Side 1 af 2

Hvordan løfter man en Blackstar kedel

: 03 okt 2011 08:43
af tdb
Hej,

Jeg har netop erhvervet mig et nyt pillefyr - Scotte/Blackstar 10kw, som jeg skal i gang med at installere.

Jeg er dog løbet ind i et ret banalt problem, som jeg håber der er nogen der kan hjælpe mig med: Hvordan løfter man kedlen ned fra den palle den kom på? Den er jo tilpas tung til at man ikke lige tager ved og løfter den med håndkraft.

Jeg kan sagtens bruge min motorkran til at flytte rundt på det mens det står på pallen, men jeg er usikker på hvor jeg kan montere tovværk/kæde uden at beskadige kedlen. Den tynde plade der sidder omkring kedlen virker ikke så solid.

Er der mon nogen der har et godt råd til hvordan man løfter sådan en kedel?

Mvh, Thomas

Hvordan løfter man en Blackstar kedel

: 03 okt 2011 09:22
af Bigfoot
på en baxi sidder der en mulighed for at skyde en pal igennem røgrøret, så man kan løfte i den....

Er der slet ikke omtalt noget i instruktionsbogen omkring det?

Hvordan løfter man en Blackstar kedel

: 03 okt 2011 09:32
af Lasse Elbek
Få fat i en der kan hjælpe med at løfte, det er et 2-mands arbejde ;-)

Hvordan løfter man en Blackstar kedel

: 03 okt 2011 12:04
af KristianVilhelm
Var ude i det samme da jeg fik mit benekov fyr, askesneglen under det gør det umuligt at løfte det med palleflytter.

Jeg lånte hos min nabo en 'Giraf'-løfter, og et par stropper, så var det hurtigt overstået. Nu ved jeg ikke hvor tungt dit fyr er, men havde ikke lyst til at løfte rundt på mit.

Håber du kan bruge det :wink:

Hvordan løfter man en Blackstar kedel

: 03 okt 2011 12:49
af mejeristen
På mit BAXI Bonus kan man tage toppen af kedlens yderbeklædning af og vupti man har adgang til to bøjler der er beregnet til at løfte kedlen i!

Hvordan løfter man en Blackstar kedel

: 03 okt 2011 15:11
af Ollii
En sække vogn,

Hvordan løfter man en Blackstar kedel

: 03 okt 2011 15:18
af klinten
Billede

Hvordan løfter man en Blackstar kedel

: 03 okt 2011 18:49
af Havmand
Ene mand har jeg i sidste uge flyttet min Atmos DC25 (308kg) fra ned fra pallen.
De eneste redskaber jeg havde var som følger
1 lille koben - i ved.. den størrelse der er god til små vinduer :)
1 kasse med ass. kiler
3 stk. ½" vandrør i ca. 1 meters længde
en håndfuld afskåret palle-brædder samt 2 stykker tag-lægde af en god meters penge
2 hænder samt en kreativ hjerne :)

Hvordan løfter man en Blackstar kedel

: 03 okt 2011 19:13
af KristianVilhelm
Igen, nu ved jeg ikke hvad sådanne en blackstar vejer, mener mit var oplyst til ca 400 kg.

Jeg blev hurtig ening med mig selv om det ikke var noget jeg skulle stå og balancere alt for meget rundt med, vi havde ellers også flere meget kreative ideer oppe at vende.

Hvis nu skidtet vælter, hvem mon så skal betale? :shock:

Hvordan løfter man en Blackstar kedel

: 03 okt 2011 20:23
af tdb
Hej med jer

Mange tak for jeres gode forslag. Jeg har tjekket installationsvejledningen og der er ingen løfteanvisninger. Ligeledes kan jeg stadig ikke finde noget løfteøje.

Jeg tror løsningen bliver noget med at lirke den ned fra pallen og se om jeg kan få et par løftestropper under og løfte den på plads med min girafkran.

Mvh, Thomas