Side 1 af 1

Hvad bruger I tiden i fyrrummet til

: 25 aug 2007 17:29
af nepfyn
Hej alle I varmekyndige!

Det er nogle flotte fyrrum flere af jer viser frem i dette forum. Jeg får den tanke, at det måske er fordi I tilbringer rigtigt meget tid der, at I gør så meget ud af dem :)
Selv har jeg en kedelig kælder med et gammelt oliefyr. Det skal der gøres noget ved, og ud over at kælderen skal sættes i stand, er vi kommet frem til, at oliefyret skal erstattes af en Stoker/pillefyr. Jeg forestiller mig, at vi primært vil fyre med træpiller, men også korn eller rapspiller kunne da komme på tale. Når vi kun taler om træpiller, er der jo flere fyrmodeller som angiveligt skulle være nærmest selvrensende. Flere af disse kan så ikke klare andet end træpiller. Så er der en lang række modeller med mere bred brændselsmulighed - og mindre automatik - i hvert fald hvad "rensedelen" angår. Nu kunne jeg godt tænke mig at høre, hvor meget tid ejere af fx. Twinheat cp12, Baxi 1,5 og Benekow R15 bruger på rensning/vedligehold af fyret fx per uge og per måned. Jeg synes nævnte modeller virker chamerende og kan godt lide duften af teknisk udfordring, men må på den anden side også indrømme, at de mere automatiske modeller frister grundet en travl hverdag.

Venlig hilsen
Niels

: 25 aug 2007 17:50
af Ulrik
Benekov R 15 på træpiller = 15 min om måneden incl påfyldning og rensning.
Af egen interesse bruger jeg selv nok noget mere, men det er ikke nødvendigt.

Snakker vi kornfyring skal der et dagligt tilsyn til, i hvert fald efter min mening.

: 25 aug 2007 17:57
af thy
kræver ca 15 min med træpiller per måned...

tørvepillerne kræver ca 1 minut til lige at rode slakken ud af herden hver 4 dag så pt 20-25 min men fyrer jo så med piller til 1295 inklusiv moms

iltstyringen gør at det ikke er nødvendigt at rense så ofte...

: 25 aug 2007 22:47
af johnny Møller
Nu kan jeg nok ikke svare så godt for Cpi 12 da jeg kun har haft gang i den i en uge og der har der ikke været noget at se til, jeg bruger tørve piller lige nu

: 26 aug 2007 00:48
af coctail
ca 1 time om måneden... Skal dog siges at brændset er i løst vægt og at brændselslageret ligger ca 15 meter fra magasinet. med træpiller i sække vil det tager under 25min.

#thy
Hvordan har iltstyringen indflydelse på rensnings hyppigheden?

: 26 aug 2007 01:01
af thy
det er simpel min ilt% vil jo altid blive justeret af styringen derfor vil forbrændingen være optimal selv om der er gået en måned siden rensning . selfølgelig er der et lille tab på grund af sod i kedel efter 1 måned....

har for nyeligt haft profesionelt udstyr og fejer til at måle virkningsgraden på baxien og der var virkningsgraden 92% med tørvepiller ved lav last og 89% ved højt(kalofaire)
det var med kedel der ikke var renset i en måned... så rensede vi røgvenderne så kom vi frem til 90% i høj og samme 92% i lav....
CO2 var helt perfekt både før og efter vi rensede røgvenderne...
der med kørte fyret helt korekt selv når det bliver beskidt.... :great:

hvis ikke iltstyring vil jeg mene at efter 1 måned vil blæs ikke passe helt korekt uden justering som iltstyring gør hele tiden

: 26 aug 2007 01:14
af Claus Birth
Du har ret Thy, optimal mht. blæs og O2%, men pilleforbruget kan sænkes yderligere i sommerperioden, da man selv er herre over "blæsemængden" uden iltstyring.
Pilleforbrug kan ikke sammenlignes, selv om 2 bor i samme slags bolig, for mange individuelle forskelle.
Med lidt omhu kan der brændes på en bedre måde uden iltstyring end med, iltstyringen vil i alle tilfælde, prøve at opnå korrekt O2% uanset brændselskvalitet, dette kan der tages højde for uden.

Claus :idea:

: 27 aug 2007 02:59
af BVMP
Lige nu bruger jeg ikke meget tid i "fyr"rummet - men er ofte i rummet. Fyret er slukket, solen har fået lov til at give varmt vand og varme i gulvet på badevær i kælderen.

Vi bor meget tæt i midtbyen, med små haver. Derfor har jeg valgt at kunne slukke fyret i den periode hvor naboer og osse vi selv er meget ude.

Så fyrrummet er pt. et dejligt køligt værksted, hvor man kan få lavet mange af de ting der mangler - har stadig lidt der hænger i kælderen (efter en total renovering)eller man kan søge ly hvis hun er i det humør - desvære er mit tv lånt ud til sønnen, så det må jo undværes.

I fyrings perioden kigger jeg til fyret mindst en gang i døgnet - når jeg fyrer med korn skal man lige ramme den helt rigtige indstilling, så kører det. Aske efter korn skal tages ud ca. hver 3 dag. og der skal fyldes op 1 1/2 gang pr uge.
Med træpiller skal der fyldes op 1 gang pr uge og aske fjernes en gang hver 2. måneden.
Jeg renser når det trænger og som det passer med jobbet - er ofte væk flere dage, så nogle gange skal man lige tænke lidt fremad.

Det med at der bruges meget tid i fyrrummet er vel også et udtryk for at det er blevet til en hobby - og kan man så samtidig spare på sin hobby - ja så er det vel ikk' så ringe! :great: