Side 12 af 15

Re: Stampemøllens piller ikke go'e ?

: 19 nov 2007 05:58
af Fyrteknik
Hej

Jeg var ude ved BFE i fredags og hente nogle af de træpiller fra Stampemøllen som han havde problemer med
at de gav slagger, og jeg har nu brugt dem her i Weekenden og jeg har ingen slagger efter 3 dage fyring.

Så min opfattelse er stadig, at det må have noget at gøre med hvordan brænderen er udført.

Re: Stampemøllens piller ikke go'e ?

: 19 nov 2007 08:18
af ktm
J.P. skrev:Hej


Så min opfattelse er stadig, at det må have noget at gøre med hvordan brænderen er udført.
Det er også den konklusion jeg er kommet frem til, snarere end indstilling og andre justerbare forhold.

Jeg er ikke nogen ørn til at optimere og regulere noget særligt på mit lille anlæg, men når det bare kører uproblematisk for mig med disse piller, må det, efter min ringe mening, og på grundlag af de interessante tilbagemeldinger her på forum, skyldes konstruktionen af min brænder, som er heldig i forhold til stampepillernes egenskaber.

Man kan sammenligne forholdet med at min brænder "dræbes" af smuld og andre lader sig ikke påvirke heraf.
En brænder er altså ikke bare en brænder. Det kunne være et kriterium man i fremtiden skal have belyst nærmere af producenterne, som nok skal noget mere på banen med oplysninger om, hvilke typer brændsel, der egner sig til de enkelte brændere, eller i de mindste advarsler om, hvad de ikke kan tumle. Sådanne oplysninger fik jeg på ingen måde, uagtet jeg flere gange har spurgt.

Vi er vel lidt i et "Wild West" område, både mht brændsel og apparatur, hvor sælgerne nok lægger mere vægt på gevindstmaksimering frem for lidt mere brugbar forbrugerservice.

Re: Stampemøllens piller ikke go'e ?

: 19 nov 2007 08:39
af BFE
BFE skrev:Er vi måske ved at være der henne, hvor man kunne forlange, at træpilleproducenterne afprøver deres træpiller på mere end en type stoker / brænder, for at give en bedre varedeklaration, sikre ensartet kvalitet, korrekt pillelængde m.m.m.
Findes der allerede en forening af private biomasse brugere? Hvis ikke, var det måske ved at være tiden til at stifte sådan en sammenslutning, der kunne stille krav, men også vejlede.
Ulrik skrev:Det mener jeg er det vi er nu, inddirekte.
Det er muligt at vi kan gøre nogle tiltag ved hjælp af vores Team Member gruppe.
Vi skal lige ind i det nye år, så har vi forhåbentligt noget mere tid til at sætte noget i gang.
ktm skrev:En brænder er altså ikke bare en brænder. Det kunne være et kriterium man i fremtiden skal have belyst nærmere af producenterne, som nok skal noget mere på banen med oplysninger om, hvilke typer brændsel, der egner sig til de enkelte brændere, eller i de mindste advarsler om, hvad de ikke kan tumle. Sådanne oplysninger fik jeg på ingen måde, uagtet jeg flere gange har spurgt.
Vi er vel lidt i et "Wild West" område, både mht brændsel og apparatur, hvor sælgerne nok lægger mere vægt på gevindstmaksimering frem for lidt mere brugbar forbrugerservice.
Det er glædeligt, at J.P. fik mine piller til at køre, men han har før haft held med at brænde 2 ton Stampepiller af uden problemer. J.P., jeg håber du også fik lidt godt varme ud af de "billige" piller!
KTM gentager sådan set mine tanker med bedre og organiseret test / afprøvning og følgelig deklaration. Det mangler helt klart.
Dette vil kunne styrkes yderligere, såfremt der blev startet en eller anden form for forbrugerorganisation på området.

Re: Stampemøllens piller ikke go'e ?

: 19 nov 2007 09:05
af Ulrik
Jeg er helt enig i det BFE og ktm skriver.

BFE -> Gider du kaste bolden op i Fri debat?
Skriv også hvad du mener der skal til for at gøre det til virkelighed og om det er noget du selv vil engagere dig i.

Re: Stampemøllens piller ikke go'e ?

: 19 nov 2007 16:29
af BFE
Din opfordring er hermed efterfulgt og indlægget kan ses i "Fri-Debat" ( viewtopic.php?f=17&t=2044 )

Re: Stampemøllens piller ikke go'e ?

: 20 nov 2007 11:51
af BFE
Som lovet, har jeg givet skriftlig tilbagemelding til Stampemøllen om hvordan det andet parti piller har præsteret.
Næsten som ventet, kunne jeg desværre kun berette, at tendensen til askegage/slagge stadig er tilstede, men takkede dog også for udmærket service og behandling.

For god ordens skyld orienterede Niels Erik Præstekær mig ved efterfølgende opringning om, at de piller de fik retur fra mig, blev brændt af hos dem i tre forskellige anlæg uden problemer.

Til sidst er Stampemøllen A/S blevet spurgt, om de er interesseret i at deltage i en uvildig træpilletest, som der opfordres til under "Stoker Pro Forum tester forskellige brændsler"( viewtopic.php?f=59&t=978 ).
Jeg afventer nu svar og håber de vil deltage.

Re: Stampemøllens piller ikke go'e ?

: 20 nov 2007 16:40
af Per Krarup Olesen
Hej BFE

En del af forklaringen på din slaggedannelse kan muligvis skyldes
at dit fyrrum er uopvarmet.
Denne koldere og fugtigere luft suges ind og kan være en medvirkende
kølende faktor til slaggedannelse i forbrændingen.

Re: Stampemøllens piller ikke go'e ?

: 20 nov 2007 17:32
af BFE
Per,

Det lyder som en plausibel forklaring, men er der noget faktuelt der kan bekræfte det?
Og er det de samme forhold der gør sig gældende hos andre forbrugere med samme askeproblem?

Re: Stampemøllens piller ikke go'e ?

: 20 nov 2007 18:38
af Guldsmeden
BFE skrev:Og er det de samme forhold der gør sig gældende hos andre forbrugere med samme askeproblem?
Nix !

Mit fyr står lunt og godt.

Re: Stampemøllens piller ikke go'e ?

: 20 nov 2007 19:03
af Ulrik
Jeg har lige være denne tråd igennem.
Der opleves slaggeproblemer ved følgende anlæg:
  • Woody
  • DB stoker
  • Benekov Pl27
  • Multi22
  • Scotte
  • Baxi
  • Benekov R15