Side 1 af 1

Valg af brænder

: 14 mar 2007 13:43
af david_db
Hejsa,

Jeg er ny her på stedet så det kan godt være at jeg spørger om nogle ting der ikke virker helt kvikke :-)

Vi har fornyligt købt en ældre villa der er opvarmet med et træpillefyr. Kedlen er en helt ny Alcon 6 der blev monteret umiddelbart før vi overtog huset. Brænderen er af ældre dato og ser hjemmelavet ud.

Vi påtænker at udskifte brænderen da den kun har meget begrænsede indstillingsmuligheder, er vanskelig at holde ren og lufttilførslen til tider stopper til.

Spøgsmålet er nu hvilken brænder vi bør vælge. Ønsket er at få en brænder der bare passer sig selv med et lavt niveau af vedligehold med eltænding og til en overskuelig pris ;-)

P.T. går overvejelserne mest på en scotte da det lader til at de fleste er godt tilfredse med den.

Bør man overveje iltstyring? Hvad er fordelen?

Jeg bør måske nævne at det opvarmede areal er 208 kvm og jeg forventer et forbrug i omegnen af 8-10 tons pr år.

På forhånd tak.

: 15 mar 2007 15:50
af Ulrik
Hejsa og velkommen til Stoker Pro Forum

En Scotte er et ganske udmærket valg. Både set ud fra et funktionsmæssigt syn, men også rent prismæssigt.

Det eneste minus ved en Scotte er at den KUN kan brænde træpiller.

Når vi ser på priserne, kan du faktisk lige så godt købe et sæt med kedel og brænder.
Argumenterne ser du her:

Scotte med kedel:
http://www.vvs-grossisten.dk/kedler%2Dfast/page3.html

Scotte uden kedel:
http://www.vvs-grossisten.dk/kedler%2Dfast/page5.html

Vedr. iltstyring ved jeg at en del af de garvede har iltstyring men ikke bruger den.
Du kan sagtens undvære den.

: 21 mar 2007 15:16
af david_db
Hejsa,

tak for svaret.

Det virker lidt besynderligt på mig at der stort set ikke er forskel på priser om man køber en kedel med eller ej, men sådan er tingene nok lidt underlige en gang imellem. Jeg må jo se om jeg ikke kan presse dem lidt på prisen når jeg nu ikke har noget at bruge kedlen til. Jeg ser ikke rigtig nogen grund til at skifte en kedel ud der kun er 6 mdr gammel....

Mht iltstyring så har jeg dog lige et spørgsmål mere. Jeg har af og til noget tørt rent affaldstræ jeg lige så godt kunne brænde af, særligt da alcon kedlen er bygget til det, hvis jeg har iltstyring på stokeren, vil den så ikke kunne sørge for at forbrændingen bliver ren selvom jeg smider et par pinde i i ny og næ?

Er der iøvrigt nogen der er klar over hvorfor Alcon kedlen tilsyneladende er ret meget dyrere end mange af de andre kedler på markedet? Er der noget særligt ved den, eller er ham vi købte huset af bare blevet snydt til at købe en dyr kedel?

: 24 mar 2007 22:01
af BVMP
Hej David
Kan desvære ikke hjælpe dig med dine ?
Men du kan måske vise din ukendte brænder - vi er mange der gerne vil se den :-)

: 02 apr 2007 15:35
af david_db
Hej,

Jeg vil prøve at få taget et par billeder af den så du kan se den. Der er dog ikke så meget at se, det er sådan set bare en stål kasse med en blæser i bunden og et hul i toppen der bliver styret af to timere der tænder og slukker for sneglen i drift- hhv pausetilstand.

Jeg smider et par billeder af dyret op senere.

: 03 apr 2007 21:39
af david_db
Her er så et par billeder.