Side 1 af 1

Forstoppelse

: 30 maj 2012 11:18
af EJB
forstoppelse 1.jpg
forstoppelse 2.jpg
Hej!

I min iver efter at lege rørlægger, er jeg allerede stødt på et problem, inden jeg har haft fat i værktøjet.

Er det rigtigt at en følerlomme skal fylde så meget i et rør med gennemstrømning af returvand.
Rørføringen hvor det kommer fra er 1" og så går det ned til 3/4", og så med denne "prop" i, jeg synes det ser forkert ud!
Jeg har så andre steder set, at man ikke kan sætte følerlommen i et blindrør, men at der skal være gennemstrømning forbi hele følerlommen.

Jeg ville sætte umådelig pris på jeres hjælp, og jeg må hellere advare, det bliver garanteret ikke det sidste spørgsmål.

Mangel hilsener...

Forstoppelse

: 30 maj 2012 11:26
af newpas
Brug evt et større Tee og nippel ned:

Forstoppelse

: 30 maj 2012 11:44
af Bigfoot
Brug en kortere dyklomme....

Forstoppelse

: 30 maj 2012 12:21
af EJB
Jo, tak.

Jeres løsninger er gode nok, men...

Det affotograferede er en del af en installations pakke til fyret, så går jeg ud fra at det passer sammen.

Jeg synes bare det ser lidt trangt ud.

Derfor mit spørgsmål, er det almindeligt at man har fri passage gennem rørene, og så møder vandet lige sådan en forstoppelse?

Forstoppelse

: 30 maj 2012 22:48
af EJB
Kære Venner!

Er der virkelig ikke én med viden om dette, der vil svare på mit spørgsmål:
"Er der plads nok til at vandet kan komme igennem, når følerlommen fylder så meget i røret?"

Forstoppelse

: 30 maj 2012 22:52
af MartinLau
Jeg har noget lignende på mit, men der har vi sat en ½" nippel på, så dyklommen, ikke stikker så langt ind.
Men det var ikke købt som en pakke.

Forstoppelse

: 31 maj 2012 07:59
af peos
Jeg tror ikke, det vil give problemer - det er jo kun over en meget kort strækning, at der snævres ind og vandet skal højere op i hastighed.

Vil du være sikker, så køb lidt stumper i 1" og lav det med dem. Sådan har jeg lavet det, og det fungerer.

Forstoppelse

: 31 maj 2012 08:04
af Zarge
Tja det virker nok når det er solgt sådan... Men jeg ville nu også lige købe de par stumper i 1" for at være på den sikke side... Det er ikke mange kr vi snakker om, så det gad jeg ikke gå og spekulere på efterfølgende, og måske skulle lave om...;-)

Forstoppelse

: 31 maj 2012 15:51
af EJB
Tak skal I ha' for jeres svar.

Jeg har nu bestilt diverse, så jeg får "lidt plads" uden om følerlommen.

Det ville nu have været rart om en ekspert (rørlægger eller lign.) havde forklaret om der er et problem eller ej med den trange plads.
Jeg mener bare, havde det været en blodprop, så havde det vel været i sidste øjeblik den blev opdaget???

Mange hilsener og tak!