Træbriketter vs løv træ

[lille_smed]

hej

da jeg syntes alm skov træ at blevet meget dyrt de senere år har jeg over vejet om det bedre kan svare sig at fyre med Træbriketter i min atmos i stedet stedet for dog starte kedlen op med skovtræ..

hvad er vægten ca på en meter tørt aske træ

[Hjemme teori]

570kg tørstof pr. kubikmeter fastmasse

[Tom_AT]

Prisen pr kg tørstof i briketter er da så vidt jeg ved noget højere end pris pr tørstof ved løvtræ.

Jeg skal give 280,- pr m3 gran incl moms og levering, og 430,- pr m3 løv.
Det er selvfølgelig leveret i 3 meter stykker. Men man må jo forvente at der er noget arbejde ved at fyre med træ.
Men jeg er gået over til selv at skove skidtet nu, der er for mit vedkommende mange penge at spare.

[jopa]

Fyrer hele året med briketter som jeg selv henter hos PilleMadsen.
Gran gider jeg ikke at røre ved mere.
Det futter for hurtigt af.

De hårdeste vintermåneder blander jeg briketter med bøg.

[lille_smed]

fandt lige dette

Beregninger på brænde
Rumtætheden for bøg, eg og ask er gennemsnitligt ca. 573 kg tørstof pr. m3*. Vi antager at brændet er tørret ned til at indeholde 20% vand, hvilket er den gennemsnitlige vandprocent for lufttørret træ i september/oktober*. Rumtætheden er derfor ca. 716 kg brændemasse (tørstof + vand) pr. m3

Et standard palletårn rummer ca. 2,1 m3 træ. Da stablet brænde i mindre stykker har et fastmassetal på 0,7*, rummer palletårnet således 1,47 m3 koncentreret brændemasse. Vi har altså en estimeret samlet brændselsvægt på 1053 kg, fordelt på 842 kg tørstof og 211 kg vand.

Brændværdien for tørstof er 19 Mj/kg* = 5,226 kWh/kg, hvilket giver en samlet energi på 4400 kWh for træet på pallen. For at få den effektive brændværdi, skal der imidlertid kompenseres for den energi der går tabt ved fordampning af vandindholdet under forbrændingen, hvilket er 0,695 kWh/kg – dvs. 147 kWh. Den effektive brændværdi for palletårnet er altså 4253 kWh.

Beregninger på briketter - kortfattet
Samme udregninger foretages på en palle med 960 kg billige briketter. Antages vandindholdet at være 6%, har vi altså 902 kg træmasse og 58 kg vand, svarende til et energiindhold på 4714 kWh og et fordampningstab på 40 kWh. Effektiv brændværdi for pallen er dermed 4674 kWh.

Sammenligning mellem træbriketter og brænde
Vi ser, at pallen med træbriketter indeholder væsentlig mere energi end palletårnet med brænde, men da træbriketterne også var dyrere, skal der først kompenseres for prisforskellen, før der kan foretages en reel sammenligning. Det gør vi ved at dividere med faktoren X/100+1, hvor X er træbriketternes procentvise mérpris. Korrigerer man således energiindholdet, får man en brændværdi på 4414 kWh, hvis man køber træbriketter for samme beløb som prisen på brændet, som kun bibragte os 4253 kWh.

Du får altså teoretisk set 4% mere brændværdi for pengene, hvis du køber lyse standard-træbriketter frem for savet, kløvet og stablet brænde.

Fordelen ved træbriketter er reelt meget større!
I regnestykket forudsættes det, at virkningsgraden er ens for fyring med brænde og træbriketter. I praksis er virkningsgraden dog langt fra sammenlignelig. Det er lidt af en kunst at fyre optimalt med brænde. Brændet varierer i tykkelse, fugtighed og struktur, så det vil forekomme forholdsvis oftere, at forbrændingen i kortere eller længere perioder ikke er optimal, hvorved en del af brændværdien går til spilde. Dårlig forbrænding medfører også øget sodaflejring med risiko for skorstensbrand, og øget sodaflejring betyder samtidig også øgede udgifter til skorstensfejning. Der kræves også mere gennemtræk i en brændeoven når der fyres med brænde, hvilket medfører et øget varmetab op gennem skorstenen.

I modsætning hertil er briketter let antændelige og helt ensartede, således at man hurtigt kan finde ind i en optimal fyringsrutine. Samtidig er det også generelt lettere at opnå og opretholde en høj forbrændingstemperatur med de tørre briketter, og dermed opnå en bedre virkningsgrad. Den økonomiske fordel ved brug af briketter vil derfor i praksis ofte være væsentlig større end de teoretiske 4%.

Med så mange ubekendte faktorer og variable, som både afhænger af brændekvalitet, brændeovn og fyrmester, er det ikke muligt at foretage egentlige beregninger på ekstra tab af brændværdi ved fyring med brænde, men et skøn kunne være et gennemsnitligt ekstratab på 10-15% af brændværdien.

Dertil kommer så de håndteringsmæssige fordele ved briketter, som kan være vanskelige at prissætte. Træbriketter optager kun ca. halvt så meget oplagringsplads som brænde, og der spares generelt tid på håndteringen ved både flytning og anvendelse. Også miljømæssigt er der store gevinster ved at bruge træbriketter, idet optimal forbrænding reducerer partikelforureningen, giver et bedre indeklima og reducerer risikoen for skorstensbrand.

Konklusion
Der er væsentlige besparelser, både økonomisk og miljømæssigt, ved at bruge billige træbriketter frem for savet og kløvet brænde. Besparelsens størrelse afhænger bl.a. meget af fyrmesterens evner for brændefyring, men den økonomiske besparelse vil i alle tilfælde være fra mindst 5-10%, og i en del tilfælde nærmere op mod 20-30%! Når træbriketter alligevel "kun" tegner sig for godt halvdelen af af brændselssalget til alm. brændeovn, skyldes det dels manglende viden om ovenstående facts, men også tradition og psykologi. Med tiden må det forventes, at naturlige brændestykker mere og mere vil blive betragtet som en luksusvare, som bruges når det skal være ekstra fint. Naturlige brændestykker er dyrere, men træbriketter vil nok aldrig kunne konkurrere på det psykologiske og visuelle plan.

[Tom_AT]

fandt lige dette

Beregninger på brænde
Rumtætheden for bøg, eg og ask er gennemsnitligt ca. 573 kg tørstof pr. m3*. Vi antager at brændet er tørret ned til at indeholde 20% vand, hvilket er den gennemsnitlige vandprocent for lufttørret træ i september/oktober*. Rumtætheden er derfor ca. 716 kg brændemasse (tørstof + vand) pr. m3

Et standard palletårn rummer ca. 2,1 m3 træ. Da stablet brænde i mindre stykker har et fastmassetal på 0,7*, rummer palletårnet således 1,47 m3 koncentreret brændemasse. Vi har altså en estimeret samlet brændselsvægt på 1053 kg, fordelt på 842 kg tørstof og 211 kg vand.

Brændværdien for tørstof er 19 Mj/kg* = 5,226 kWh/kg, hvilket giver en samlet energi på 4400 kWh for træet på pallen. For at få den effektive brændværdi, skal der imidlertid kompenseres for den energi der går tabt ved fordampning af vandindholdet under forbrændingen, hvilket er 0,695 kWh/kg – dvs. 147 kWh. Den effektive brændværdi for palletårnet er altså 4253 kWh.

Beregninger på briketter - kortfattet
Samme udregninger foretages på en palle med 960 kg billige briketter. Antages vandindholdet at være 6%, har vi altså 902 kg træmasse og 58 kg vand, svarende til et energiindhold på 4714 kWh og et fordampningstab på 40 kWh. Effektiv brændværdi for pallen er dermed 4674 kWh.

Sammenligning mellem træbriketter og brænde
Vi ser, at pallen med træbriketter indeholder væsentlig mere energi end palletårnet med brænde, men da træbriketterne også var dyrere, skal der først kompenseres for prisforskellen, før der kan foretages en reel sammenligning. Det gør vi ved at dividere med faktoren X/100+1, hvor X er træbriketternes procentvise mérpris. Korrigerer man således energiindholdet, får man en brændværdi på 4414 kWh, hvis man køber træbriketter for samme beløb som prisen på brændet, som kun bibragte os 4253 kWh.

Du får altså teoretisk set 4% mere brændværdi for pengene, hvis du køber lyse standard-træbriketter frem for savet, kløvet og stablet brænde.

Fordelen ved træbriketter er reelt meget større!
I regnestykket forudsættes det, at virkningsgraden er ens for fyring med brænde og træbriketter. I praksis er virkningsgraden dog langt fra sammenlignelig. Det er lidt af en kunst at fyre optimalt med brænde. Brændet varierer i tykkelse, fugtighed og struktur, så det vil forekomme forholdsvis oftere, at forbrændingen i kortere eller længere perioder ikke er optimal, hvorved en del af brændværdien går til spilde. Dårlig forbrænding medfører også øget sodaflejring med risiko for skorstensbrand, og øget sodaflejring betyder samtidig også øgede udgifter til skorstensfejning. Der kræves også mere gennemtræk i en brændeoven når der fyres med brænde, hvilket medfører et øget varmetab op gennem skorstenen.

I modsætning hertil er briketter let antændelige og helt ensartede, således at man hurtigt kan finde ind i en optimal fyringsrutine. Samtidig er det også generelt lettere at opnå og opretholde en høj forbrændingstemperatur med de tørre briketter, og dermed opnå en bedre virkningsgrad. Den økonomiske fordel ved brug af briketter vil derfor i praksis ofte være væsentlig større end de teoretiske 4%.

Med så mange ubekendte faktorer og variable, som både afhænger af brændekvalitet, brændeovn og fyrmester, er det ikke muligt at foretage egentlige beregninger på ekstra tab af brændværdi ved fyring med brænde, men et skøn kunne være et gennemsnitligt ekstratab på 10-15% af brændværdien.

Dertil kommer så de håndteringsmæssige fordele ved briketter, som kan være vanskelige at prissætte. Træbriketter optager kun ca. halvt så meget oplagringsplads som brænde, og der spares generelt tid på håndteringen ved både flytning og anvendelse. Også miljømæssigt er der store gevinster ved at bruge træbriketter, idet optimal forbrænding reducerer partikelforureningen, giver et bedre indeklima og reducerer risikoen for skorstensbrand.

Konklusion
Der er væsentlige besparelser, både økonomisk og miljømæssigt, ved at bruge billige træbriketter frem for savet og kløvet brænde. Besparelsens størrelse afhænger bl.a. meget af fyrmesterens evner for brændefyring, men den økonomiske besparelse vil i alle tilfælde være fra mindst 5-10%, og i en del tilfælde nærmere op mod 20-30%! Når træbriketter alligevel "kun" tegner sig for godt halvdelen af af brændselssalget til alm. brændeovn, skyldes det dels manglende viden om ovenstående facts, men også tradition og psykologi. Med tiden må det forventes, at naturlige brændestykker mere og mere vil blive betragtet som en luksusvare, som bruges når det skal være ekstra fint. Naturlige brændestykker er dyrere, men træbriketter vil nok aldrig kunne konkurrere på det psykologiske og visuelle plan.

Det kunne være interessant at høre hvor du har fundet dette henne. Det lugter lidt af noget du har fundet på en hjemmeside der sælger billige briketter

[lille_smed]

jo de sælger begge dele.. passer regne stykket ikke

[Hjemme teori]

Nu har jeg ikke regnet efter, men tallene ser næsten rigtige ud, dog tror jeg folk der har brænde som primær varmekilde tørrer længere ned end til 20%, da det er den højeste fugt for at brænde rent. 20% er ikke den optimale fugt. (og Bøg opgives normalt til 580kg og energiindholdet er 19,5MJ og ikke 19 ),

Men det er vel også de færreste der har brænde som primær varmekilde der kunne finde på at købe pallebrænde, eller er jeg helt galt på den?

Men hvis ikke du gider rode med brænde, er jeg ikke i tvivl om at du har ret i at det kan betale sig at købe briketter.

[lille_smed]

jeg skal give 500 kr .. pr meter savet og kløvet og leveret .. men det skal væres ind .. og køre igennem haven og stables.. de anden kan man åbne porten og rulle dem ind .. det skal ikke tørre ...

det er bare lige det med om man får det ud af det i min atmos .. jeg forventer .. eller de brænder for hurtigt af .. til for hold løv brænde

[jopa]

jeg skal give 500 kr .. pr meter savet og kløvet og leveret .. men det skal væres ind .. og køre igennem haven og stables.. de anden kan man åbne porten og rulle dem ind .. det skal ikke tørre ...

det er bare lige det med om man får det ud af det i min atmos .. jeg forventer .. eller de brænder for hurtigt af .. til for hold løv brænde

Nu ved jeg ikke hvordan dit anlæg er, men fyrer næsten hele året med briketter, og nej de futter ikke bare hurtigt af.

Mener din Atmos som min er med underforbrænding (gasogenkedel)

I samme øjeblik min akkutank er varmet op går kedlen på pausefyring og bruger stort set ikke briketterne som blot ligger og gløder i øverste kammer.

har i mange år fyret med gran og der er en verden til forskel på gran og briketter.
Akkutanken bliver varm på ca det halve tid når jeg bruger briketter.
Samt underforbrændingen kører perfekt.

Nu har jeg så den fordel at jeg selv kan hente en palle på min trailer i Tyskland.

Hvis jeg kun fyrede fra 1 oktober og til 1 maj vil jeg kunne fyre hytten op for omkring 10.000,- ca med briketter.