Side 2 af 3

Re: Hjælp min skorsten forstår mig ikke

: 21 okt 2008 14:12
af Flunk
Har du tempmåler på fremløb og retur så du kan se hvad temp ligger på.
Jeg har før hørt om fastbrændselskedler hvor der løb kondens med sod ud af indtil de fik en shunt til at virke.
De sod-belægninger du får i kedlen kan godt komme fordi dit kedelvand kommer langt ned mellem indfyringerne, og heraf kondensering på de "kolde" overflader.

Re: Hjælp min skorsten forstår mig ikke

: 21 okt 2008 15:12
af mr.mcp
Nu har jeg et fyr magen til dit. Og jeg har ikke de problemer som du beskriver. Men hvis du har en akkutank, så skal der også være en ladeventil, ellers dur det ikke. Mit primær luft lukker aldrig. Det er fuld skrald til akkutanken er fuld. Mit fremløb er mellem 85-90 grader.

Re: Hjælp min skorsten forstår mig ikke

: 21 okt 2008 15:59
af pelle
Tror måske brændslet får for lidt ilt. Du skal have et hul ind til dit fyrerum der mindst svarer til lysningen på skorstenen.
Hvor høj er skorstenen og er der træer lige i nærheden eller andet der kan genere skorstenstrækket.
Er dit brændsel ordentligt tørt. Det skal helst have en masse sol og blæst sommeren over. Det er også godt at få det kløvet ned til omkring 10- 15 cm.
mvh
Pelle

Re: Hjælp min skorsten forstår mig ikke

: 21 okt 2008 20:13
af mejeristen
[quote="pelle"]Tror måske brændslet får for lidt ilt.
Enig men giver jeg mere luft får jeg flammer helt ud i skorstenen

[quote="pelle"]Du skal have et hul ind til dit fyrerum der mindst svarer til lysningen på skorstenen.
Det har jeg også!

[quote="pelle"] Hvor høj er skorstenen og er der træer lige i nærheden eller andet der kan genere skorstenstrækket.
Der er stuehuset og to fyrre træer, men det skulle ikke betyde det store iflg. skorstensfejer

[quote="pelle"] Er dit brændsel ordentligt tørt. Det skal helst have en masse sol og blæst sommeren over. Det er også godt at få det kløvet ned til omkring 10- 15 cm.
Det er affaldstræ jeg fyrer med (engangspaller) og det er tørt, knas tørt mindre end 15% vand

Re: Hjælp min skorsten forstår mig ikke

: 21 okt 2008 22:35
af mejeristen
Og skorstenen er ca 5,5 - 6,0 meter fra røgrør til skorstens toppen, Har dog ikke målt den :-/

Re: Hjælp min skorsten forstår mig ikke

: 21 okt 2008 23:43
af pelle
Hej
Jeg har nok misforstået dit problem lidt. Men....
I princippet har du jo et luksusproblem. Dit tørre brændsel brænder jo bare rigtig godt. Du har garanteret en høj temp. inde i forbrændingen og dermed en høj temp på fremløbet til tanken, når du bruger så tørt træ. Det må du ikke ændre på, men istedet for bør du nok tænke lidt i røgvender. Men lige Hvordan ???
Jeg har bestildt en smed til at lave en "Economiser" En anordning med 4 liter vand i og en hedeflade på 1 m2 som jeg skal have monteret på mit anlæg. Det er en beholder med 6 rør igennem til røgen. I beholderen er der 4 liter vand, som jeg måske kører frem eller returen på fra centralvarmeanlægget, for på denne måde at kunne køle røgen yderligere.
Men jeg er også typen der gerne vil eksperimentere.

Men tror du skal arbejde med røgkøling istedet for at skrue ned for luften. En masse ild er en masse varme. Bare min mening.
Men det kan jo være mr.MCP har nogle gode fif og råd. Han får det jo til at virke ordentligt. :great:
Med venlig hilsen
Pelle

Re: Hjælp min skorsten forstår mig ikke

: 22 okt 2008 00:23
af MichaelK
Hej Pelle


Når nu problemet er løbesod i skorstenen som følge
af en for lav røggastemperatur, skal man vel ikke
begynde at sænke røggastemperaturen?


Mvh.

Re: Hjælp min skorsten forstår mig ikke

: 22 okt 2008 21:33
af mejeristen
Nu er "løbe sod" ikke mit primære problem. Mit problem er at jeg har flammer helt ud i røgrøret/ skorstenen og hvis jeg skruer ned for luften skal der ikke ret meget til før LORTET begynder at ryge og ose med glanssod i røgkanal til følge.

Er blevet overbevist om at det godt kan skyldes for kraftigt træk i skorstenen. derfor vil jeg prøve med en trækstabilisator og hvis det ikke hjælper så prøve noget andet ( læs råbe på hjælp)

Pelle:

høj temp. tjae det skal jeg ikke kunne sige, men flammerne er lyse over i det hvidlige/ blålig om det så betyder meget varmt ved jeg ikke!

Re: Hjælp min skorsten forstår mig ikke

: 23 okt 2008 15:58
af pelle
Hej
Joh, det er de farver flammerne, har i en ordentlig forbrænding. Så er der 0 røg fra skorstenen, da røggasserne brændes ordentligt af. Din kedel kunne da godt have haft et røgslag mere. Kan da godt se det er lidt deprimerende, at røgrøret bliver rødgloende eller meget varmt. Du kan da prøve at montere et røgtermometer på røgrøret. Kan du holde temp. under 200 gr. er det nok ikke helt galt, når du fyrer med så tørt træ.
Læste om en der havde en underforbrændings kedel. Med alm. skovtræ kunne han holde temp. under 200 grader. Men så fik han lyst til at prøve med briketter, med et vandindhold på 10-12 procent. Så røg temp. ud i skorstenen op på 400- 500 grader, uden han havde ændret på indstillingerne på kedlen. Så han måtte i gang med at lave ekstra røgkøling.
Så lavt vand indhold i træet har stor indflydelse på temp. i bålet.
Det skal nu nok hjælpe lidt på det hvis du laver en trækstabilisator.
Men det bedste ville være om du kunne lave noget ekstra røgkøling.
Med venlig hilsen
pelle

Re: Hjælp min skorsten forstår mig ikke

: 23 okt 2008 16:55
af mejeristen
Har diskuteret muligheden for ekstra røgkøling med skorstensfejeren. men ak iflg. ham er jeg ikke den eneste der har fået den geniale ide- som han aldrig har set virke :-(