Side 1 af 1

Akkumuleringstank i kælder

: 25 apr 2012 08:48
af Aerobatic
Hej, fra ny bruger og kommende pilleforbruger

Er ved at opdatere energiforsyningen i huset og planen er at købe et pillefyr en solfanger og en akkumuleringstank med solspiral. Fyret, solfanger og akkutank skal i garagen/værkstedet og varmen føres til huset med løgstørrør. I huset bliver der monteret en vvb og varmen bliver gulvvarme i hele huset.

Spørgsmålet er om der er problemer i at placere akkutanken i kælderen under garagen? Skal selfølgelig have en ladeventil med pumpe.

Hilsen Ulrik

Akkumuleringstank i kælder

: 25 apr 2012 12:55
af majland
Med tvungen cirkulation på kan jeg ikke se problemer med at placere tanken i kælderen. Men hvorfor ikke sætte fyret derned og akku tanken ovenpå. Så kan du måske klare dig med naturlig cirkulation.

Men du får ikke fuldt udbytte af solfangeren når der ikke kan laves brugsvand direkte fra toppen af tanken. Til gulvvarmen er 25-35 grader sikkert nok mens du skal op på 55 grader til vvb'en.

Hvis der ikke er for langt fra fyret til huset kunne du også overveje at lave det varme vand i garagen. Prøv at se på http://vvfs.dk/product_info.php?products_id=478 Det er bare en smart kompakt udgave af at have flere udtag på en akku tanken så gulvvarmen kan få en passende temperatur og så en varmeveksler til brugsvandet.

Akkumuleringstank i kælder

: 26 apr 2012 08:37
af Aerobatic
Tak for svar. Det er ikke muligt at sætte fyret i kælderen pga. manglende skorsten samt adgang til kælder er ikke god. Der er ca. 15 m. fra garage til hus, så jeg mener ikke det er godt at lave varmt brugsvand i garagen og har valgt en vvb i huset. Det er et fint system du linker til, men en varmeveksler til brugsvand kræver vel også at akkumuleringstanken er ladet op for at der er kW nok?

Vil prøve at få tegnet et anlægsdiagram og få en vudering på det.

Akkumuleringstank i kælder

: 26 apr 2012 09:56
af Bjarne B.
Du kan godt placere tanken i kælderen, men det skal selvfølgelig være med en pumpe, som du også selv skriver. Du skal også huske at sætte ekspantionen ved kedlen.

Akkumuleringstank i kælder

: 26 apr 2012 10:35
af majland
Aerobatic » 26 Apr 2012, 08:37 skrev:Der er ca. 15 m. fra garage til hus, så jeg mener ikke det er godt at lave varmt brugsvand i garagen og har valgt en vvb i huset. Det er et fint system du linker til, men en varmeveksler til brugsvand kræver vel også at akkumuleringstanken er ladet op for at der er kW nok?
Hvis solen ikke skinner lader man fyret varme toppen af akku tanken op så der er altid er varme nok til lave brugsvand. Med 15meter mellem hus og garage vil jeg også være skeptisk, men det afhænger også meget af afstande til tappestederne. I mange huser er der jo nemt 10-15meter fra vvb til tappestederne.

Tag evt en snak med niels fra varmt vand fra solen - han er ganske flink og lidt af en idealist :-)
(Har blot købt nogle få stumper fra ham ekspansion og ventiler, men synes hans sider er rigtig gode at blive klog af)

Jeg havde ikke lyst til at grave gårdspladsen op da jeg satte solfangere op og jeg har beholdt den gamle vvb i huset. Blot med en styring på så den kan skifte mellem centralvarme vandet (hvis der er varme i akku tanken) eller elpatronen.

Dit anlæg bliver meget lig mit (på godt og ondt). Du vil få svært ved at udnytte solen optimalt når den først skal varme på en "stor" akku tank for dernæst at løbe over gårdspladsen til vvb'en. Men antager at du med et moderne fyr nemt kan supplere med det når solen ikke skinner så du ikke behøver at bruge el i vvb'en. Men VVB'en kræver høj fremløbstemperatur mens resten af huset kunne nøjes med en lav. Selvom isolerede rør er dyre tror jeg godt der kan være økonomi i at lave brugsvandet i garagen.

Mit anlæg det minder meget om det du har planer om
http://majland.org/blog/?p=411

Akkumuleringstank i kælder

: 26 apr 2012 13:01
af Bjarne B.
Hvis det varme vand laves i garagen, vil man da få et vandspild, hver gang man drejer hanen. Der vil jo også være afstand fra der, hvor vandet kommer ind i huset og ud til tappestederne. Så det bliver altså 15meter+ denne afstand. :shock:
Hvis rørene imellem huset og vvb er godt isoleret, er der nærmest ingen spild ved at lade vandet tage den tur frem og tilbage.
Det er korekt at systemet med, at solvarmen først skal varme akkutanken op ikke giver en optimal drift. På min akutank har jeg lavet to spiraler, en foroven og en forneden. Planen er så, at solvarmen skal starte med at varme den øverste spiral og derefter den nederste. Om man kan købe en sådan tank, ved jeg ikke, men det vil jeg da tro.

Akkumuleringstank i kælder

: 26 apr 2012 14:24
af Aerobatic
Tak for input. Kan godt se at jeg ikke får optimal udnyttelse af solvarmen men den må give et godt tilskud og så må fyret supplere op.

Har tilladt mig at starte en ny tråd hvor jeg har vedhæftet min 1. version af anlægsdiagram, så i er meget velkommen med kritik og gode ideer.

/Ulrik

Akkumuleringstank i kælder

: 26 apr 2012 16:36
af Aerobatic
Bjarne B. » 26 Apr 2012, 09:56 skrev:Du kan godt placere tanken i kælderen, men det skal selvfølgelig være med en pumpe, som du også selv skriver. Du skal også huske at sætte ekspantionen ved kedlen.
Er det ikke ok at sætte ekspansionsbeholder i kælder sammen med akkutank? se evt. min anden tråd med anlægsdiagram.

/Ulrik

Akkumuleringstank i kælder

: 26 apr 2012 16:57
af Havmand
Hvis du kører med trykekspantion er der intet problem i det...