Pillebrænder og solvarme

Hvis du ikke ved hvor du skal stille dit spørgsmål, er du velkommen til at gøre det her
Besvar
MRP
Stoker I
Stoker I
13
Indlæg: 5
Tilmeldt: 12 dec 2010 20:38

Pillebrænder og solvarme

Indlæg af MRP »

Hej - er rimeligt blank på dette felt, så søger gerne lidt hjælp.
Er ved at overtage en ældre ejendom med stråtag og oliefyr. Vi har boet der en del år og agter nu at købe stedet.
Ejendommen er elendigt isoleret - energiklasse G - og kan forbedres til D hvis vi gør en indsats. Vi bruger 2500-3000 liter olie pr år og så fyrer vi endda med brænde i stuen. Derfor vil vil vi gerne skifte fyret ud med pillefyr og solvarme.
Det nuværende oliefyr står i et seperat fyrrum i huset og der er vist rigeligt plads til et pillefyr i stedet. Ca. 5 meter derfra kan vi placere solfangere rettet mod syd fra taget af vores carport. Selv om vi kun er 2 personer vil vi gerne have en god kapacitet på anlægget og pillefyret skal selvfølgelig kunne tænde/slukke selv og reducere sit pilleforbrug når der er meget solvarme. Selv om det er lidt luksus, har vi en drøm om at lægge en ledning med varme ind i det mindste i det ene af vores hoby drivhuse også (12 m2 og det står 20 meter fra fyret). Det skal nok kunne holde en temperatur på + 10 grader i forhold til udetemperaturen så længe at det er uisoleret. (og så isolerer vi jo nok !). Det skal give lidt tilskudsvarme i det tidlige forår og holde en rimelig nattemperatur i kolde forårs og forsommernætter.
Vi behøver ikke et pillefyr der kan køre fuldautomatisk, men dog gerne uden vedligehold/påfyldning mindst 1 uge. Og så er det jo vigtigt at det kan reguleres/tænde selv efter behov !

Nogen der har et godt forslag på en løsning til dette - og hvem er kan tænkes at kunne installere dette på Østfyn incl solfangere ? Og hvilket prisleje befinder vi os i ? Det er VIGTIGT at vi får et anlæg med gennemprøvet kvalitet og service.

mvh

MRP

nemocharley

Pillebrænder og solvarme

Indlæg af nemocharley »

:? Tænk sig at ingen har forsøgt at svare dig? Nu er det nok for sent.

Jeg synes din idé er god - jeg har hjulpet min kammerat gennem et tilsvarende projekt (det tog kun lige knap 3 år :D )

Jeg ved ikke hvem du kan spørge på fyn - mht. solvarme sværger jeg til Henrik Schack fra q-pro og Niels Lyck fra varmtvandfrasolen.

Den type solvarme anlæg jeg anbefaler til to voksne - ingen børn er et anlæg efter den svenske/tyske tankegang - stor buffertank med varmtvandsstation, som opvarmer vandet i gennemstrømning. Regn med ca 1 rør pr 50-80 liter, eller ca 1m2 flad fangerareal til 50-80 liter. (hvis du kan få det kolde vand op direkte gennem bunden af buffertanken, så er der lidt ekstra at hente). Akkutanken skal have en god stor spiral i bunden af tanken og evt. en elpatron i toppen, men kun som ekstra sikring (mange fravælger dette)

Pillefyr som fyrer ind i den allerøverste del af buffertanken. Type af pillefyr - ja med dette setup har du virkelig mange muligheder, pillefyret skal bare have auto tænd/sluk.

Angående husets størrelse skriver du intet, så jeg kan kun gå ud fra dit olieforbrug - som jeg meget løseligt gætter på vil være 2000liter når/hvis du isolerer efter alle kunstens regler: Pillefyrs listen er skrevet ud fra denne løselige vurdering!!!

God service på fyret handler om tilgængelighed af reservedele og en god support fra og serviceaftale med leverandør/installatør/forhandler. Scotten scorer højest her, men det er efter min mening også det fyr, der har mest brug for det, af dem jeg nævner.

Jeg synes ikke du skal købe et alt for dyrt fyr til solvarme i den skala. Max 50.000 - hvilket udelukker en del meget lækre og selvstændige pillefyr. (men med meget solvarme får du nu alligevel en meget høj komfort og et meget selvstændigt fyr)

I den dyre ende: PH12-300 (samarbejder med q-pro = et samlet godt tilbud er måske muligt)
I mellem klassen: Pellmax ub fra varmebaronen (er optimal til solvarme)
Under 30.000: Vølunds Pellex 100, MGM, Scotte

Der er mange andre, det her er dem jeg ville vælge blandt
peos
Stoker V
Stoker V
12
Indlæg: 151
Tilmeldt: 26 feb 2012 18:04
Mit fyr: Scotte 20 kW og 60 rør solvarme
Areal: 280
Brændsel: træpiller 8 mm
Fremviser gerne i postnummer: 4700
Dagligt forbrug: Ved jeg ikke endnu
Geografisk sted: Næstved

Pillebrænder og solvarme

Indlæg af peos »

MRP skrev:Nogen der har et godt forslag på en løsning til dette - og hvem er kan tænkes at kunne installere dette på Østfyn incl solfangere ?
Jeg har selv investeret i pillefyr (Scotte) og solvarme fra NBE, og kan bestemt anbefale det. Du vil formentlig kunne få fyr, solfangeranlæg + øvrige materialer for i størrelsesordenen 50.000 kr. Og hvis du så bygger det op efter diagrammerne på NBE's hjemmeside, så får du et fyr og et solfangeranlæg, der spiller perfekt sammen.

Hvem der kan lave det (hvis du ikke selv kan), og hvad det vil koste har jeg ikke noget bud på.

Du skal også lige overveje solfangeranlægget ud fra et økonomisk synspunkt. Har du først investeret i pillefyr, så er en vis tilbagebetalingstid på solfangeranlægget, fordi pillerne er væsentlig billigere end olie. Men det giver en god mavefornemmelse at have begge dele, og jeg har da ikke fortrudt :great:
nemocharley

Pillebrænder og solvarme

Indlæg af nemocharley »

Jeg vil gætte på lige omkring 63.000 for en samlet NBE løsning med opsætning (men det afhæger self af størrelsen på solvarmeanlægget)

og sikke noget sludder jeg skrev - et rør skal have 5-10 liter vand cirka - ikke 50-80.

Rigtigt sat op spiller de fleste pillefyr perfekt med solvarme.

Besvar