Side 1 af 1

Skal jeg skifte og evt. til hvilket fyr

: 08 aug 2016 23:17
af tmajholt
Hej,

Jeg står og er i gang med at købe hus, hvor der sidder et nyere naturgasfyr. Huset er på 191 kvm og har et årligt gasforbrug på 2.378 m3 (21.500,- ca.). Jeg kender ikke den præcise årgang af fyret eller mærke/model.

Hvad skal jeg være opmærksom på, hvis jeg ønsker at skifte til piller?
Ud fra andre tråde herinde, har jeg regnet mig frem til at uden forbedring af isolering, vil et pillefyr koster omkring 11.000,- om året i forbrug.
Jeg har kigget lidt på MGM Comfort Lux 15 (kan godt lide det selvrensende aspekt), som står til 47.000,- men jeg ved ikke om der følger en silo med og hvad det koster i montering? Kæresten har fundet et Scotte fyr til små 20.000,- men så vidt jeg kan se, skal man tilkøbe en masse ting til, for at få en bedre udnyttelse af pillerne.
Jeg ved stort set ingenting om pillefyr og vil formentelig ikke kunne lave meget selv, da min gør-det-selv evner begrænser sig til at bruge en skruetrækker og en boremaskine. Så jeg hører gerne fra folk, der på en pædagogisk måde kan forklare mig, hvad jeg præcist skal købe foruden fyret, for at få det til at virke og også gerne i hvilket niveau monteringen ligger i.

På forhånd tak :)

-Thomas

Re: Skal jeg skifte og evt. til hvilket fyr

: 09 aug 2016 00:19
af PellX21
MGM er en sammenbygget enhed med pillemagasin. Se evt. på scottens moderne og mere selvstænige efterfølger RTB - begge NBE produkter.

Men man kunne jo også efterisolere og se hvad regningen så lød på istedet for at skifte med det samme?

Re: Skal jeg skifte og evt. til hvilket fyr

: 09 aug 2016 06:12
af triumph
Man kan få en komplet scotte til 17-20.000. Forskellen mellem scotten og mgm er hovedsageligt at mgmén har selvrens, og det sviner mindre under rensning (Dejligt hvis den står inde for). der skal ikke vejes piller af på mgmén (i hvertfald ikke ret tit). og scotten har en eltæder der skal skiftes ca. 1-2 gange om året (100 kr/stk)
Du skal være opmærksom på at mange ofte ikke opnår samme virkningsgrad på piller, som de havde på gas/olie. Så hvis dit teoretiske forbrug er 5300 kg, så vil du i virkligheden få et forbrug på ca. 6 tons piller

Re: Skal jeg skifte og evt. til hvilket fyr

: 09 aug 2016 10:49
af xkfc
Der er penge at spare ved at gå fra gas til pillefyr, men det er jo også et skifte fra nul arbejds indsats og til en lille. Uanset producent valg så skal det renses og tilses, og der skal indkøbes og oplagres piller og fyldes på fyret. Det er også økonomisk smart hvis man kan aftage større mængder træpiller det betyder jo noget om man giver 1500kr/t eller 2200kr/t.

En helt anden ting, det er ikke alle steder man overhovedet kan komme af med naturgassen! og er der en skorsten der er egnet til et pillefyr?

Der skal intet tilkøbes til Scotten for at få højere udnyttelse af pillerne, virkningsgraden er som den er.
Du kan måske spare piller på ekstraudstyr som VVBprioritering og vejrkompensering, men det vil være det samme uanset hvilket fyr mærke du vælger. Her er det ofte en fordel at have fyr fra NBE, det er næsten kun fantasien der sætter grænsen for ekstra tilbehør, og deres interface og grafer syntes jeg har en stor værdi da man kan se resultatet af justeringer og forskellige drifts former.

Noget der sparer hos os er at fyret laver det varme vand om sommeren, og at vi forår og efterår kører på urstyring.

Monteringsprisen er jo 100% afhængig af hvor meget der skal laves, men smeden skal ikke være der længe før at der er brugt 5000kr.

Re: Skal jeg skifte og evt. til hvilket fyr

: 09 aug 2016 12:09
af triumph
De fleste pillefyr skal have shunt og trækstabilisator, men det skal mgm vist nok ikke

Re: Skal jeg skifte og evt. til hvilket fyr

: 09 aug 2016 13:17
af Blinky
Nej, og MGM
har indbygget VVBprioritering og vejrkompensering, så det sparer du også ved det fyr, der er meget driftsikkert og ikke behøver justeringer, afvejninger m.v.

Re: Skal jeg skifte og evt. til hvilket fyr

: 09 aug 2016 16:16
af Dunas
xkfc skrev:Der er penge at spare ved at gå fra gas til pillefyr, men det er jo også et skifte fra nul arbejds indsats og til en lille. Uanset producent valg så skal det renses og tilses, og der skal indkøbes og oplagres piller og fyldes på fyret. Det er også økonomisk smart hvis man kan aftage større mængder træpiller det betyder jo noget om man giver 1500kr/t eller 2200kr/t.

En helt anden ting, det er ikke alle steder man overhovedet kan komme af med naturgassen! og er der en skorsten der er egnet til et pillefyr?

Der skal intet tilkøbes til Scotten for at få højere udnyttelse af pillerne, virkningsgraden er som den er.
Du kan måske spare piller på ekstraudstyr som VVBprioritering og vejrkompensering, men det vil være det samme uanset hvilket fyr mærke du vælger. Her er det ofte en fordel at have fyr fra NBE, det er næsten kun fantasien der sætter grænsen for ekstra tilbehør, og deres interface og grafer syntes jeg har en stor værdi da man kan se resultatet af justeringer og forskellige drifts former.

Noget der sparer hos os er at fyret laver det varme vand om sommeren, og at vi forår og efterår kører på urstyring.

Monteringsprisen er jo 100% afhængig af hvor meget der skal laves, men smeden skal ikke være der længe før at der er brugt 5000kr.
Som xkfc er inden på, er det ikke sikker du kan komme ud af naturgassen, dette skal du have undersøgt først. Du skal ringe til tinglysningskontoret og spørge om der er nogle servitutter på dit skøde til huset (eller lokalplan, så vidt jeg husker). Det skal stå der i, om du er forpligtet til at bruge naturgas som opvarmning. Hvis du ikke er forpligtet til naturgas kan du gå over til pillefyr.

Re: Skal jeg skifte og evt. til hvilket fyr

: 11 aug 2016 15:12
af tmajholt
Tak for svar alle sammen.
Jeg er da blevet lidt klogere :)
I mellemtiden har jeg fået at vide at ved at lægge lidt mere isolering, når vi alligevel skal skifte taget, så vil vi kunne spare mellem 8-10.000,- om året i varme. Så jeg afventer lige og ser, hvad forbruget ender på, når vi har skiftet taget :)