Hej Nemocharley,nemocharley skrev:Hej Ørn
Jeg er nysgerrig - hvad blev status på dit projekt?
Ja det er jo faktisk lidt pinligt, men kan da lige komme med den
Jeg har været i dialog med vores entreprenør som til sidst gav mig telefon nummeret på deres energi mand (ham der står for at beregne energi etc. på huset). Så ham har jeg været i snak med gennem et godt stykke tid. Essensen af at vi skulle en energiklasse op for at slippe for gas skulle overholdes. Konen vil ikke ha gas, og det vil jeg egentlig heller ikke. Hun synes det er farligt, jeg synes det er dyrt Så vi satte energimanden til at regne på et Scotte mini 10 + solvarme.
Det viser sig så at på trods af at solvarmen kan tages med i beregninge, så bliver der trukket så meget fra (dels fordi det kører på strøm, og fordi der er tab i solvarmen) at jeg skulle ha et sindsygt antal solvarme paneler på taget inden jeg kunne opfylde BR15 og komme væk fra gas. Det var så voldsomt at jeg ville få så meget overskudsvarme at jeg ikke ville kunne komme af med det fra april og til oktober. og i sommer perioden ville jeg kunne have 3000 liter vand stå og spil koge. Det var i omegnen af 60 kvm solpaneler der skulle til, så hele garagens syd side skulle plastres til med akku rør. Det turde jeg ikke.
Så for at kunne slippe for gas måtte vi se i andre retninger. Så vi får installeret en Danfoss Opti pro 8kw jordvarme med ekstern 300 liter VVB med ekstra spiral. Der er så i fyrrummet / teknik rummet afsat plads til en Atmos gasogen og 2000 liter akkutank. Min plan er så at køre med jordvarmen et år og så se hvad forbruget er. Det firma der installerer jordvarmen har installeret hos min kammerat også, og der var beregningen spot on. igennem godt 2 år har han kunne varme huset/brugsvand op med en difference på 500 kr på deres beregning. Dog har jeg hørt om mange hvor det er gået helt i hegnet, så vælger at se det an et år.
De har på vores hus (177+80) beregnet at huset opvarmes hele året plus garagen opvarmet i alle sæsoner pånær sommer, inklusive varmt brugsvand vil koste 7800 om året i strøm med nuværende el priser. Hvis det holder (det gjorde det som sagt ved min kammerat) så gider jeg ikke bøvle med brænde. Hvis det derimod bliver markant dyrere, så vil jeg sætte en atmos og akkutank op til fyring i vintersæson, så huset tager energi fra akkutanken, og når den er "tom" starter jordvarmen op.
Så mit fyrrum er blevet til teknik rum med jordvarme, og så plads til Atmos gasogen + akkutank. (der er sat ekstra bred dør i ind til teknik rum så man kan bugsere en akkutank derind uden at skulle ødelægge væggen).
Konklusionen på projektet blev at Solvarme desværre i energiberegningerne til nye huse har for meget "fradrag" til at kunne batte noget. Hvilket er super ærgerligt. Et solcelle anklæg derimod får fradrag 1:1. dvs 6000 kw solcelle anlæg får 6000kw i fradrag (i husets energi forbrug), hvorimod et solvarme anlæg måske kun tæller 20% af sin egentlige effekt. Så nu kører vi med jordvarme i 12 mdr (jordvarmen bliver sat til i næste mdr), og hvis det er for grove en strøm sluger så har jeg en atmos + akku i baghænden, og jordvarmen + 300 liter VVB med dobbelt spiral bliver monteret så de kan spille sammen med en eventuel akkutank varmekilde.
Så må desværre skuffe at det fik den drejning Men gas skulle ud koste hvad det ville, og hvis strøm regningen løber løbsk med jordvarmen kan jeg sætte et atmos anlæg op til vinterfyring.
I skal alligevel ha stor tak allesammen for de fine input i er kommet med.
mvh
Søren