Side 1 af 2

VVB går amok

: 02 nov 2010 11:35
af Emborg41
Hej Alle

Er der nogle der kan hjælpe mig med denne her.

Mit anlæg ser sådan her ud.
forside.png
Lige nu opfører brugsvandsdelen sig noget underligt.
Jeg har recirkulation på det varme vand, og VVB opvarmes pt. med EL patron.
Øverst på VVB sidder der en Blandeshunt, der er stillet til 47 grader.
Brugsvandspumpen er en grundfoss.
Pilene markerer kontraventiler.

Lige nu opfører anlægget sig sådan her:
temp.test.png
Jeg formoder der sker en eller anden form for turbolens i tanken, men hvorfor stiger Varmtvands temperaturen så også over det blandeshunten er stillet til. Eller er det en kontraventil der er defekt ?

Peter

Re: VVB går amok

: 02 nov 2010 11:57
af Flunk
Jeg tror det er kontraventilen der er deffekt.

Re: VVB går amok

: 02 nov 2010 12:24
af Flemming DJ
Hej, Peter.

Jeg læser dit indlæg som, at det er bundtemperaturen i tanken, der er problemet (og din varmtvandstemperatur).

Det ser da også lidt mærkeligt ud, for der er vist kun delvis sammenhæng med solvarmeproduktionen, som jo ellers ville være den naturlige forklaring på stigning i bundtemperaturen.

Det er vel ikke sådan, at din varmtvandsblandeventil kan komme til at suge vand fra midt i tanken (og bruge det som "koldtvandstilførsel"? Det kunne vel forklare, at dit brugsvand stiger over den indstillede temperatur... I så fald må den nederste kontraventil på cirkulationen vel være defekt? Og det kunne muligvis også forårsage en vis omrøring i tanken, omend den forklaring er lidt søgt.

Hvad sker der med "bundforholdene", hvis du slukker for cirkulationen?

Kan du komme til at lukke forbindelsen ved den øverste kontraventil (ml. cirkulationspumpen og koldt vand)? Sådan en har vi slet ikke på vores VV cirkulation - den går bare direkte tilbage et sted i øverste halvdel af tanken som din den nederste.

Og hvorfor hulen bruger du elpatronen til at varme vand, når dit pillefyr er tændt?
Det gør du vel i grunden heller ikke, når vandet fra fyret er varmere end, hvad patronen er indstillet til ;-)
Når det er sagt, så behøver du jo heller ikke at ha' tanken på/over 60 grader, når brugsvandet kun skal være 47,5 - bare tanken er over 50 a.h.t. legionella.

Re: VVB går amok

: 02 nov 2010 13:36
af Emborg41
Hej

Allerførst så må jeg med røde ører indrømme, at grunden til at der køres med EL patron, er at jeg havde glemt at skifte over, da jeg startede fyret efter sommersæsonen :oops:

Flemming > VVB delen er lavet ud fra tegninger jeg fandt ved sonnenkraft. Hvis returstrengen ikke føres tilbage til blandeshunten, vil jeg umiddelbart mene at der vil opstå problemer med at regulere det varme vand ned, når der ikke er forbrug = lukket kreds.

Jeg har desværre ikke sat ventiler ind på retursystemet, da jeg ikke lige forestillede mig der kunne opstå problemer.

Det der undrer mig, er at systemet har kørt godt hele sommeren. Det er først her de sidste 3 uger det er begyndt at varme bunden op umotiveret. Og som du skriver synes jeg ikke det hænger sammen med hverken solvarme produktion eller forbrug af varmt vand.

Jeg hælder lidt til at det evt er den øverste kontraventil der er defekt, da blandeventilen, efter min forståelse, så ikke fungerer.

Jeg vil prøve at banke lidt på den :roll:

Derefter vil jeg skifte over til Centralvarme istedet for EL :great:

Peter

Re: VVB går amok

: 02 nov 2010 14:05
af Flemming DJ
Det MÅ da være den nederste kontraventil, hvis nogen, hvis det varme vand fra tanken skal løbe "baglæns". (Den øverste ventil er jo altid "åben" fra pumpesiden, hvor der "altid" vil være overtryk.

Vores cirkulation består af først og fremmest en pumpe på returen til tanken, og så den "termostatiske blandeventil", som jo helt enkelt er sat på fremløbet samt koblet til koldt vand, og derved er ringen sluttet.

Blandeventilen står til 50 grader, VVBen er 60, så det cirkulerede vand returnerer selvfølgelig en smule køligere. Ventilen ta'r koldt vand, når det er nødvendigt, ellers er den jo bare åben for det varme = ingen problem. Klart, det koster lidt at køre med det, men man gør det jo for komfortens skyld.

Er din blandeventil mon anderledes?

Re: VVB går amok

: 02 nov 2010 14:08
af Flunk
Enig med Flemming DJ. Det må være nederste kontraventil.

Re: VVB går amok

: 02 nov 2010 14:13
af Flemming DJ
Flunk> Tak. :wink:

Peter> Du er velkommen til at komme til Jerslev og se vores anlæg - det ligner dit næsten til forveksling, bare med et par mere simple løsninger. :D

Re: VVB går amok

: 02 nov 2010 14:14
af Emborg41
Helt enig med hensyn til komforten.

Har lige checket. Det er ikke sonnenkraft, men thermo-sol anlægsopbygningen er fra.

Det jeg mener, er at hvis der ikke bruges varmt vand kan der jo ikke blandes koldt vand i på grund af kontraventilerne. Derfor har jeg svært ved at forstå hvordan blandeventilen skal kunne virke uden at bruge cirkulationens returvand.

Re: VVB går amok

: 02 nov 2010 14:17
af Emborg41
Jeg prøver lige at banke på den nederste kontra også..

Nu er jeg absolut ikke ekspert i Vand. Hvilket sikkert også virker indelysende på enhver.

Jeg prøver bare at se lidt logisk på tingene.

Re: VVB går amok

: 02 nov 2010 14:50
af Flemming DJ
Emborg41 » 02 Nov 2010, 14:14 skrev:
Det jeg mener, er at hvis der ikke bruges varmt vand kan der jo ikke blandes koldt vand i på grund af kontraventilerne.
Jo, da - sagtens. Du har jo en pipeline med uhindret, koldt vand direkte til blandeventilen.
Det "brugte" cirkulationsvand, du vil blande i, er jo IKKE koldt, men lunt (47,5 grader minus ledningstab).

Kontraventilerne på cirkulationen skal jo udelukkende modvirke baglæns cirkulation.

Man kan så i øvrigt filosofere lidt over, om der nogensinde vil komme "brugt" cirkulationsvand i det kolde til blandeventilen............... Læs: Det vil der kun, hvis vandværkstrykket i det kolde er mindre end pumpetrykket fra cirk.pumpen.

Måske fremgår det, ellers bli'r det nok afsløret engang, at jeg også er mere teoretiker end praktiker. ;-)