Et par solvarmediagrammer fra Ernst Drastrup

[Ernst Drastrup]

Kære venner.
De første flere hundrede v.v.beholdere jeg satte op, var ikke emalierede, og de var også uden stavanode.
Vi gav kunderne dette råd, at de skulle bare fyre godt op de første par dage, helst helt op på de 85 - 90 grader.
Når vandet blev så varm, aflejrede det en lille smule kalkbelægning eller lignende på indvendig side af beholderen.
Og jeg garanterer, der er nogle af disse beholdere, der er over 50 år nu, og holder stadigt vand.
Så det er altså ikke noget, der skal gøres til et problem.
Skulle der være et par beholdere, der har fået emalie, og man skærer og svejser på dem, så kan det nemt afhjælpes med at montere en magnesium-stavanode, så behandler de sig selv indvendigt, idet anoden afgiver en lille belægning på de reparerede steder.

(Det øverste billige anlæg) kan, "hvor pladsforholdene er til det" gøres endnu billigere, ved at sænke solfangerne, så fangernes øverste ende bliver under bunden af den nederste kappe. Så anlægget kan kører ved selvcirkulation.
Jeg har lavet et par stykker, og det kører fantastisk, uden styring og uden pumpe.
Cirkulationen starter selv, når solen påvirker fangerne, og går også selv i stå, når fangerne bliver koldere end kappens væske.
Jeg har efterhånden ret mange forskellige diagrammer liggende på computeren. Jeg kender bare ikke teknikken, med at få dem lagt ind. Så stor tak til Pelle og Kaptainen, som hjalp mig denne gang.
Men jeg må have det lært.
Pelle har lige lært mig, at klikke det rigtige sted, for at få det nederste diagram, til at blive pæn og tydelig.
Stor tak til Pelle.
Hvis nogen i dette forum har vanskeligheder med, at få tilkoblet akkumuleringstank eller solvarme, eller jordvarme, eller noget helt tredie, så send venligst en mail, hvor I skriver om Jeres problem. Så skal jeg hurtigt strikke et anlæg sammen til Jer ganske gratis. mailernst@mail.dk
Med venlig hilsen
Ernst Drastrup.
Miehesgade 26 9510 Arden. Første smed med solvarme i DK.
Kom i lære 1946, og har lavet sort arbejde lige siden. (mest i sorte rør).

[kaptajnen]

@Ernst Drastrup

Hvilken parameter er længden af magnesium-stavanode afhængig af, længden af kappebeholderen eller antal liter i denne?

Min kappebeholder på 200 liter, som jeg vil bruge til VVB havde nemlig ingen anode i, da jeg købte den. Den er fra 1975 og jeg tror ikke den er emaljeret...

Vi har nemlig ikke så megen kalk i vandet her hvor jeg bor, så jeg ved ikke rigtig om rådet med at fyre op til 85-90 grader vil hjælpe mig, hvis det kun er et par dage...

På forhånd tak...

[Ernst Drastrup]

Hej Kaptain

Alle de stavanoder jeg har set, har alle været omkring 20 mm. tykke og omkring 75 cm. lange.
jeg mener kun der findes den ene størrelse.

Det er ikke noget med, at man skal bestille en anode til f. eks. en 200 liters beholder.
Man bestiller bare en anode. Thats all.

Man kommer også ud for, at en v.v.beholder kan være monteret lodret, og der er kun 25 cm. fra top af beholder op til loftet. Her er man nød til at indele den i f. eks 20 cm. stykker, og så saver man den ikke helt over, men bare rundt ind til ståltråden og fjerner ca.10 mm. magnesium, her bukker man den i vinkel, og putter den ned styk for styk.
Den behøver ikke at hænge lodret ned inde i beholderen.

PS. Jeg har kæmpet en kamp med professor Vagn korsgaard og andre "kloge hoveder" over på DTH. (Hed det dengang) om den kolde følers rigtige pladcering. Jeg siger den skal sidde så tæt på beholderen som muligt på solfangeranlæggets retur. (Der hvor returen kommer ud af beholderen.) Idet jeg holder på, at det er væskens temperatur den skal måle og ikke i noget de kaldte beholderens "tyngdepunkt".

Der har vi altid monteret den. Beholderens tyngdepunkt var et ord de opfandt, og gjorde stor brug af dette mærkelige intetsigende ord.

Engang tog vi også en ordentlig tur om, hvor meget varme man kunne hente ind pr. m2. solfang.
Jeg havde købt en kaloriemåler, og monterede den på vort anlæg, og jeg aflæste den hver aften og skrev tallene op.
Det kunne simpelthen ikke passe, at jeg fik så mange kcal. ind. Jamen Drastrup dog, var der en der sagde, det kan jo umuligt være den samme sol, vi snakker om.
På dette tidspunkt, havde vi lavet en combitank, hvor vi benyttede os af, at få frostvæsken afkølet ved hjælp af det kolde vandværksvand, som er ca. 8 grader.
De brugte centralvarmevandet til at afkøle væsken med.
Et alm. varmeanlæg kommer jo sjældent under stuetemperaturen som er på ca. 20 - 22 grader. Alene det, gør jo en stor forskel, når man kigger på effektiviteskurven.
Det varede længe, inden de kloge hoveder fandt ud af denne finesse.
Og den lille smed fra Lillearden, skulle godt nok ikke komme over og lære dem noget som helst om solvarme.
De havde jo selv læst i nogle Amerikanske tidsskrifter, hvordan et solvarmeanlæg skulle strikkes sammen.
Jeg døjede tit med, at styre blodtrykket, når jeg deltog i deres møder.

M.v.h.
Ernst

[aastrup]

man kan også få nogle der ligner en gang (pølser) jeg mener der er 3 stk af ca 10 cm og et stykke weier imellem mvh aastrup

[levi]

Jeps - man kan få mange forskellige typer anoder.

Pølseanoden - 0,5 meters anode, 0,75 meters anode, og 1 meters anode.

Metro har også flere typer anoder alt efter hvilken årgang beholderen er fra.

Derudover findes der andre typer anoder til "billigere beholdere".

Den billigste anode er helt klart 0,5 meters anoden - og absolut den der passer i de fleste beholdere :0)

[kaptajnen]

@Ernst Drastrup

Jeg har set 50cm og 110cm i 3/4" hos vvs-eksperten, men ved ikke hvilket materiale er de lavet af...

Er der forskel imellem om det er zink, magnesium eller noget helt tredie?

Min 200L tank fra A. Boll A/S, Herning 1975 er 130cm lang i beholderen, så der kunne jo godt være en 110cm, hvis den er lavet af det rette stof...
Både kappe og beholder er testet til 10 Ato dengang...

[Ernst Drastrup]

Hej Kaptain.
Der bliver jeg svar skyldigt. Jeg aner ikke hvilke stof de er lavet af.
Jeg synes bare , at de allesammen ligner en gang gule ærter, når de har siddet i beholderen et års tid, hvis der ellers på dette tidspunkt, er mere end ståltråden tilbage.

Hvis ikke du skal svejse på denne beholder, så tror jeg, der er et tilpas tykt beskyttelseslag indvendigt, så vandet aldrig kommer i berøring med jernet.

I 1975 da denne beholder blev lavet, da var det ikke moderne med nogen form for anode.
Og alligevel er denne beholder da blevet halv-gammel.
M.v.h.
Ernst.

[kaptajnen]

Hej Kaptain.
Der bliver jeg svar skyldigt. Jeg aner ikke hvilke stof de er lavet af.
Jeg synes bare , at de allesammen ligner en gang gule ærter, når de har siddet i beholderen et års tid, hvis der ellers på dette tidspunkt, er mere end ståltråden tilbage.

Hvis ikke du skal svejse på denne beholder, så tror jeg, der er et tilpas tykt beskyttelseslag indvendigt, så vandet aldrig kommer i berøring med jernet.

I 1975 da denne beholder blev lavet, da var det ikke moderne med nogen form for anode.
Og alligevel er denne beholder da blevet halv-gammel.
M.v.h.
Ernst.

Der skal ikke svejses i beholderen, idet 200L må være rigeligt!
Så du ville altså ikke bekymre dig om at sætte anode i?
Husk på at vi næsten ingen kalk har i vores vand, men dog sidder der kalk på installationen ved udluftningsskruerne. Dette må jo betyde at hvis temperaturen bliver høj nok vil der udfældes noget alligevel...
Altså vil en tur på et par dage med 80-90 grader være nok tror du med det lave kalkindhold i mente?
Hvis beholderen allerede havde et beskyttende lag kalk hos den tidligere ejer er der nok raslet en del af dette af under hjemtransporten på min trailer...

[Ernst Drastrup]

Hej igen Kaptain.

Det var jo fantastiske stærke beholdere og kedler A. Bool i Herning fremstillede, der tilbage i 70erne.
Jeg vil montere beholderen som den er uden denne "opblæste" stavanode.
Med det liv vi føre, kan vi vel være ligeglade med om der går hul på den om andre 50 år, hvad jeg ikke tror der gør.
M.v.h.
Ernst

[kaptajnen]

Hej igen Kaptain.

Det var jo fantastiske stærke beholdere og kedler A. Bool i Herning fremstillede, der tilbage i 70erne.
Jeg vil montere beholderen som den er uden denne "opblæste" stavanode.
Med det liv vi føre, kan vi vel være ligeglade med om der går hul på den om andre 50 år, hvad jeg ikke tror der gør.
M.v.h.
Ernst

Oki, det lyder godt - især hvis den kan holde i 50 år så er der vist ingen grund til bekymring!
En tur med 80-90 grader et par dage er vel stadig en god idé?