Baxi Solo Innova

[sackman]

[Brian1]

Hej med Jer

Rart at se Jeres erfaringer og udfordringer. Ærgerligt at se de dårlige erfaringer nogle af Jer har med Jeres Innova.

Har selv en Innova 30 og 4000 liter akkumulering, som jeg er vældig glad for. Her ved ca. 0 gr. kan jeg fyre 60 kg. briketter på og have varmen ca 2 dage, så mit varmebehov er ikke så stort (5 - 10 kw). Rensning af røgkøler ca. hver 14 dag til en måned, 100 - 200 t. drift.

Min erfaring over 10 år med anlægget giver nogle punkter som er vigtige at følge, for høj effektivitet og nem drift.
1: Hurtig optænding og godt blus på, så sætter der sig ikke meget sod i røgkøleren. Røgtemp. under drift ca. 130 - 170 gr. Hav ekstra tørt brænde til opstartsfasen, gerne brikketter.
2: Lagdeling i akkumuleringstank og rigelig stor akkumuleringstank. Fremløb fra fyr 80 - 90 gr. Retur fra veksler 30 - 40 gr. Dvs. altid langsomt flow i akkumuleringstank og diffuser i indløb på tanken så vandet ikke opblandes. Ladomat (shunt) på kedel sikrer høj kedeltemperatur og at der ikke kommer sod i røgkøleren med dårlig udnyttelse/høj røgtemperatur til følge.
3: Aldrig "pausefyring". Gennemsnitlig ydelse ca 25 kwh. pt. dvs. 12 - 14 timers brændtid til 60 kg. brikketter. Med 60 kg. brænde varmes ca. 2000 liter vand fra 30 - 85 gr. + lb. forbrug. spæld øverst, primær står på 1,75 (1 er minimum) og nederste spjæld, sekundær på 4,5 (maks 5). Hvert brændsel kræver sin indstilling. Hellere lidt højere ydelse og god forbrænding end lavere ydelse og evt. dårlig forbrænding eller stop pga. lav røgtemperatur. Indtil 80 gr. kedeltemperatur, kan primærluften øges.
4: Rens røgkøleren jævnligt. Har mindre sod og bedre forbrænding med brikketter, så det virker til at sodlaget stabiliserer sig efter nogle dage.
5. Ved daglig fyring kan luftspjældene med fordel lukkes når kedlen er brændt ud, for at mindske trækket gennem kedlen (varmespild).
6. Termostaten for sluk af blæser skal evt. stilles. Det er vigtigt at røgtemperaturen kommer over set-punktet, men omvendt at set-punktet er så højt at sugeren ikke kører længere end til brændet er brændt ud. På min er det ca. 100 gr.
7. Pas på gaseksplotioner når påfyldningsdæren åbnes, hvis kedlen ikke er brændt ud.
8. Store radiatorer for lav returtemperetur og hvis veksler, stor veksler for lav temperaturforskelle mellem primær og sekundær kreds med styring af flow for størst mulig forskel mellem frem og returtemperatur (top/bund akkumuleringsbeholder).

Er efterhånden nede på at bruge ca. 5 t. brikketter efter at have isoleret/tætnet rundt omkring. Det giver under 100 l. aske inkl. det der tages ud af skorstenen. Askelaget i skorstenen stabiliserer sig også kort tid efter skorstensfejning pga. den fuldstændige forbrænding.

Fik for nogle år siden ny motor pga. "overfyring" op til en ferie og deraf sammenbrændt motor. Konverterede til frekvensomformer og tilhørende trefaset motor. Dermed kan suget hæves ved opstart, hvor hastigheden øges 20% til 60 hz. Det er rigtig godt for hurtig opstart. Under drift kører jeg stadig 50 hz. Forsøgte med 40 hz. uden held. Ydelsen blev for lav og skorstenstrækket fik for stor indflydelse på luftmængden. Det vil kræve en bedre styring.
Tænker somme tider på at få en Innova 50, for større fyrrum og dermed endnu længere forbrændingsforløb og færre fyringer.
Eneste indvending er de ildfaste sten, som jeg snart skal skifte for første gang. De holder desværre ikke evigt.. Og så fik jeg skiftet et relæ i styringen for nylig. Måske pga. mere slid med frekvensomformer, som var koblet direkte. Nu styres sugeren med en indgang på frekvensomformeren.

Ellers alt i alt meget tilfreds med konstruktionen, gennemtænkte detaljer og funktion. Efter 10 år har jeg ikke set nogen tæringssymptomer endnu. Når der skrabes i soden i fyrrummet og renses røgkøler, ser det ud som nyt. Er også glad for de relative lange fyringsintervaller og alsidigheden i brændsel, når der først er tændt godt op og den har nået driftstemperatur.

Men brændefyring kræver lidt arbejde med pasning og fremskaffelse/opbevaring af brænde. Lugtgener kan ikke helt undgås, men minimeres ved fyrring om natten.

Med venlig hilsen
Brian

[hudle]

jeg vil også gerne se de billeder. .jeg har ikke mulighed for at nå at sætte billeder ind. de er nemlig helt smadrede dem af mine.. jeg bruger en stor trillebøre for at holde varme på huset.. BRIAN 1: jeg har så næsten 3 gange så stor hus som dig og 3 gange så LILLE tank som din samt mindre fyr..

[sackman]

Her er de omtalte plader..

venstre side

bagplade i bunden

Højre side

Ja man kan endda se der trænger til at blive gjort rent i kammeret.. men det ser værre ud på billederne end det gør IRL, skal så siges

[hudle]

dme har jeg også i... dog nede i bunden er de hel bulede ud så det nærmest bliver til en tragt.... Men kan man ikke pille dem ud og så bare fyre?? hvad gør de godt for?? er så pisse træt af det lorte fyr..blot min vurdering..

[Brian1]

Plader i kedler:
De skl være i kedlen for at hæve temperaturen i magasinet, sådan af forbrænding forløber bedre. Det er vigtigt med høje temperaturer, sådan at gasserne som udgør ca. 70% af brændværdien kan brændes af. Forbrændringstemperaturen skal op mod 1.000 gr. for røgen køles i røgkøleren. Mine er efterhånden noget bulede, men tror ikke det har større betydning.

Størrelse akkumuleringstank:
Størrelsen har primært betydning for hvor lang tid der kan gå mellem fyringerne. Normalt anvender jeg ca. 2000 liter af de 4000 liter. Mere kan jeg ikke varme op uden at genfylde. Der kommer først varme i akkumuleringstanken, når huset er opvarmet, hvis huset kan aftaget fyret ydelse når huset er koldt f.eks. når temperaturen i akkumuleringstanken er nede under 30 gr. i toppen.

Størrelse fyr:
Har betydning for om der er overskud til at opvarme akkumuleringstanken. Hvis fyret kun lige kan levere den ydelse huset har behov for, til at holde den ønskede temperatur, så er der i realiteten kun behov for en lille akkumuleringstank, eller slet ingen, idet huset kan virke som buffer. Til gengæld skal der så nok fyres tit. Det afhænger af fyrboksens størrelse i forhold til huset forbrug og fyrets ydelse. Akkumuleringstanken når at blive varmet lidt op når, huset ikke er nået at blive afkølet og først skal varmes op.
Hvor lang tid fyret kan brænde afhænger af hvor mange kg. træ der fyldes på fyret. Det afhænger meget af hvor godt det kan pakkes og massefylden. Feks. paller er lavet i let træ og er ukurant i formen, så der kan ikke være så mange kg. er min erfaring.

Briketter er meget regulære i formen og har høj massefylde og der kan fyldes måske 3 gange så mange kg. på og dermed energi. Fugtindhold har også betydning for, hvor godt det brænder og dermed, hvor meget energi, der kan hives ud af en kedelfuld. Briketter brænder normalt bedre, derfor kan ydelsen sænkes lidt eller samme ydelse og i begge tilfælde længere brændtid. Ydelsen styres med det øverste spjæld. Hvorden LC styrer ydelsen, har jeg ikke sat mig ind i. Men alt andet lige bør der kunne køres med lavere røgtemperatur ved briketter, idet forbrændringen er bedre, mindre sod i røgrør og der kan køres med lavere ydelse. Det er min erfaring med manuel styring.

En Innova 20 vil vel kunne tage 40 kg. briketter. De vil kunne brænde en 8 til 10 timer med nominel ydelse i en Innova 20. Der skal nok eksperimenteres lidt med hvor mange kg. der fyres på, da de sommetider kan danne lidt bro. Det er vigtigt at det er fyldt helt op mod toppen af fyrboksen og luft i siderne, sådan at når de udvider sig klemmer de sig nedad og dermed kan undgå mindre brodannelser. Alternativt kan briketterne også meget kolde perioder bruges til at hæve ydelsen pga. den bedre forbrænding og dermed højere temperatur inden røgen når røgkøleren.

Briketer kan med held købes i større partier på tilbud. Så tror jeg ikke de er meget dyrere at fyre med end alm. træ. Sammenholdt med ekstra arbejde med brænde, så skal det faktisk være meget billigt og regulært, før jeg arbejder i brænde. Men muligheden er der og jeg kan komme af med det, der kommer af og til. Men hen over vinteren er det primært briketter.

[hudle]

hmm... jeg tror ikke der kan købes briketter i samme mængde som jeg bruger træ... Jeg har brugt ca 45-50 løse rummeter i år.... og med en massefylde på 0,7 så bliver det til 35 "pakkede" rummeter... det giver en vægt på ca. 35 x 450 kg = 15750 kg.

Jeg fyrer med lærk og der er vægten cca 450 kg pr rummeter... Så derfra de 450 kg. Så skal jeg købe 16 ton brikketter... hvad mon de koster... formentlig NOGET mere end de 15000 jeg har brugt på træ i år

[Brian1]

hmm... jeg tror ikke der kan købes briketter i samme mængde som jeg bruger træ... Jeg har brugt ca 45-50 løse rummeter i år.... og med en massefylde på 0,7 så bliver det til 35 "pakkede" rummeter... det giver en vægt på ca. 35 x 450 kg = 15750 kg.

Jeg fyrer med lærk og der er vægten cca 450 kg pr rummeter... Så derfra de 450 kg. Så skal jeg købe 16 ton brikketter... hvad mon de koster... formentlig NOGET mere end de 15000 jeg har brugt på træ i år

Hej Hudle

Tror du skal regne med noget mindre antal briketter. 50 meter løst er nok med 50% luft og højere virkningsgrad (pga. mindre fugt og længere tid mellem fyldning), så vil jeg tro du havner omkring 10 ton. Det har har jeg været heldig at få til 1.100 - 1.500 kr. pallen indtil nu, men det er i stigning . Så er forskellen ikke så stor og køb større mængde giver bedre pris. Men det må jo komme an på en prøve med en mindre mængde. Det er måske lidt dyrere, men der er også meget større komfort, i kraft af nemmere håndtering, opbevaring, fyringsinterval og drift af kedlen. Jeg er i hvert fald glad for briketterne. En evt. merpris skal jo også vejes op mod evt. omkostninger til at ændre dit nuværende anlæg.
Med "tunge" træsorter kan du måske nærme dig 3 m3 brænde = et palle briketter. Med lette træsorter skal der flere m3 til.
Det kan så være at i de perioder der skal fyres mest man bruger briketter og forår/efterår bruges lettere brændsler.
Det kunne være fint at prøve at få vejet det du fyrer på, hvis det er muligt. Så ved du lidt om, hvad du kan forvente at få ud i den anden ende. Det er f.eks. kendt med briketter i 10 kg. pakker med 6-10% fugt. Det der så kan variere med alm. træ er fugtindholdet, som mange har været inde på skal være så lavt som muligt.

Fik du renset dine røgrør og kan du holde dem rene nu?
Fandt du årsagen til at du ikke kunne holde fremløbstemperaturen oppe? Det var vist i en anden tråd du havde det problem.

Brian

[hudle]

ja brian ... jeg ved ikke lige hvad der gik galt men dagen efter var der fuld knald på igen... har så renset det helt i bund.. røgrørene giver jeg en tur med boremaskine børste med super resultat... men nu er det også lunere i vejter så er det nemmere med temp i akkutanken.. men det skal gøres rent hver 14. dag så er det til at følge med.. men kedlen er stadig for lille.. ham der har lavet det har sparetfor meget...

[tomfisch]

En trækstabilisator er også en trækbegrænser. For at alle gasserne skal nå at brændes fuldstændigt af, skal de opholde sig i brændkammeret tilpas længe. Hvis man har for højt træk, er det ikke sikkert, at alle gasserne bliver brændt af med lavere virkningsgrad og forurening til følge. Jeg havde selv problem med for højt træk og gaseksplosioner, inden jeg monterede en trækstabilisator. Nu har jeg en jævn og stabil forbrænding og et markant lavere brændeforbrug. Trækstabilisator bør nærmest høre til standardudstyr.