Side 1 af 2

Vandskade - herligt!

: 17 maj 2016 13:24
af EJB
Hej!

Under køkkenbordet har jeg fået en vandskade, så det meste måtte fjernes, faktisk er der kun bordpladen, der ikke blev skadet.
Gulvbrædder skal også skiftes.
Det er der jo ikke noget herligt i - det er bare "surt show".

I vore dage skal man jo tænke positivt, og det hele er jo bare opgaver. Så er det vel nok herligt, at jeg nu kan komme til væggen bag de skabe, der nu ikke eksistere mere. Så kan jeg vel få isoleret lidt på væggen (uisoleret ydervæg).

Men hvad skal jeg anvende til at isolere med. Er der nogle behjælpelige Stokerpro fans der har nogle gode ideer?

Re: Vandskade - herligt!

: 17 maj 2016 14:50
af pelle
Inden du giver dig i kast med arbejdet. Du skal vel kun betale selvrisikoen til forsikringen og lade håndværkerne om arbejdet..

Men, ellers ville jeg sætte en lægteskelet op og benytte 50 mm rockwool..

Re: Vandskade - herligt!

: 17 maj 2016 16:50
af xkfc
En del forsikringsselskaber definerer vandskader forskelligt.
Mit køleskab lækkede, bare nogle små dryp.

Over nogle dage begyndte gulvet (merbau parket) at blive lidt ujævnt, Hvad i hede hule, jagten gik ind.. Ind under køkkenbord og ud med opvasker, ingen problemer her, ud med køleskabet og YES, magnetventilen dryppede 3-4 dryp i minuttet.
Codan dækker ikke da det ikke er skjult installation, og der vil skulle tegnes et tillægs forsikring.

Heldigvis har gulvet næsten helbredt sig selv, og hvis det ikke selv klarer det 100% skal det jo bare lige slibes, og så måtte der en ny magnetventil til.

Re: Vandskade - herligt!

: 17 maj 2016 17:09
af EJB
Tak for jeres svar.

Jeg har samme problem som Kenneth med forsikring.

Synderen ved mig var opvaskemaskinen og måske lige Codan.

Med hensyn til isolering havde jeg håbet på nogle måtter i plastic eller sådan noget til at sætte på væggen.

Re: Vandskade - herligt!

: 17 maj 2016 18:22
af pendec
Der kan man bare se ;) Alm. brand dækkede mit utætte vandrør under køkkenvasken. Det sejlede ud over hele gulvet og halvdelen af et 75m2 gulvtæppe var ødelagt. Først troede jeg selv det var mit eget problem, så fik jeg gulvtæppemand på, og han sagde den skade nok var dækket af husforsikringen da det var en ting som sad fast.. Og jo, alm. brand dækkede nyt gulvtæppe som jo gav 75m2 helt nyt gulvtæppe og lidt oveni, så fik jeg et bedre gulvtæppe. Fantastisk forsikringen uden dokumentation bare sådan smider 20.000 over på ens NemKonto, udover en regning fra gulvtæppe mandan ;)

Re: Vandskade - herligt!

: 17 maj 2016 19:59
af EJB
pendec skrev:Der kan man bare se ;) Alm. brand dækkede mit utætte vandrør under køkkenvasken. Det sejlede ud over hele gulvet og halvdelen af et 75m2 gulvtæppe var ødelagt. Først troede jeg selv det var mit eget problem, så fik jeg gulvtæppemand på, og han sagde den skade nok var dækket af husforsikringen da det var en ting som sad fast.. Og jo, alm. brand dækkede nyt gulvtæppe som jo gav 75m2 helt nyt gulvtæppe og lidt oveni, så fik jeg et bedre gulvtæppe. Fantastisk forsikringen uden dokumentation bare sådan smider 20.000 over på ens NemKonto, udover en regning fra gulvtæppe mandan ;)
Ak ja!

Heldigt for dig, og det kunne havde været mig.

For en del år siden fik jeg besøg af en "flink" mand, der brugte en hel aften på at overbevise konen og mig, om at han kunne hjælpe os til at blive meget bedre forsikret og meget billigere forsikret. Så vi flyttede til Codan, ja - fra Alm. Brand.

Det var sådan set rigtig nok det med priserne, men så steg de pludseligt meget, med den undskyldning at et nedlagt landbrug som vores var meget dyrt at holde forsikret, for der var mange skader. Og de havde aldrig før givet sig af med at forsikre nedlagte landbrug og bla...bla...bla... Og der har været flere ting, som vi så ikke lige fik kigget ordenligt på denne hyggelige aften.

Re: Vandskade - herligt!

: 18 maj 2016 10:29
af egmadsen
Ja man kan ikke stole på de forsikringsfolk. Vi har haft Almindelig Brand i rigtig mange år. Og aldrig har haft problemer hvis vi fik skader. Jeg have en version 7 styring som ikke kunne tåle tordenvejr så vi skulle bare købe en ny og sende regningen til dem. Da vi skiftede vinduer var der to stolper som var rådne i bunden, man havde ikke lagt mur pap under . Mange forsikringsselskaber dækker ikke hvis man finder skader under renovering men jeg skulle lige sende et par billeder og det meldte tilbage at jeg skulle skrive hvad det ville koste og de satte pengene ind på min konto. Alm Brand er måske ikke de billigste men hellere betale et par kroner mere og så vide at deres dækning er iorden

Re: Vandskade - herligt!

: 18 maj 2016 11:00
af pendec
Jeg vil så tilføje at skaden var sket for en 3 - 4 år siden, og sidenhen er jeg nu hos alka, fordi Bil+hus forsikring alene sparede mig 3000kr+ , indbo var stadig næsten ens og vilkårene skal jeg ikke komme ind på, for der er jeg stadig usikker.

Alka har dog lige hjulpet fint med en fugtskade, som de dog ikke dækkede men arbejdet med 2 brønde som blev skiftet og undersøgelserne kostede mig kun 2200kr , det var sgu fint nok. Så indtil vidre +1 til Alka..
Nu er bilen lige smadret i fronten af en hare, så lad os se hvor godt Alka klarer den ;) Der er masser af køle fiduser ødelagt + fronten.

Det er sgu svært idag at vælge selskab og ja, alm. brand var dyre men er de så også bedst dækkende så hopper jeg glædeligt tilbage men forhåbentlig skal jeg ikke bruge det alt for tit, for så ryger forsikringen alligevel op når man skifter pga. alle de tidligere skader de sidste par år ;(

Re: Vandskade - herligt!

: 18 maj 2016 12:52
af xkfc
It's a jungle out there.. Det er ikke sådan at bestemme sig for et forsikringsselskab.
Faktisk er jeg lige skiftet over til Alm. Brand.
De ville have dækket drypskaden, men så er der så meget andet de ikke ville have dækket. Den store fidus er hjemmeboende børns brug af forældrenes bil, der har de en meget fornuftig politik.
Når dækningerne skulle være de samme endte vi på helt samme pris som Codan, d.v.s. næsten, for den rare forsikringsagent glemte at nævne at udeboende børn under 21 ikke går ind under vores forsikringer som hos Codan, så det var lige 3000kr dyrere ved Alm. Brand i vores situation :cry:

Jeg fik mig også en god snak med taksatoren der gennemgik huset, specielt fyrrummet var en øjenåbner. Der snakkes så meget om at det er skorstensfejeren der skal godkende fyrrummet, det kunne han bekræfte, men fordi at en skorstensfejer havde godkendt det var det ikke ensbetydende med at forsikringsselskabet var tilfreds og ville dække efter en skade/brand :shock: Så han kunne kun anbefale at man fik taksatoren/byggesagkyndig til at gennemgå fyrrummet hvis der er ændringer i forhold til det registrerede.

Re: Vandskade - herligt!

: 18 maj 2016 19:51
af pelle
Ja. Det er sku en jungle.. Hvorfor er det lige deres taksator ved mere end skorstensfejeren ??..

Vi burde sku lave vores egen forsikringsselskab..Det burde kunne lade sig gøre,hvis man vel og mærke ikke skylder penge til en kreditforening..