Side 2 af 3

Til Joshva og andre der måske har løst problemet "udbrændt"

: 20 nov 2014 19:56
af EJB
Ja, så var der alarm igen!!!
Har nu sat min. ydelse fra 20 til 23.
Men hvad betyder dét - hvad betyder minimumsydelse.
Det "sjove" er jo at jeg bare kan starte fyret, og så køre det.

Til Joshva og andre der måske har løst problemet "udbrændt"

: 20 nov 2014 20:39
af Draborg
Det betyder hvor lavt fyret kan gå ned i ydelse. Når mange gerne vil have den så lav som muligt er det for at undgå at fyret varmer vandet op over setpunktet og lukker ned. Så skal det jo tænde igen når vandet bliver koldt og det slider på eltænderen. Men det er at foretrække frem for at du får alarm udbrændt hele tiden. Der er ikke noget underligt i at du bare kan tænde fyret igen når det er udbrændt, det er sådan det virker.

Til Joshva og andre der måske har løst problemet "udbrændt"

: 20 nov 2014 20:44
af EJB
OK! Tak for udførligt svar.
Så hvis jeg har forstået det rigtigt, skal jeg bare ha' et par el-tændere liggende.

Til Joshva og andre der måske har løst problemet "udbrændt"

: 20 nov 2014 20:54
af Draborg
Det er en rigtig god ide, ingen af mine har holdt mere end 900 optændinger og en stod endda af efter 450. Jeg har altid en ekstra liggende, for ellers er du jo uden varme indtil du har fået fat i en ny. Sig mig hvor længe har du haft fyret?

Til Joshva og andre der måske har løst problemet "udbrændt"

: 20 nov 2014 21:28
af EJB
Det blev installeret sidste år omkring 1. oktober.
Det er først nu efter sommer-perioden at det er begyndt med disse unoder.

Jeg kunne måske lige sammenligne med min gamle Mini TB fra 2006, som dette fyr afløste.
På Mini'en har jeg aldrig skiftet el-tænder, ja, jeg har faktisk aldrig udskiftet noget som helst.
Jeg købte nyt fyr, fordi kedlen trængte til en udskiftning - ikke fyret.

Til Joshva og andre der måske har løst problemet "udbrændt"

: 20 nov 2014 21:44
af Draborg
ja, det er jo ganske tankevækkende!

Til Joshva og andre der måske har løst problemet "udbrændt"

: 21 nov 2014 08:04
af MartinLau
Har du skiftet træpiller?

Har prøvet at min meldte udbrændt fordi de nye piller efterlod mere aske, så bålet kom op og lukkede for hullet til fotocellen.
Der gik også gerne et par dage inden det nåede derop.

Prøv at holde øje engang i mellem, ved lige at tage fotocellen ud og kig ind den vej.
Der kan du også se hvordan flammen er.

Så nogle gange er det i orden lige at tage en øl og kigge på fyret, så man kan holde øje med lux.
Hvis den så falder, så kan man lige kigge ind og se hvad der sker.

Til Joshva og andre der måske har løst problemet "udbrændt"

: 21 nov 2014 13:18
af EJB
Hej Martin!

Du har nok ret i dine betragtninger.
billede_1.jpg
billede_2.jpg
Man kan ligefrem se, hvordan slaggen/asken kravler op og dækker for hullet ind til lux-måleren.

Her blev der renset ind til det bare metal og huller kontrolleret med et bor den 17. november.
Så fire dage, og så ser det sådan ud.
Noget er der galt.

Lige nu kommer mit første læs piller til vinteren, de "gamle" har ellers fungeret upåklageligt (sidste vinter).

Men jeg lagde mærke til en ting, da jeg var i røgkanalen.
Der var næsten ikke træk i skorstenen, godt nok er det helt vindstille udenfor,
men der burde vel være træk, så det kan mærkes?
Jeg har hat på skorstenen, så fuglereder kan ikke være årsagen.

Det med bajeren er lidt vanskeligt. Jeg er inde i en af mine fjollede perioder.
Periode uden alkohol, ja, jeg ved det lyder sindsygt,
men sådan tér jeg mig engang imellem.
Så får leveren også lige tid til at komme sig.
-Men det er nu kedeligt og sidde at holde øje med fyret med en danskvand i hånden!!!!!

Til Joshva og andre der måske har løst problemet "udbrændt"

: 21 nov 2014 14:44
af MartinLau
Warsteiner laver en forrygende pilsner uden alkohol. Det er på ingen måde sammenligneligt med det lort Tuborg/Carlsberg har produceret i sin tid. Men hvis det er hel afholdsperiode, så kan en Tuborg Sqaush være lige så god :-)

Stil rensning tilbage på 1,5 kg og start derfra.
Hvis du kan kigge lige efter en rensning og se mange gløder i skuffen, så stil den et par hundrede gram op ad gangen.

Min står vidst på 2 kg nu og den stod på 3 kg med de gamle piller og inden der kom gang i fyret.
Den stod nemlig stadig på 3 kg med de nye piller i sommerperioden, men fordi den kun brugte små 5 kg i døgnet, så nåede det alligevel at falde sammen.

Til Joshva og andre der måske har løst problemet "udbrændt"

: 21 nov 2014 14:51
af EJB
Ak ja, smagen af øl, men desværre er det også vægten jeg tænker på, hvis ikke gør min kone.
Så øl og sodavand med eller uden alkohol, det er desværre yt! - I øjeblikket.

Jeg er på vej over for at stille på rensning på 1,5 kg som du foreslår, og prøver mig frem.