Jeg står og
skal udskifte mit nuværende fyr og overvejer nu seriøst en Reka 20kw, fyring med flis. (evt. med røgsuger)
Tænker formentlig at koble en 1500 ltr. silo/magasin på fra REKA.
Er der nogen der har erfaringer med denne model?
Nogle særlige ting jeg skal være opmærksom på?
Er ved at beregne den økonomiske side af sagen:
Jeg har brug for at få opvarmet ca. 450 m2 beboelse og ud fra beregneren her på forum, ser behovet ud til at være ca. 50-60 m3 pileflis (lagret) set i forhold til nuværende forbrug af træpiller. Er det hvad der kan forventes eller er det helt skævt?
Huset er renoveret i 96 og er middel isoleret, dog udsat for vestenvind!
Ud fra beregneren kan jeg have en besparelse på godt 10.000 kr. pr. år. set i forhold til træpiller.
450 kr. pr. m3 pileflis
Grundlaget for flis er, at jeg har mulighed for at plante energipil...
Hvad kan der forventes til montage, der står i dag et "byg selv" træpillebrænder/kedel anlæg, imens resten af husets installationer er fra 96. så jeg forventer ikke de store forandringer for at tilkoble fyret.
På forhånd tak for hjælpen og tak for et super godt forum, hvor der er læst om mange brugbare erfaringer