For stor akkutank

[Hr.Hansen]

Jeg har en 1500 liters akku tank som jeg varmer op med en gammel ribe 1.9 kedel. Mit fremløb fra kedlen sidder placeret lidt over midten af tanken, og retur til kedlen kommer fra midten af tanken. Jeg varmer derfor kun ca. det halve af tanken op. Den er cylinder formet, og ca. 2 meter høj. Og den står op.

Jeg tænker så, er der meget spild når man kun udnytter det halve af tanken, eller betyder det slet ikke noget. Altså afkøler det koldere vand i bunden, det varmere i toppen ?

Den kan være 70 grader i toppen, og bunden er iskold

[jni]

Nej
For jeg går ud fra at din retur sidder i bunden af tanken.
For at der ikke skal gå for langt tid fra du fyre op, til du får varmt vand, er fremløb placeret så du ikke skal varme hele tanken op. Når der så er blevet varme i huset lukker radiatorene ned, og temp. på returvandet stiger. Og du varmer resten af tanken op.
Det er en helt alm måde at lave det på
mvh jesper

[Hr.Hansen]

Returen sidder i midten af tanken. Da jeg også tager vand til kedlen derfra.

Men jeg har overvejet at lave en retur mere i bunden, for at kunne fylde hele tanken. Men det tager sikkert flere år at varme hele tanken op.

[Ernst Drastrup]

Hej Hr hansen
Du skal da bare have lidt hjælp fra et hjemmelavet solvarmeanlæg af øldåser, som aflevere varmen i en lille varmeveksler, indsat på returen fra radiatorene.
Med ca. 25 m2. solfang tager det kun to dage, så er de 1500 liter akkumulering varmet op til ca. 70 grader.
Og så behøver du slet ikke fyre hele sommeren igennem, og du modtager et klækkeligt tilskud af varme den resterende del af året.
Et solvarmeanlæg er kun en éngangsudgift, så vil du have glæde af det de næste 25 - 30 år, når det er lavet rigtigt.
Ønsker du yderlige oplysninger om, hvordan du griber det hele an, så send venligst en mail til.:
mailernst@mail.dk
Så skal jeg nok være behjælpelig med gode ideer og tips til, hvordan du nemt selv kan lave det.

[Hr.Hansen]

Hej Ernst

Jeg har spekuleret på solvarme, og har også læst flere af dine tråde igennem.

Men jeg har ikke rigtigt mod på selv at lave nogen, og jeg har ej heller penge til at købe nogen færdige.

Hvis jeg nu køber nogen solfangere, skal der så bare en alm. cirkulationspumpe på, også vand med kølervæske i systemet? Også evt en varme veksler på ved tanken.

Jeg syntes alt det der med styring af det lyder noget indviklet. Kunne man ikke bare montere en termostat i fangeren, når så vandet i fangerne kom over eks. 50 grader, tænder pumpen ?

[Ernst Drastrup]

Hr. Hansen
Der er for mange år siden opfundet en differenttermostat, der let klarer denne opgave.
Den er udstyret med to følere (en varm og en kold).
Den varme føler monteres oppe i det sidste hjørne af solfangeren, (der hvor væsken kommer ud af fangeren og på vej ned i fyrrummet.)
Den kolde føler monteres nede hvor væsken kommer ud fra veksleren.
Når den varme føler bliver ca. 4 - 5 grader varmere end den kolde, så giver den signal til cirkulationspumpen om at starte.
Så kører pumpen og pumper koldere væske op i fangeren, og når det når frem til den varme føler, så stopper pumpen igen i nogle minutter.

Princcipdiagram til Jens Mølledal 29. April 09..doc

(37 KiB) Downloadet 116 gange

På dette diagram kan du nogenlunde følge det jeg har skrevet.
Her skal du bare se bort fra, at dette solvarmeanlæg er koblet sammen med en vindmølle, der producerer varmt vand.
Men det kan jo lige så godt være din kedel, der står der, hvor jeg har skrevet akkumuleringstank.

At indvestere i et solvarmeanlæg, er kun en éngangsudgift. Det vil du have stor glæde af de næste 25 - 30 år.
Du er fri for at fyre hele sommeren igennem, og du modtager et klækkelig tilskud af varme den resterende del af året.
Og så er det jo godt for miljøet.

Komponenterne på solvarmen skal monteres i den rækkefølge, som jeg har tegnet det.

Når du har en 1500 liter akkumuleringstank i forvejen, behøver du ikke Combitanken.
Solvarmevæsken skal bare køres ned gennem en lille pladeveksler, som monteres på returen fra radiatorene.
Denne 1500 liter tank kan optage varmen fra 20 - 22 m2. fangere, som du nemt selv kan lave af brugte øldåser.
En øldåsesolfanger er næsten lige så effektiv som dem der er lavet af sunstrips.

Om yderlige oplysninger måtte ønskes, er jeg altid til tjeneste.

[Hr.Hansen]

Tak for alle oplysningerne, det er rart med en der virkeligt ved noget om det.

Hvad koster det sådan cirka at lave sine egne solfangere, jeg tænker kun materialer. Og hvor mange m2 er der i dem?

Og måske der var en der kunne overtales til at lave et par stykker til mig, selvfølgelig mod betaling.

[Ernst Drastrup]

Hej igen
Jeg kan ikke følge med i priserne, jeg synes det hele stiger ufattelig meget, men jeg er også årgang 31, og nu er det snart længe siden, jeg selv havde forretning.
Jeg mener den 9 meter lange solfanger vi lavede til Jens Peter Mølgaard nede i FRILAND sidste sommer, kom til at koste ca. 7.000,00 kr.
Hvis du har en nogenlunde sydvendt lodret skyggefri mur, så vil det være nemt og nok det billigste, at bygge sådan en fanger direkte op ad væggen.

Jeg fandt en anden effektivitetskurve, som jeg lavede sidste år, efter vi har anvendt finmalet kulstøv på den matsorte maling inden malingen var helt tørt. Det bevirker, at de indfrarøde stråler fra solen ikke reflekteres så meget som før, men absorberes i dåserne og går lynhurtigt ind i det 8 x 10 mm. kobberrør.

Ny Effektivitetskurve rettet 12. April 09.doc

(26 KiB) Downloadet 84 gange

Jeg har lige skrevet en artikel til bladet vedvarende energi, som gerne må læses.
Og her er vedhæftet et link til en del billeder fra denne workshop, som vi havde den sidste lørdag - søndag i August sidste år.

Hej Marianne med kopi til bestyrelsen i HEMF.

http://sites.google.com/site/solvarmeek ... mme-daaser

Jeg er ikke ret godt inde i det her tekniske, med hensyn til at finde hjemmesiden, hvor Claus har lagt en hel del billeder fra FRILAND ind.
Men hvis man klikker på linket, så kommer der noget frem.

Hermed lidt omtale af et workshop den sidste weekend i August 2008.
Deltagerne var.:
Jens Peter Mølgaard (ejeren af halmhus på FRILAND).
Ernst Drastrup. (pensioneret v.v.s.mand)

Morten Hylleberg. (politibetjent)
Birthe ?.
Nanna Hartmann. (civilingeniør på DTU.)
Peter Krogsbak.
Lars Keller.

I sommeren 2008 kaldte Jens Peter Mølgaard sammen til en workshop som løb af stabelen den sidste weekend i August 08.
Da vi mødte op lørdag morgen ved 7 tiden, var Morten og Birthe allerede mødt op, de havde sovet i telt ude i haven.

J. P. Mølgaard og jeg havde snakket en del sammen i forvejen, og var enige om, hvilke materialer han skulle have klar, som dåser, - kobberrør, - polycarbonatplader, - samt isoleringsmaterialer og fordelerrør med forskruninger, med mere.

I dejlig solskinsvejr gik vi i gang.
To mand startede straks med at trykke aluminiumsdåser sammen i et par dertil fremstillet matricer, som Bent Hymøller havde medbragt.

Andre sik i gang med at skrue nogle forborede trælister fast på den lodrette sydvendte skyggefrie ydermur (se vedhæftet billede af Trælister).

Der blev fastspændt en liste på hver træstolpe med en afstand af ca. 1,8 meter.
Trælisterne blev rettet ind med laserwaterpas, så kobberørene kunne få en svag stigning på ca. 1,5 cm. pr. løbende meter, for at kunne få al luften ud af rørene.

Da listerne var forsvarligt monteret og der blev en afstand fra væg ud til kobberørene på ca. 50 mm. beregnet til isolering, gik vi igang med at trække fladtrykte dåser ind på et 8 x 10 mm. kobberrør som perler på en snor. Der går ca. 9 dåser pr. løbende meter. ca. 90 dåser på hver af de ti meter lange kobberrør.

Vi startede med det nederste liggende rør, for hver træliste blev dåserne sømmet fast med små søm ind gennem dåsen så der blev rimelig godt hold på rørene.

Et 3/4" vandretliggende fordelerrør på ca, 1 meters længde, blev monteret i hver ende. (Returen) nederst ude i vestenden med opad vendte conexnipler.
Fremløbet ude i østende øverst med nedad vendte nipler.
Her startede vi med fremløbet med at spænde det første kobberrør fast i den yderste nippel, lod kobberrøret gå lodret nedad til vi er nede i den rigtige højde, her bøjes røret så den lange ende kan gå hen til det vestliggende fordelerrør. Her bliver røret spændt fast i den første nippel, efter det er linet pænt op.
Det var et stort arbejde, at slå alle disse dåser flade, så mandskabet blev udskiftet op til flere gange.

For ikke det skulle larme alt for meget ud over hele FRILAND, havde J. P. Mølgaard fået stablet nogle halmknipper op i en mands højde i form som et stort U, og så stod man inde i Uet og hamrede.

Jeg vil godt indrømme, at jeg var meget skeptisk over, om nu sådan en lang solfanger ville have så meget mostand, at man ikke kunne opnå selvcirkulation.
Det hjalp meget, da jeg opdagede, at J.P.s 200 liter v.v.beholder stod oppe på førstesalen, hvorfra der var ført 3/4" PEX rør ned til fangeren.

Hele lørdagen gik med at trække dåser på rør, og line rørene pænt op, så de ikke gik op og ned.
Man skal altid lave det så al luften kan komme ud, og altid i vandløbsretningen.

Med passende mellemrum blev der kaldt til samling omkring havebordet, hvor der hele tiden stod kolde drikkevarer. Her gik tiden ofte med en god snak om solvarme, som alle deltagerne var meget interesseret i.

Der blev udpeget et par mand til køkkentjenesten, som hjalp fru Mølgaard med maden, som også blev indtaget med stor velbehag ude i det gode vejr.

Søndag formiddag gik med at stoppe isolering godt ned bag kobberørene og tilkoble de 3/4" Pexrør, som var tilkoblet v.v.beholderen oppe på loftet.
På loftet skulle bare indsættes en lille ekspansionsbeholder.

Straks over middag, gik pigerne igang med at male dåserne matsorte med noget maling som J.P.M. selv fremstillede.
Ved flere forsøg, har det vist sig, at det virker rigtig godt, når der bliver pådrysset noget fintmalet kulstøv inden malingen er helt tør. Det forhindrer en del tilbagestråling af de indfrarøde stråler, som indeholder varme.

Ved tretiden søndag eftermiddag var vi så meget færdige, at vi kunne fylde vand på, og alle var naturligvis meget spændte på, om nu det var tæt i alle samlingerne, og om det selv ville starte cirkulationen.
Jeg mærkede på den kolde retur, den var på ca. 10 grader, som det kolde vandværksvand normalt er, så hen og mærke på fremløbet. - Jo, - sørme jo, - her var temperaturen på mindst 50 grader.

Alle var glade, og dækpladerne (polycarbonatpladerne) var ikke engang monteret. Det var almindelig solskin på de matsorte øldåser, som er godt varmeledende, der hævede temperaturen i vandet i kobberørene.

Sådan blev ca. 850 øldåser til en ca. 9 meter lang x 90 cm. høj meget effektiv solfanger.

Engang hen i September ringede J.P. Mølgaard til mig og sagde, at han var nødt til at sætte noget mere forbrug på denne effektive solfanger, nu havde han monteret polycarbonatpladerne, og v.v.beholderen står og hopper på 80 - 85 grader. Jeg lavede et nem lille diagram, som han skelede til, da han tilkoblede en i forvejen nedlagt gulvvarmespiral i køkken-al-rummet.
Så ud over at have al det varme vand, som familien på fire personer har brug for, opvarmer den også køkken-al-rummet.

Smid aldrig tomme øldåser væk, brug dem til alle tiders solfanger.

Med venlig hilsen
Ernst Drastrup
Første smed med solvarme i DK.
Specialist i solvarme og diagrammer hertil
Miehesgade 26
9510 Arden
Tlf. 9856 1235
E-mail adr. mailernst@mail.dk


--------------------------------------------------------------------------------

[thoken]

Hej!
Super spændende indlæg, Ernst!
Du er virkelig en ildsjæl på solvarme området
Tak fordi du bidrager med så megen hjælp og vejledning til mange her på forum
mvh Thoken

[Hr.Hansen]

Jeg takker og bukker også for alle de fine indlæg. Der er utroligt meget god læsning og jeg er faktisk ved at spekulere i selv at gå i gang, det ser jo enligt ikke så slemt ud.

Øl og cola dåser kan man jo hurtigt få samlet nogen af.