Indlæg
af petaas »
Når man har en 100-trins Bio Comfort / Woody / scotte, kan man justere blæserens indstilling for følgende:
A : EFFEKT LAV
B : EFFEKT HØJ
C : EFFEKT EL
D : EFFEKT PAUSE
E : EFFEKT RENS
...samt den i displayet viste aktuelle effekt:
F : EFFEKT KW
Indstillingen kan gøres vha. Interface, men er man ikke i besiddelse af Interface kan det også gøres direkte på styringen.
For at kunne ændre indstillingerne direkte på styringen, skal man gøre følgende:
- Sluk for strømmen til styringen.
- Hold "SET" inde samtidig med at der tændes for strømmen igen.
- Bliv ved at holde "SET" inde, indtil displayet viser "BASIS".
Nu kan man med ”PIL NED” og ”PIL OP” vælge mellem de 6 indstillinger.
Med ”SET” åbner man den valgte indstilling, og herefter kan man med ”PIL NED” og ”PIL OP” justere værdien, og slutteligt gemme den med ”SET” igen, hvorefter en ny indstilling kan vælges.
Efter en tid uden tastetryk, går styringen tilbage til alm. Drift med de nye værdier.
Indstilling af de enkelte parametre:
EFFEKT LAV:
% strøm til blæseren i laveste trin (10% effekt).
EFFEKT HØJ:
% strøm til blæseren i højeste trin (100% effekt).
EFFEKT EL:
% strøm til blæseren, som den skal ende på efter maks. tændtid.
Ved el-tænding starterblæseren ved laveste strøm, og regulerer sig selv lineært op til denne indstilling, over den maksimale accepterede tændtid som er indstillet i parameteret ”TID” i menupunktet ”Optænding” i ”UDVIDET SETUP (hold ”SET” inde i 6 sek.).
BLÆS PAUSE:
% strøm til blæseren når den pausefyrer.
BLÆS RENS:
% strøm til blæseren når den renser.
EFFEKT:
Den effekt der vises i displayet når der køres 100% last.
Visningen i displayet er denne indstilling * aktuel % effekt.
OBS
Alle andre indstillinger i alm. menuer (Kedel temp., pillemængde i højlast, pillemængde i lavlast osv.) er uændrede.
Senest rettet af
petaas 31 jul 2007 16:49, rettet i alt 1 gang.
Mvh Peter Andreasen
-------------------------------------------------------------------
Biomax 10 compact