Side 2 af 4

Niveaukontrol i træpillemagasin

: 14 sep 2013 11:54
af BlueHawk
Hej Flammen

Tak for dit input.

Den løsning, du peger på, er faktisk en del af den planlagte konstruktion. Den vil give meget høj grad af sikkerhed mod overfyldning. Men jeg er lidt usikker på, om et motorværn kan beskytte motoren, hvis der forekommer overflow. Belastningen på sneglemotoren vil i forvejen være ujævn, f.ex. hvis der sætter sig piller fast i flexsneglen, så motorværnet skal nok stå ret højt. Men det kommer vel an på, hvor stor hysterese, der er i den konkrete motorværn.

Prisen er en anden ulempe - alt efter type. Et gammelddags bi-metal motorværn koster vel omkring 500 kr., et bedre og mere præcist fra f.ex. Schneider løber nemt op i 3.000.- i følge et par hurtige Google - opslag.

Ulempen ved at føre sneglerøret helt ned i magasinet er, at skulle det usandsynlige ske, at der sker en tilbagebrænding til magasinet, så vil ilden kunne fortsætte via røret og sneglen ind i selve pillesiloen. Så brandteknisk vil det være en fordel at lade pillerne falde frit fra en vis højde ned i magasinet.

Well, jeg ved godt, at vi er ude i små sikkerhedsmarginaler her. Men vi lider af en ikke ubetydelig paranoia her på matriklen efter 15 år med et stokerfyr, som efterhånden brændte tilbage for et godt ord - det vil sige flere gange om måneden.

Niveaukontrol i træpillemagasin

: 14 sep 2013 12:15
af Emborg41
Hej

Vil skorstensfejeren ikke kræve cellesluse når du vil fylde automatisk. ?

Peter

Niveaukontrol i træpillemagasin

: 14 sep 2013 16:22
af BlueHawk
Tak for jeres kommentarer og forslag.

Synes jeg et sted så en kommentar om, at der skal være en cellesluse på, hvis man henter pillerne via en snegl i et større magasin eller silo. Det fik mig til at dykke ned i Brandteknisk vejledning nr. 32 om Biobrændselsfyrede Centralvarmekedler.

Her fremgår blandt andet, at der skal en eller anden form for ekstra sikkerhed, for eksempel en cellesluse, en faldskakt eller et overrislingsanlæg. Ved at føre faldrøret/faldskakten ned i magasinet, som "Flammen" foreslår, er dette krav opfyldt.

Billigt og nemt - det kan jeg godt se.

Men samtidig foreskriver vejledningen, at magasinet skal være forsynet med et tætsluttende låg og at der skal monteres et selvlukkende spjæld i faldskakten. Det gør unægtelig hele projektet noget mere kompliceret.

Er der nogen, der kender til et sådant selvlukkende brandspjæld til montage i forbindelsen mellem faldrør og magasin ?

Niveaukontrol i træpillemagasin

: 14 sep 2013 16:45
af Flammen
et selvlukkende spjæld bruges tit ved ventilationsrør, for at evt. brand ikke flyttes mellem flere haller.
det er bare en foldet bladfjeder på et skydespjæld låst med en klump voks. når voksen opvarmes til en vis temp. så udløses spjældet

Niveaukontrol i træpillemagasin

: 14 sep 2013 21:30
af Brandsen
Halløj i forum,

Ingen tvivl i henhod til BTV 32, man må ikke have en fast forbindelse til extern silo.

Jeg vil tvivle stærkt på, at en fejer vil godkende noget som helt andet, end en rigtig cellesluse.

Jeg har selv et 600l magasin, og 2 store siloer på loftet, med en sneglerende under, og så
en blød flex slange hængende ned fra loftet i fyrrummet. Når tanken skal fyldes, så åbne låget,
slangen op i tanken, og trykke på mortorværnet......jeg var for nærig, og installation af cellesluse
alt for dyr og kompliceret til mit behov...

Niveaukontrol i træpillemagasin

: 15 sep 2013 09:04
af Ollii
Kan du ikke bare genbruge den cellesluse du har på det eksisterende fyr nu? Monteres den på din nye silo stopper den vel også på motorværn hvis det hele løber løbsk. Derudover mener jeg ikke der er grund tilbekymring for en tilbage brand i et scotte fyr.

Niveaukontrol i træpillemagasin

: 15 sep 2013 21:03
af Kruse
Som sikring mod overfyldning kunne en timer, med en max køre tid for sneglen. Så sættes tiden bare lidt højer end den tid det nomalt tager at fylde silo, så bliver der kun et lille overløb ved fejl

Niveaukontrol i træpillemagasin

: 18 sep 2013 14:19
af BlueHawk
Hej ... og igen tak for alle input.

Var så "dum" at læse lidt om de brandtekniske regler for et automatisk fødesystem. De er i dag beskrevet i flere forskellige vejledninger / standarder, både danske og EUropæiske og helt umulige at få et ordentligt overblik over, med mindre man køber dem i dyre domme.

Nåede frem til, at der skal være to uafhængige, EU-godkendte sikkerhedssystemer samt brandtæt forbindelse fra pillelager til fyrrum. Det blev lidt uoverskueligt.

Ringede derfor til skorstensfejeren og bad ham komme på rådgivningsbesøg.

Han bekræftede, at det ville være ok med et faldrør og et selvlukkende spjæld men foreslog i stedet, at jeg bruger celleslusen fra mit gamle anlæg i stedet sammen med en kapacitiv niveauføler. Så det bliver løsningen - det er jo skorstensfejeren, der i sidste ende skal godkende opstillingen.

Det rejser så et par nye spørgsmål, nemlig om jeg kan lade én kontaktor styre begge elmotorer, dels motoren til snegletrækket fra pillelageret, dels en gearmotor til celleslusen. Tilsvarende, om jeg kan lade det samme motorværn kontrollere begge elmotorer ?

Nogen, der har et bud?

Niveaukontrol i træpillemagasin

: 17 nov 2013 21:00
af sundvej
Hej ,
Svaret er nej , fordi det kræver lidt mere end et relæ til styre to motor . Hvis de to motor ikke har samme størrelse , skal man have to termorelæer.
Hvad er muligt ?
To motor + samme størrelse= to kontaktor og en termorelæ
To motor + forskellige størrelse = to kontaktor og to termorelæer
En enkelt løsning kunne være
Føler i magasinet > nederst niveauet opnået > 44 snegl start , påfyldt cellesluse , Timer start > timer, tid udløbet, cellesluse er fyldt > snegl stop , cellesluse åben > cellesluse lukket > til 44 >>>>>>>>>>>>føler i magasinet , niveauet øverst opnået , påfyldning stop .
Dvs.
En føler nederst i magasin for at starte påfyldning .
sekvensen snegl start....... osv . kører så lang indtil øverste niveauet er opnået .
der kan for ex. også bygges nogle ekstra sikkerhedsfunktioner på . :?

Niveaukontrol i træpillemagasin

: 18 nov 2013 20:01
af Knuddi41
Nogen som kender bedste omdrejninger på korn snegl til at kører piller op i silo. Har fået en gammel svend. Han kører en til en på en 1400 0/min moter.