Side 1 af 3

Fra olie til pillefyr, ændringer?

: 08 nov 2010 12:00
af heinri
Hej..

Jeg er total ny herinde, men som mange andre vil jeg gerne spare nogle penge :D

Vi har købt et ældre hus på 115m2 med et salamander oliefyr som efterhånden har lamet og brugt nok olie i det lille hjem. Olietanken skal også skiftes snart.
Derfor overvejer vi et woody pillefyr på 10kw, det skal stå i kælderen som er 10m2. Hvor meget skal laves om får at det kan blive godkendt?

Har snakket med skorstensfejeren og han henviste bare til BTV 32, ved godt jeg kunne flyve ud og købe den, vil lige høre om et par ting inden jeg gør det.

Han sagde også at der skulle være en anden flugtvej. Der er et lille vindue i kælderen, men vinduet er ikke stort nok til at kunne komme ud af. Kan det passe der skal være 2 flugtveje for 10m2 kælder?

Vægge og loft er muret og pudset, er det nok eller skal der 2lag gips på loft og vægge?
Der er en træ-lem og træ-trappe fra gangen ned til kælderen skal den skiftes med noget brandsikker?
Skorsten er den oprindelige fra 1935 den er ikke helt lige og der er også tilsluttet brændeovn til den, så den kan ikke fores har vi fået af vide. Så går ud fra der skal en ny(extra) skorsten til?

Vi har fået et tilbud på nyt oliefyr med storsten og tank monteret for 54.500, kan et pilleprojekt laves billigere?

Pft Heinri

Re: Fra olie til pillefyr, ændringer?

: 08 nov 2010 12:36
af Garmin
Jeg fik ombyttet min gamle oliebrænder til en Woody for 28.000,-.
Pudset loft er fint nok har jeg fået at vide. Ved ikke med lem/trappe, men det må skorstensfejeren kunne sige.
Min kælder har ingen vinduer, kun en dør ud til det fri, det er blevet accepteret.

Re: Fra olie til pillefyr, ændringer?

: 08 nov 2010 13:19
af Æblebjerg
Er der noget i vejen med skorstenen? Mabn kan vel godt have pillefyr og brændeovn på sammen skorsten.

Re: Fra olie til pillefyr, ændringer?

: 08 nov 2010 13:36
af heinri
Ikke ud over den har 3 frostsprængte sten på ydersiden, og så at den hælder noget. Skifter selv stenene engang det ikke er så koldt.

Har lige snakket med en anden skorstensfejer og der er snakken en helt anden.
Vægge og lofte som er beton og pudset er godkendt så der skal ikke laves noget om, lemmen til kælderen skal have 1lag gips på undersiden og der skal en pulverslukker eller vandslange derned. Der var ikke noget krav om vindue eller direkte adgang til det fri.
Han mente skorstenen kunne bruges igen bare der kom en stål foring i, og det var ikke noget problem med brændeovn på samme skorsten. Men det kunne blive svært hvis den hælder for meget.

Re: Fra olie til pillefyr, ændringer?

: 08 nov 2010 14:48
af Klaus

Re: Fra olie til pillefyr, ændringer?

: 08 nov 2010 15:19
af heinri
Havde læst den igennem, men der stod ikke noget om vinduer som skorstensfejeren sagde og heller ikke noget om kælder lemme.
Mangler bare at finde et firma, der kan lave sådan en stålforing af skorstenen, så jeg kan finde ud af hvad det koster.

Re: Fra olie til pillefyr, ændringer?

: 08 nov 2010 20:15
af Henrik Pedersen
Sad selv med de samme overvejelser engang, skorstensfejer mente dog ikke at det var nødvendigt med en rustfri stålforing i mit tilfælde. Men dengang kiggede jeg på multi SW fra http://www.kierulff.dk Dengang fik jeg tilsendt et katalog med vejl. priser og mener at kunne huske at det ikke var extremt dyrt, kun lidt dyrt.

Re: Fra olie til pillefyr, ændringer?

: 09 nov 2010 15:53
af heinri
Har fundet frem til nogle der kan montere stålforing, det koster 1000kr +moms per meter monteret. Dertil kommer tilslutningsstykker, bund, renselem, bøjninger ved knækket og top. Og med ca 7-8meter fra kælder til top snakker vi nok ca. 15.000.

Renovering af skorsten(15.000) + pillefyr (24.500) og montering(5000) giver så 44.500kr, hvor meget vil jeg kunne spare i brændsel i forhold til et kondenserende oliefyr?

Re: Fra olie til pillefyr, ændringer?

: 09 nov 2010 18:05
af majland
Et alternativ i en skæv skorsten er en støvt isodor foring. Det er temmeligt dyrt i forhold til den tid det tager at støbe den,, Men knowhow og licens skal jo også betales ,,,,

Jeg har fået en isodor i begge vores skorstene (brændeovn i huset og stokeren i udhuset) der er murede fra 1928.

http://isodor.dk/

/A

Re: Fra olie til pillefyr, ændringer?

: 09 nov 2010 20:34
af JFK
heinri » 08 Nov 2010, 15:19 skrev:Havde læst den igennem, men der stod ikke noget om vinduer som skorstensfejeren sagde og heller ikke noget om kælder lemme.
Mangler bare at finde et firma, der kan lave sådan en stålforing af skorstenen, så jeg kan finde ud af hvad det koster.
Hej

pvøv at kontakte per knudsen skorstensfejer i viborg han gør meget i at renovere skorstene både med isokern og stålforinger
han kan muligvis komme med pris på begge dele

Mvh