Side 1 af 1

Palmeskaller i JA

: 06 sep 2011 01:33
af Hans
I mit fyringsanlæg (JA på Tasso US3) har jeg afprøvet skallerne fra http://www.skovbyholm.dk/ som har været omtalt i flere tråde, bl.a. viewtopic.php?f=171&t=9469.
Det knaser lidt fra sneglen, men intet alarmerende. Det antænder nemt. Det brænder forrygende. Det falder til sneglen uden omrører. Umiddelbart virker det som om brændværdien er højere end ved træpiller. Askemængden er begrænset. Og det koster 1450 kr/ton.
MEN asken, der er luftig og noget grovkornet, bygger sig op mellem enden af herden og kedlens bagvæg. Til sidst falder asken ned i herden og kvæler bålet. Dette kan afhjælpes ved at rage asken væk en gang i døgnet.
Da der efter noget tid udviklede sig rør i magasinet (det har jeg aldrig haft problemer med tidligere), tømte jeg det helt og blandede 50% træpillesmuld i for at opsuge olien fra skallerne. Herefter var der stadig røgudvikling i magasinet, så dagen efter tømte jeg det igen og blandede nu til ialt 75% smuld og 25% skaller. Røgudviklingen forsvandt ikke af det, så nu kører jeg igen på smuld.
Jeg har snakket med nogle kloge hoveder, der mener, at der vil være det samme problem ved alle stokere med én lige snegl direkte fra magasinet til herden (når skallerne nærmer sig herden bliver de opvarmet, så den varme palmeolien trækker ud og løber tilbage mod magasinet).
Konklusion: Et rigtigt godt brændsel, men ikke i en JA-stoker :cry:

Palmeskaller i JA

: 06 sep 2011 07:51
af Brandsen
Halløj i forum,

Go' tilbagemelding ! Stokere er jo ikke bygget til flydende brændsel, og benytter normalt en stor
langsomtgående snegl til at føre brændsel frem, men hvis brændslet har tendens til at 'svede' når
det kommer tæt på brændkammeret, så er det bedst med en lille hurtigtgående snegl.

Både rapspiller og især ren raps, kan 'svede', og så er det skidt hvis stokeren ikke står i vatter,
så ren olie siver baglæns til tanken, eller hvis sneglekanalen er utæt, så stokeren ender med
at stå i en lille 'sø' af olie. Åbenbart samme problemstilling med palmeskaller.

Jeg havde dog ingen problemer med raps i en Baxi, fordi jeg blandede træpiller i, primært af hensyn
til at olieindholdet på over 40% var lige rigeligt kraftigt 'foder', og så formoder jeg pillerne også
opsugede evt 'sved' fra rapsen. 8)

Palmeskaller i JA

: 06 sep 2011 08:43
af Hans
Brandsen skrev: Jeg havde dog ingen problemer med raps i en Baxi
-ja, men din Baxi er jo også altædende, kan jeg forstå af dine mange indlæg 8)

Palmeskaller i JA

: 06 sep 2011 08:56
af Brandsen
Halløj i forum,

Ja, bestemt, selv om nogen mener den stadig er amatør mht afprøvning af alternative brændsler,
f.eks har den ikke prøvet palmeskaller 8)

Men, ikke alt er lige vellykket, jeg prøvede et produkt fra Ringsted, piller lavet af et mix af halm og korn,
sjovt nok hed det 'Stoker Pro'. Det brændte fint, men gav ukristeligt meget aske, så meget, at det truede
med at kvæle Baxi'en , præcis samme problem som du beskriver ovenfor.