Side 1 af 1

Vand igennem gavlmur over vinduer.

: 21 okt 2023 15:48
af vinther2
Jeg føler med de mennesker som har fået vand ind på deres ejendom/kælder mm.,i forbindelse med gårdagens heftige højvande og kraftige blæst.

Så slemt er det ikke gået her hos os, men alligevel er vi berørt af den kraftige blæst og regn.

Vågnede i nat ved lyden af vand som dryppede ret kraftigt. Det viste sig at vandet kom oppefra over 2 vinduer i østvendt gavl.

Ved godt det er et mindre problem i forhold til sikkert mange af jer, som er berørt meget meget mere. :(

Men ikke desto mindre skal problemet løses på en eller anden måde så det ikke gentager sig.

Jeg har søgt på nettet, og der er en masse kloge hoveder som kommer med forskellige løsninger. Alt fra tagpap og inddækninger til indmuring af dræn osv osv. (Såvidt jeg kan læse, kræver dræn vedligeholdelse en gang om året!)
Huset er fra 1938 og med bløde røde mursten, stenene ligger vandret over vinduer (ikke studs)

Håber en eller anden kan komme med den rigtige løsning, for jeg vil ikke ud i med "At så prøver vi det" eller "Det tror jeg nok kan løse problemet"
Nej, jeg vil være sikker på, at den rigtige løsning, er den som vi laver.

Så derfor tænkte jeg, at der må sidde en eller anden derude, som ved nøjagtig hvordan det skal laves.

Re: Vand igennem gavlmur over vinduer.

: 21 okt 2023 16:40
af pelle
jeg havde bøvlet med en gavl for år tilbage. Fik det her og smøre på stenene. En form for vandglas.
https://www.10-4.dk/varer/byggematerial ... ng-5619464

Re: Vand igennem gavlmur over vinduer.

: 21 okt 2023 18:47
af vilhapiller
Hej.

Har selv brugt produktet Pelle henviser til.
Det virker rigtig godt, man skal selvfølgelig sørge for at der ikke er revner i fugerne og at de ikke er løse.

Har brugt det på en vest vent gavl oven over et vindue.

Re: Vand igennem gavlmur over vinduer.

: 24 okt 2023 17:03
af BWJ
Øhh, det lyder mere som en dårlig fuge, vi taler vel ikke opfugtning af teglsten, eller ?

Re: Vand igennem gavlmur over vinduer.

: 24 okt 2023 22:30
af Fiffer
Utætte fuger, få fuget det om, og imprægner det efterfølgende, det holder ca. 5-10 år…. Det er umuligt at fjerndiagnosere, få en murer til at kigge på det. Mvh. Mureren

Re: Vand igennem gavlmur over vinduer.

: 26 okt 2023 16:23
af vinther2
Fiffer. Du har fuldstændig ret, fugerne skal være i orden. For 10 år siden blev alle fuger kradset ud og omfuret i den østvendte gavl.

Men ser du, huset er bygget af meget bløde mursten, og når de er så bløde, skal der ikke meget til, før at vand kan trænge igennem dem.

Huset er fra 1938, og dengang brugte man ikke hårdtbrændte mursten!

Vi havde samme problem på en vestvendt gavl, og løsningen var her, at montere træ på gavlen.

Hvorfor vi ikke tidligere har haft problemet, jamen det er åbenlyst! Aldrig før har der været så meget slagregn på vores østvendte gavl som nu,- og kommer forhåbentlig aldrig mere.

Men som pelle og vilhapiller henviser til, så tror jeg det er en mulighed som skal iværksættes når alt er tørt, og ikke før sidst på foråret.

Re: Vand igennem gavlmur over vinduer.

: 27 okt 2023 21:24
af Fiffer
vinther2 skrev: 26 okt 2023 16:23 Fiffer. Du har fuldstændig ret, fugerne skal være i orden. For 10 år siden blev alle fuger kradset ud og omfuret i den østvendte gavl.

Men ser du, huset er bygget af meget bløde mursten, og når de er så bløde, skal der ikke meget til, før at vand kan trænge igennem dem.

Huset er fra 1938, og dengang brugte man ikke hårdtbrændte mursten!

Vi havde samme problem på en vestvendt gavl, og løsningen var her, at montere træ på gavlen.

Hvorfor vi ikke tidligere har haft problemet, jamen det er åbenlyst! Aldrig før har der været så meget slagregn på vores østvendte gavl som nu,- og kommer forhåbentlig aldrig mere.

Men som pelle og vilhapiller henviser til, så tror jeg det er en mulighed som skal iværksættes når alt er tørt, og ikke før sidst på foråret.
Tætte fuger, og imprægnering er vejen frem, hvilke produkter folk vil anvende er en trossag, men uanset produktet, er det noget der skal gentages hvert 5-10’ende år. Mvh. Mureren.

Re: Vand igennem gavlmur over vinduer.

: 02 nov 2023 09:27
af Zarge
Jeg havde samme problem.vandet sugede gennem stenene og ramte overligger over vinduerne og løb derefter ud på indersiden....
Omfugning ændrede ikke noget...løsningen blev iverplank fra vinduerne og op...