Stoker Pro

Ernst: Kan du ikke uddybe de problemer der er med tømmeanlæg

Der kommer ilt i anlægget.
Og ilt er et anlægs værste fjende.

De er for langsomme til at gå i gang.
Når den varme føler mærker, at nu skal pupen starte, på dette tidspunkt er f. eks en ARCON eller en BATEC fanger allerede i fuld gang.

Det kræver en del El, at pumpen skal løfte vandet op i fangeren.
Det gør andre anlæg ikke.
Begge slags anlæg bruger lige meget el til at cirkulere vandet.
Men hver morgen skal alle fangerne pumpes fulde af vand ved tømmeanlæg, og det koster.
Og man udnytter ikke "vandfaldets kraft", når anlægget tømmes ned i tanken.

Nej. jeg anbefaler aldrig et tømmeanlæg, der har været og er stadig formange problemer med det.

Hvis man kan frostsikre rørfangere med 30-80kwh pr år er der vel heller ikke meget grund til at lave et tømmeanlæg. Slet ikke hvis de 20-80kwh kan produceres af fangerne selv, i perioder med frost er der jo tit sol dagen igennem.
Det bliver spændede at samle data fra mit anlæg det første år ;-)
Det bliver med 90 rør, så der skal ikke meget sol til for at få et brugbart output.

/G

Ernst Drastrup skrev:Der kommer ilt i anlægget.
Og ilt er et anlægs værste fjende.

De er for langsomme til at gå i gang.
Når den varme føler mærker, at nu skal pupen starte, på dette tidspunkt er f. eks en ARCON eller en BATEC fanger allerede i fuld gang.

Det kræver en del El, at pumpen skal løfte vandet op i fangeren.
Det gør andre anlæg ikke.
Begge slags anlæg bruger lige meget el til at cirkulere vandet.
Men hver morgen skal alle fangerne pumpes fulde af vand ved tømmeanlæg, og det koster.
Og man udnytter ikke "vandfaldets kraft", når anlægget tømmes ned i tanken.

Nej. jeg anbefaler aldrig et tømmeanlæg, der har været og er stadig formange problemer med det.

Hvor skal ilten komme fra, det er da en lukket kreds.
Jeg kan indstille ved hvilken temp. min pumpe starter så den kan jo i princippet starte samtidig med traditionelle anlæg, der er jo ingen grund til den starter for tidligt og istedet afkøler vandet.
Hvor meget el det koster har jeg ingen ide om, kører med en alm. 3 trins pumpe som ikke booster på nogen måde for at pumpe vandet opad, så koster det vel ikke ekstra?
"vandfaldets kraft"? Pumpen stopper jo bare når temp. er nået og vandet løber selv retur.
Jeg har indtil videre ikke oplevet nogle problemer med mit, og er fri for at være nervøs for om det koger eller frostsprænger.

For den luft der skal være i fangerne, når anlæget ikke er kørende indeholder ilt.
Du vil udentvivl ikke få samme udbytte, selvom du starter pumpen om morgenen. Det virker for usandsynligt at du starter din pumpe i samme øjeblik som solen titter frem. Plus, at du får cirkulation på vandet, før det er varmt nok til at komme ned i tanken.

I normale anlæg, hvor ALT luft er ude af systemet, skal pumpen kun give et arbejde, hvad der svarer til modstanden i rørene. I tømmeanlæg skal den ud over modstanden også løfte vandet X meter op. Og det er virkelig noget der batter energimæssigt!

EDIT: Med "vandfaldets kraft" mener han, at når vandet falder tilbage i tanken fra fangerne, suger det ikke nyt vand op og den potentielle energi er tabt...

Mit bliver ikke lavet som tømmeanlæg.
Hvis jeg gjorde, ville det være mindre end 2 meter vandet skulle løftes ved start.
Når først solfangerne er fyldt, vil "vandfaldet" være virksomt og pumpen skulle kun overvinde rørmodstanden. Når solen "titter" frem starter pumpen, hvis fangeren allerede er varmet op når vandet kommer frem, vil varmen nok blive overført til vandet.
Jeg har ikke fundet nogle der har kunnet dokumentere dårligere virkningsgrad på tømmeanlæg.
Det vil være alm atmosfærisk luft der løber ind i fangerne ved tømning. Jeg har dog aldrig set eller hørt noget om tæringsproblemer på tømmeanlæg.
Så er der vist lidt med at glycolinholdet egentligt gør vandet dårligere som varmetransportør ?
Solvarmeanlæg bør nok udformes så installationen passer bedst muligt til de forhold der er på det aktuelle sted.
Mit bliver udført som rørfangere med frostsikring og direkte buffervand. Jeg vil ikke kunne få panelfangere højt nok op til at sikre tømning af dem. Rørfangerne kan jeg tømme, men da de er godt isolerede er der ingen grund til det.
Det lyder lidt som om mit bliver det første glycolfrie ikke tømmeanlæg i DK, kan det passe ?

/G

Hej Garmin
du kan læse meget mere om varme kapacitet her
http://da.wikipedia.org/wiki/Varmefylde
eller her (også lidt om kogepunkter osv
http://www.lcglad.dk/pdf/datablade/koel ... astane.pdf
fundet via
http://www.google.dk/search?hl=da&q=gly ... ekapacitet
Og det med at dit anlæg bliver det første er svaret nej
men det er ikke særlig anvendt
Du skal ikke være så bange for at anvende antifrost da der bare skal hentes lidt flere l gennem anlæget
og den smule strøm det bruger er nok nogenlunde det samme som det koster at sende opvarmet væske op
ved frost. (samtidig hæver du kogepunktet ved i blanding af glycol)
Håber at det har givet dig lidt svar
---

Garmin skrev:Mit bliver ikke lavet som tømmeanlæg.
Hvis jeg gjorde, ville det være mindre end 2 meter vandet skulle løftes ved start.
Når først solfangerne er fyldt, vil "vandfaldet" være virksomt og pumpen skulle kun overvinde rørmodstanden. Når solen "titter" frem starter pumpen, hvis fangeren allerede er varmet op når vandet kommer frem, vil varmen nok blive overført til vandet.
Jeg har ikke fundet nogle der har kunnet dokumentere dårligere virkningsgrad på tømmeanlæg.
Det vil være alm atmosfærisk luft der løber ind i fangerne ved tømning. Jeg har dog aldrig set eller hørt noget om tæringsproblemer på tømmeanlæg.
Så er der vist lidt med at glycolinholdet egentligt gør vandet dårligere som varmetransportør ?
Solvarmeanlæg bør nok udformes så installationen passer bedst muligt til de forhold der er på det aktuelle sted.
Mit bliver udført som rørfangere med frostsikring og direkte buffervand. Jeg vil ikke kunne få panelfangere højt nok op til at sikre tømning af dem. Rørfangerne kan jeg tømme, men da de er godt isolerede er der ingen grund til det.
Det lyder lidt som om mit bliver det første glycolfrie ikke tømmeanlæg i DK, kan det passe ?

/G

Mit vacuum anlaeg med 90 roer er sikret mot stroemsvigt ved at jeg foeder styringen og pumpen igennem en UPS. Paa den maade er jeg sikker paa at et stroemsvigt ikke goer at jeg ikke kan flytte varmen. Jeg har koert en test hvor jeg slukker paa hovedafbryderen og lader UPS'en traekke pumpen og styringen indtil den loeber toer for stroem, og det tog faktisk 75 minutter foer den "doede". I langt de fleste tilfaelde er det rigeligt da stroemmen i DK normalt er tilbage ret hurtigt. Samtidig viser statistikken at de fleste stroemsvigt sker sidst paa eftermiddagen og om aftenen hvor folk kommer hjem og laver mad og roder med stroem, og paa det tidspunkt paa dagen er det meget usandsynligt at anlaegget laver varme nok til at koge over. Mit anlaeg kommer sjaeldent over 80 grader, selv naar den smider overskudsvarmen over i kaelderradiatorerne ved over 60 grader, saa jeg er bestemt ikke nervoes for overkogning.

Jeg har hørt så mange negative ting omkring tømmeanlæg, så det er ikke noget jeg vil spilde min tid på at diskutere.
De andre anlæg har da også til tider haft problemer, men ikke nær i den grad.
Så jeg vil fortsat bygge videre på det jeg synes er det bedste, og det er lukkede anlæg.
Så lad dette emne være uddebbateret denne gang.
Jeg deltager ikke mere.

jamen undskyld min uvidenhed og nysgerrighed !!!!!
Kan dog stadig ikke følge de argumenter hvis jeg tænker logisk. Kobberrør bliver jo også brugt i brugsvand og de tærer da ikke. Men hvis vi bare løber på rygte basis, og til dels uvidenhed kan jeg da sove roligt igen, og glæde mig over at det trods alle de problemer der skulle være (??) trods alt virker.