe fint...
du kan komme ok kikke hvis det er fynsland... og selfølgelig også vis det er længere væk..

Hjælp

: 09 dec 2012 22:53
af OPLARSEN
Hej alle i venlige mennesker. Tusing tak for jeres svar. Der mistede jeg så lige tilliden til en af de lokale vvs'ere.
Men takket være jer, er jeg nu ved at nærme mig noget mere brugbart. Det rejser dog flere spørgsmål, som jeg håber i vil være behjælpelige med..... (skal lige nævne at huset er fornuftigt isoleret. Nye vinduer, hulmursisolering, gulv og loft fornuftigt isoleret).
1: Er Scotte og Woody stort set ikke det samme?
2: Vi har fået et tilbud på en Woody Black Star 10-16 kw. Er det den jeg skal vælge? (43.000 kr. med ny cirkulstionspumpe, afmont. af gammelt anlæg og montering af nyt. Er det en fair pris?).
3: Er der kedeltemp. måler indbygget i en sådan?

Tak for det venllige tilbud om at se Banditten :-). Jeg er fra sønderjylland, men tager gerne imod tilbudet hvis jeg en dag kommer på de kanter.

På forhånd tak.
Venlig hilsen Ole.

Hjælp

: 09 dec 2012 23:09
af levi
OPLARSEN skrev:Hej alle i venlige mennesker. Tusing tak for jeres svar. Der mistede jeg så lige tilliden til en af de lokale vvs'ere.
Men takket være jer, er jeg nu ved at nærme mig noget mere brugbart. Det rejser dog flere spørgsmål, som jeg håber i vil være behjælpelige med..... (skal lige nævne at huset er fornuftigt isoleret. Nye vinduer, hulmursisolering, gulv og loft fornuftigt isoleret).
1: Er Scotte og Woody stort set ikke det samme?
2: Vi har fået et tilbud på en Woody Black Star 10-16 kw. Er det den jeg skal vælge? (43.000 kr. med ny cirkulstionspumpe, afmont. af gammelt anlæg og montering af nyt. Er det en fair pris?).
3: Er der kedeltemp. måler indbygget i en sådan?

Tak for det venllige tilbud om at se Banditten :-). Jeg er fra sønderjylland, men tager gerne imod tilbudet hvis jeg en dag kommer på de kanter.

På forhånd tak.
Venlig hilsen Ole.
1 - Jo.
2 - Prisen er fair hvis det er incl. Varmtvandsbeholder, - hvis det ikke er med i tilbuddet syntes jeg prisen ligger i den høje ende.
3 - Ja den er monteret i styringen.

Hjælp

: 09 dec 2012 23:14
af Brandsen
Halløj i forum,

1) Jo, ny om dage er Skotte og Woody ens, tidligere var der forskel på styringen

2) Tja, svært at sige hvad det koster at få pillet det gamle ned, og et ny op,
jeg plejer at sige alt inklusive er prisen ca 2 x det selve fyret koster,
hvis man skal have håndværkere til det hele, men synes dog det lyder lige i overkanten.
3) Ja, føler til kedel temp er inklusive, men du skal også sikre du får røg temp og retur temp
følere med, så kan man bedre overske situationen når fyret engang kommer op at køre,
og følerne koster ikke ret meget, et par hundrede kroner stykket.

Hjælp

: 10 dec 2012 06:46
af CRHansen
Jeg er fra sønderjyland og har en 10kw scotte med version 6 styring. Du skal være velkommen til at komme og se den hvis du har lyst.