2. dag uden varme. Huset bliver koldere og koldere og jeg er desperat!
Efter alle mulige check og krumspring, rensninger og hvad ved jeg, kom jeg frem til, at det var flammeindikatoren der er kaput. Den har i al min tid i huset været sort og småsmeltet, men har kørt upåklageligt alligevel. Nu rensede jeg den, først med vand og sæbe, senere med en skrap kniv og fint sandpapir. Ikke et det ville gøre den ny igen, men måske kunne jeg få den til at virke, indtil jeg fik fat på en ny.
Da jeg i går ville tage den ud og se hvordan den nu så ud, var den åbenbart smeltet yderlige, for spidsen kunne bare ikke gå ud gennem hullet. Jeg blev mere og mere voldelig og til slut knækkede den simpelthen, så nu er det jo slut.
Biovarme er åbenbart blevet solgt, siden jeg sidst købte reservedele og de handler ikke længere med private. Jeg gik på nettet og fandt pillestoker.dk, hvor jeg bestilte to stk., men de kommer jo tidligst med posten på tirsdag.
Jeg skrev en mail til Biovarme angående service og sandelig om ikke de svarede i går, lørdag. Service er overtaget af
Fyrteknik i Svendborg. Hans hjemmeside ser da også tillidsvækkende ud, men det vil jo koste en formue, da jeg bor i Viborg.
Er der nogen der ved hvilke firmaer i midtjylland, der kan udføre service på TB Mini?
P.S. Ja, ja, jeg ved det godt. Den flammeindikator burde have været skiftet ud forlængst, men det blev den altså ikke.