GREJFEBER
: 15 jun 2007 23:40
GREJ FEBER
Advarsel : Lad endelig ikke konen læse dette da det kan få katastrofale følger !
I de fleste grejbutikker lurer en smittefare der overskygger selv den værste influenza virus,
fordi denne virus er umulig at komme af med uanset hvor meget man stritter imod.
Har man først denne virus – er den livsvarig – og bliver med årene dyrere og dyrere.
De første symptomer på grejfeber i en lystfiskerkarriere opdager man som regel ikke selv.
Kommer man i en grejbutik, vel at mærke én af de venlige af slagsen, føler man sig nærmest
draget ind i en trancelignende fisketilstand og som den svage sjæl man er i denne tilstand
lyser man op som en anden neonreklame overfor indehaveren.
Uden man ved af det, er man pludselig bænket med kaffe i baglokalet, mens indehaveren lige
henter en dims han har taget hjem kun fordi han tænkte på dig ! – Og vupti så er han væk igen,
men dimsen står der midt på bordet.
Dimsen er jo pæn i al sin enkelthed og funktionalitet. Det er jo som regel dét man falder for.
Indehaveren vender tilbage og smiler venligt og velvidende – mere kaffe ??
Jeg har efterhånden analyseret mig frem til forskellen på en god grejbutik og en mindre god
af slagsen. Kaffen er altid god og nylavet i den gode grejbutik, mens den i den mindre gode
altid er noget tyndt automatpjask, der giver sure opstød.
Ja tak – siger man pænt – Nu er man blevet forfodret – Grejhandleren forsvinder igen med et :
Nå, hvad synes du ?? -- Inden man når at svare er han væk igen.
Man snupper en slurk kaffe og går ud i butikken og finder den rulle forfang man egentlig kom for at købe.
Indehaveren er som sunket i jorden – man lusker igen ud i baglokalet.
Sætter sig igen foran dimsen og drikker mere kaffe.
Så popper han op igen den kære grejhandler – sætter sig og drikker kaffe med én – taler
fangster og vejr og til sidst kommenterer han dimsen : Den er pæn , ikk ?? Det var kun
dig jeg tænkte på, da jeg tog den hjem. Sådan én er det jo kun dygtige fiskere der har
fornøjelse af, ikk ?? --- Man føler sig lidt smigret og beæret i trance-fisketilstanden.
Og den er jo ikke dyr for sådan én som dig, vel ?? ----
Nå men, jeg må videre.. hører man sig selv sige – tak for kaffe, og – gider du lige slå forfanget ind - og -
du må hellere slå dimsen ind også.
Man er blevet forfodret – og man har hugget - direkte på krogen.
Den bliver du glad for , siger grejhandleren – og det gør man helt sikkert også fordi
grejhandleren er jo en klog mand.
Man har igen indtaget en portion af den smittefarlige virus uden at mærke det mindste til det !!
Grejhandleren siger pænt -- På gensyn -- Han kender sine heste på travet.
Advarsel : Lad endelig ikke konen læse dette da det kan få katastrofale følger !
I de fleste grejbutikker lurer en smittefare der overskygger selv den værste influenza virus,
fordi denne virus er umulig at komme af med uanset hvor meget man stritter imod.
Har man først denne virus – er den livsvarig – og bliver med årene dyrere og dyrere.
De første symptomer på grejfeber i en lystfiskerkarriere opdager man som regel ikke selv.
Kommer man i en grejbutik, vel at mærke én af de venlige af slagsen, føler man sig nærmest
draget ind i en trancelignende fisketilstand og som den svage sjæl man er i denne tilstand
lyser man op som en anden neonreklame overfor indehaveren.
Uden man ved af det, er man pludselig bænket med kaffe i baglokalet, mens indehaveren lige
henter en dims han har taget hjem kun fordi han tænkte på dig ! – Og vupti så er han væk igen,
men dimsen står der midt på bordet.
Dimsen er jo pæn i al sin enkelthed og funktionalitet. Det er jo som regel dét man falder for.
Indehaveren vender tilbage og smiler venligt og velvidende – mere kaffe ??
Jeg har efterhånden analyseret mig frem til forskellen på en god grejbutik og en mindre god
af slagsen. Kaffen er altid god og nylavet i den gode grejbutik, mens den i den mindre gode
altid er noget tyndt automatpjask, der giver sure opstød.
Ja tak – siger man pænt – Nu er man blevet forfodret – Grejhandleren forsvinder igen med et :
Nå, hvad synes du ?? -- Inden man når at svare er han væk igen.
Man snupper en slurk kaffe og går ud i butikken og finder den rulle forfang man egentlig kom for at købe.
Indehaveren er som sunket i jorden – man lusker igen ud i baglokalet.
Sætter sig igen foran dimsen og drikker mere kaffe.
Så popper han op igen den kære grejhandler – sætter sig og drikker kaffe med én – taler
fangster og vejr og til sidst kommenterer han dimsen : Den er pæn , ikk ?? Det var kun
dig jeg tænkte på, da jeg tog den hjem. Sådan én er det jo kun dygtige fiskere der har
fornøjelse af, ikk ?? --- Man føler sig lidt smigret og beæret i trance-fisketilstanden.
Og den er jo ikke dyr for sådan én som dig, vel ?? ----
Nå men, jeg må videre.. hører man sig selv sige – tak for kaffe, og – gider du lige slå forfanget ind - og -
du må hellere slå dimsen ind også.
Man er blevet forfodret – og man har hugget - direkte på krogen.
Den bliver du glad for , siger grejhandleren – og det gør man helt sikkert også fordi
grejhandleren er jo en klog mand.
Man har igen indtaget en portion af den smittefarlige virus uden at mærke det mindste til det !!
Grejhandleren siger pænt -- På gensyn -- Han kender sine heste på travet.
men så lang tid det drejer sig om ens hobby, ja så betyder penge knapt så meget.
