hotpill skrev:Så er jeg tilbage med en lille opdatering.
Fyret har kørt uden at melde fejl, siden onsdag aften d. 7/12.
Mandag fik jeg monteret stålforing i skorstenen, og det kørte videre, problemfrit lige indtil i morges kl. 05:55!
Pillefyret kunne ikke tænde op og jeg tænker, pis! Så hjalp foringen ikke. Men et kig ind i brænderen og jeg ser følgende:
Fil_000(2).jpeg
Dette gør mig glad i en stund, da det selvfølgelig ikke kan tænde op, uden friske piller. Hvad årsagen til ingen piller er, det lader vi stå et øjeblik...
Fyret melder nemlig fejl igen i dag kl. 13:30 og denne gang ligger der piller på risten!
Fil_000(1).jpegFil_000.jpeg
Som det ses ovenfor, så synes jeg pillerne dækker hullet ind til gløderøret fint, og når jeg roder lidt rundt, er nogle af pillerne forsøgt tændte, i og med de er brændte.
Der er som sagt ikke pillet ved nogle indstillinger i flere uger, så er uforstående over for, det nu kan melde fejl igen.
Der er noget der tyder på der er flere fejl, da der den ene gang ingen piller var til stede og den anden gang var piller i brænder.
Det er rigtig godt du har åbnet ind og taget billeder og det er er du nød til at blive ved med at gøre til fejlen er fundet, fordi man kan ikke blive ved med at huske hvordan det har set ud flere gange efter hinanden. Så både for din egen skyld og vi herinde kan også nemmere følge med.
Som jeg ser det, er der for lidt piller til stede, fordi de sorte piller der er forsøgt antændt ligger et godt stykke inde i brænderen i venstre side, men jeg kan ikke med sikkerhed se hullet til gløderøret.
Er det lille hul på venstre side af sneglerør midt for, der er til gløderøret ?
Hvis det er tilfældet er startportionen alt for lille, da den skal være så stor den dækker hullet til gløderøret helt og pillerne skal røre ved hullet.
Når startportionen er så stor at den dækker hullet til gløderøret, vil pillerne starte med at blive sorte helt ude i siden af brænderen lige uden for hullet.
Gløderøret vil have meget nemmere ved at antænde pillerne, fordi afstand til pillerne er så kort som muligt og man vil ikke få optændingssvigt.
Når den har kørt i 10 dage uden svigt, kan det være fordi du kort for inden forhøjede startportionen, så den ikke så ofte som før, laver optændingssvigt.
Noget tyder på at pille doseringen er noget uens, så startportionen ikke er lige stor hver gang, som en anden bruger skrev kunne være et problem.
Hvis min antagelse om stor afstand fra piller til hul til gløderør er korrekt, skal startportionen forhøjes yderligere.