Side 1 af 2

Shuntventil - Frem eller retur?

: 07 jun 2012 21:39
af MartinLau
Hey,

Jeg er nødt til lige at have hjælp til at få afklaret det med shuntventilen.

Kan se nogle har den til at blande det kolde fra returløbet med fremløbet og andre har den til at blande varme fra fremløbet med returløbet.
Jeg tænker lidt på, hvad er det rigtige?

Hvis jeg skal gætte mig til noget, så er det:
Blande koldt i fremløbet:
Til brændefyr hvor temperaturen ofte er over 60 grader og ikke så stabilt.

Blande varmt i returløbet:
Stokerfyr / oliefyr mv. hvor temperaturen er rimelig stabil og det er nødvendigt med et rimelig stabilt returløb.

Måske er forklaringen en helt anden?

Jeg har sådan en scotte shuntventil på returen fra VVB og en til at blande det varme fra fremløbet i returløbet.
Er det helt af H til eller?

Shuntventil - Frem eller retur?

: 07 jun 2012 21:52
af MichaelK
Hos mig blandes "koldt" returvand i fremløbet for, at regulere fremløbstemperaturen så
den varme radiatorene afgiver, stemmer overens med husets varmebehov. Derfor er mine
temostater helt åbne, det er centralvarmestyringen (fyret), der regulere alt selv.
Det kan lade sig gøre fordi en BioWin er fuldstændig ligeglad med, hvor "koldt" returvandet
er. Konstruktionen af en BioWin kedel er lavet til at modvirke kondensdannelse, og dermed
efterfølgende risiko for tæring.

I øvrigt mener jeg langt de fleste, på dette forum, blander varmt fremløb med "koldt" retur-
vand for, at holde returen på min. 60 grader.

At Du blander varmt fremløb i returen, er sikkert det rigtige at gøre for dig, hvis din keddel
kræver en min. returtemperatur?




Mvh.

Shuntventil - Frem eller retur?

: 07 jun 2012 22:03
af MartinLau
Det gør den.

Den må max være 15gr under fremløbet.

Så hvis min settemp er 60 gr (dvs. fyret kører op til 70 gr inden det stopper), så bør jeg indstille begge shunte til 55gr?

Shuntventil - Frem eller retur?

: 08 jun 2012 09:01
af Brandsen
Halløj i forum,

Hov, det er før set, at folk har fået blandet diskusionen om to forskellige shunte sammen.

Der er principielt hvad vi kan kalde en kedelshunt, der har til formål at sikre returvandet
har minimum 60 grader når det går ind i kedlen, fordi mange kedler kræver mindst 60
grader på returen, for at undgå kondens og tæring.

Den anden type kunne vi kalde anlægsshunt, der har til formål at sikre vandet i selve
varmeanlæget har den ønskede temperatur. Dels sikre der ikke ved et uheld ryger
helvedes varmt vand ud i selve varmeanlæget og skader pex rør m.v, og især at temp
ikke er så høj man får unødvendigt varmetab i anlæget, men dog så høj at gulvvarme og
radiatorer kan opvarme rummene til den øsnekde temperatur.

Begge er jo bare en shunt, men med vidt forskelligt formål, og sidder som regel vidt
forkslelige steder på varmeanlæget, så derfor normal en god ide at nævne hvilken 'type'
shunt der tales om. Håber det giver mening. 8)

Shuntventil - Frem eller retur?

: 08 jun 2012 09:11
af MartinLau
Det giver mening, men det er nok også derfor jeg bliver så forvirret. Når folk ikke skriver hvad det er.

Tak for svar. Jeg kan så konstatere, at min kedelshunt sidder korrekt.

Shuntventil - Frem eller retur?

: 08 jun 2012 14:28
af lamborg
ah de 60gr er nu ikke korrekt. Der skal være over 45 gr i varme i retur vand da du ellers får kondens og tilhørende tærring i pladejerns kedler. Støbejern er lige glad

Shuntventil - Frem eller retur?

: 08 jun 2012 14:49
af Brandsen
Halløj i forum,

Jo, de minumum 60 grader på returvandet til kedlen holder, det er i hvert fald
et krav på en Baxi stoker. 8)

Shuntventil - Frem eller retur?

: 08 jun 2012 15:10
af lamborg
ok . NBE kræver shunt så returvand holdes på min. 45 gr . Det er nok forskelligt men hovedsagen er at det er for at sikre passende høj returtemp således at man undgår tærring.

Shuntventil - Frem eller retur?

: 08 jun 2012 15:12
af MichaelK
Der er også nogen, der har sagt/skrevet, at temperaturforskellen mellem
frem og retur, ikke må overstige mere end 15 grader. Og så skulle det ellers
være ligegyldigt, hvor på temperatur skalen vi ellers befinder os?

Jeg tror vi kan konkludere, at støbejernskedler er ligeglade. Pladejernskedler
må indstilles efter fabrikantens anvisninger :great:



Mvh.

Shuntventil - Frem eller retur?

: 08 jun 2012 15:17
af lamborg
Rigtigt Michael. Men det passer ikke . Der var en på andet forum så prøvede det af han lå med en fremløb på 40 og en retur på 28 tror jeg det var . Men han kedel blev efter 3 dage ræverød inden i og det løb ud på gulvet. Det har nok noget at gøre med hvilken temp røggas skal over for ikke at kondencere.