Side 1 af 2

Snegl har forkert omløbsretning

: 28 jul 2015 21:02
af Morten-
Hej alle.

Jeg stod op til et fyr der var gået ud, og efter noget tids efterforskning, viste det sig at være en defekt snegl i brænderen.

Fik købt en ny hos stokerpro, og påmonteret denne. MEN den kører med uret, hvor den gamle kørte mod uret... Nu knuser den jo så alle pillerne mod bagvæggen.

Er der nogen måde at vende omløbretningen ? Og skal lige siges at det er en værre gang Jens-Peter-fuglerede det her. (tidligere ejer har selv hjemmebrygget det meste af fyret :roll:

Re: Snegl har forkert omløbsretning

: 28 jul 2015 21:04
af Brandsen
Halløj i forum,

Ja, du bytter bare Jens-Peter ud med Peter-Jens, altså bytter om på to faser.
Så kører sneglen den anden vej.

Re: Snegl har forkert omløbsretning

: 28 jul 2015 21:05
af Morten-
Kan du forklare lidt bedre, hvordan jeg gør det ? :( Er ikke den bedste kabel-indianer :)

Har prøvet at bytte om på de 2 sorte ledninger på sneglen, men intet skete ved det. Kører stadig med uret

Re: Snegl har forkert omløbsretning

: 28 jul 2015 21:11
af Landlyst
ØH Brandsen det er da ikke trefaset, er det ikke kun fase nul og jord der ? I så fald kan du ikke vende retningen, det kan man kun med trefasede motore.... Altså 400V ikke på 230V

Re: Snegl har forkert omløbsretning

: 28 jul 2015 21:28
af anderswitt
nu er det en synkron motor på denne snegl og den kan IKKE vendes i omløbsretning så du skal have fat i en motor som løber mod uret

Re: Snegl har forkert omløbsretning

: 28 jul 2015 21:29
af Flammen
Landlyst skrev:ØH Brandsen det er da ikke trefaset, er det ikke kun fase nul og jord der ? I så fald kan du ikke vende retningen, det kan man kun med trefasede motore.... Altså 400V ikke på 230V
ikke helt korrekt.
byt fase med snydefase (kondensator, så ændres retning)

Re: Snegl har forkert omløbsretning

: 28 jul 2015 21:32
af Landlyst
Flammen skrev: ikke helt korrekt.
byt fase med snydefase (kondensator, så ændres retning)
OKay, så lærte jeg noget i dag også.... :great:

Re: Snegl har forkert omløbsretning

: 28 jul 2015 21:39
af Brandsen
Halløj i forum,

Tja, jeg bemærkede bare kondensator + 2 ledninger + jord, hvis mine øjne ellers tolker den gullige farve korrekt,
og så burde det fungere ved at bytte om på to faser vi kondensatoren.

Re: Snegl har forkert omløbsretning

: 29 jul 2015 06:45
af jannich
Hej
Jern-kernen skal vendes, så render motoren den anden vej.
/ Jannich

Re: Snegl har forkert omløbsretning

: 29 jul 2015 08:02
af xkfc
Jeg vil nu slet ikke mene at det er en synkron motor, nok nærmere en skyggepolsmotor. Kondensatoren på billedet er højst sandsynlig til blæseren. Skyggepolsmotorer har ikke brug for kondensator.

Følg blot Jannich's anvisning.