valg af varmvands beholder

[stokerbent]

hvilken beholder skal jeg lige vælge

har en 250l combi som denne med spiral i top og bund
http://www.arcon.dk/pdf/dk/arcon_180_260_l_combi.pdf

så har jeg en kappebeholder 160l med piral i top til central fyrings anlæg
http://www.aidt.dk/8065-00%20Solvarmeforb.%20beh..pdf

den sidste er en low flow beholder men vil arcon kunne bruges på samme måde

håber der lige er en der vil råde mig her

[stokerbent]

slet ingen der har en menning om det ene er bedre end det andet

[Klaus]

Jeg vil da tage den store, big is beautiful

[Conner]

Jeg har ofret lidt penge og købt en vølund.. Den er bedre isoleret end en metro beholder kender ikke de andre.. Men på el tænder den kun 2 gange om dagen.

[Ernst Drastrup]

Hej Bent
Du skal da anvende combitanken, når du har sådan én.

Den anden kappebeholder kan også bruges til ARCON-anlæg.

LOW-Flow. Det var noget de fandt ud af nede hos AIDT-MILJØ.
Og betyder jo slet og ret, langsomt cirkulation.

Jeg har da brugt mange ganske almindelige v.v.beholdere, hvor solfangervæsken løber i kappen.

Jeg brugte også en del fra den Fynske fabrik PHØNIX, hvor jeg fik dem til sænke kappen. Og det var det de opdagede hos AIDT-MILJØ, så kaldte de, den med LOV-FLOW.

M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.

[stokerbent]

Hej Bent
Du skal da anvende combitanken, når du har sådan én.

Den anden kappebeholder kan også bruges til ARCON-anlæg.

LOW-Flow. Det var noget de fandt ud af nede hos AIDT-MILJØ.
Og betyder jo slet og ret, langsomt cirkulation.

Jeg har da brugt mange ganske almindelige v.v.beholdere, hvor solfangervæsken løber i kappen.

Jeg brugte også en del fra den Fynske fabrik PHØNIX, hvor jeg fik dem til sænke kappen. Og det var det de opdagede hos AIDT-MILJØ, så kaldte de, den med LOV-FLOW.

M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.

jo jo men den fra aidt er jo også en combi
kappen bruges af solfanger
samt spiral i toppen til central fyr eller til at trække varme ud af beholoderen
så er det jo med hvilken af dem der vil trække mest varme ud af det varme vand fra fangeren

vil man opnå samme virke måde med at køre med low flow igennem en varme spiral som man får ved at køre det igennem kappe beholderen

low flow princippet er jo kun aktiv ved opstart da styringen sætter hastigheden automatisk op alt efter hvor varm vand der på returen mener jeg. Den kan ihvertfald skifte mellem de 3 hastigheder pumpen kan køre

[Ernst Drastrup]

Hej Bent
Du spørger, om på hvilken måde du kan hive mest varme ud af væsken fra fangerne.

Det kan du med det system, som har den største varmeoverflade, og som ligger i det koldeste vand.

Jeg tror kappen på en beholder er større end overfladen på en spiral.
Du skal bare stræbe efter, at veksleren skal være på 0,2 m2. overflade pr. m2. solfang..

Det er også af ret stor betydning, hvordan spiralen er lavet.
Jeg var forleden ude ved et anlæg, hvor en smed havde snoet en spiral af 1" rør. Denne 1,3 meter høje spiral var sat ind i en lodret stående 300 liter v.v.beholder.
Sådan en spiral virker også fint nok i starten, når solen begynder at varme, men efterhåndeen opvarmes beholderen fra oven (især ved low flow).
Hen på eftermiddagen, er det kun de allernederste snoninger af spiralen, der kan afgive varme.
For en spiral kan afgive varme, skal der jo være en vis temperaturforskel, og det er der ikke meget af, på sådan et system.

Disse spiraler vi lavede. Snoede vi med at starte med en lille diameter og så viklede vi spiralen større og større i diameter, og kunne ét lag ikke klare opgaven, så svejsede vi flere spiraler oven på hinanden. Set fra siden, var de flade som en pandekage.
Hele bundtet blev så monteret i bunden af akkumuleringstanken, så hele overfladen lå nede i det koldste vand.

.
Dengang vi lavede mange combitanke, da var der krav om, at solfangervæsken skulle være dobbeltadskildt fra det varme brugsvand.
Det klarede vi på denne måde, ved at lade spiralen ligge i bunden af tanken, så den kunne opvarme centralvarmevandet, som så til sidst opvarmede det varme brugsvand.
Det ene billede viser selve spiralen.
Det andet er spiralen monteret i selve tanken.
For at opnå en endnu bedre effektivitet, lavede vi en koldtvandsspiral, og puttede den ind i midten af solvarmespiralen.
(Det er den, som er malet mørkeblå). Den havde to fordele, den første var, at den forvarmede det kolde vandværksvand inden det gik op i v.v.beholderen, som sad oppe i toppen af tanken.
Den anden fordel var, at det kolde vandværksvand afkølede solvarmespiralen, så man kunne sende rigtig godt koldt vand ud til fangerne.
På denne måde, flyttede vi os temmelig meget på effektivitetsskalaen i en positiv retning.

Når jeg deltog i møderne over på DTH, (som det hed dengang) Havde de lærte ingeniører meget svært ved at forstå, hvordan vi kunne hive så mange kilokalorier hjem fra et solvarmeanlæg.
Jeg havde købt en kaloriemåler, som jeg aflæste hver eneste aften, og førte kontrol med, hvormange kalorier jeg havde fået hjem hver dag.
Disse tal havde de svært ved at godtage over på DTH.

Jeg husker Professor Vagn Korsgaard sagde engang. Jamen, - Drastrup, det kan simpelthen ikke passe. Det er jo slet ikke den samme sol vi snakker om.
Senere opdagede de også, at jo koldere væske man kan sende ud til fangerne, jo flere kilokalorier henter vi hjem.

Så det er bestemt ikke tilfældigt, at en combitank, ser ud som den gør.
M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.

[stokerbent]

nej det er der noget om der er mange ting man skal tage hensyn til

men hvilken beholder vil så være bedst

har været ved at regne lidt på low flow beholderen den er ikke 160l men 265l

[Ernst Drastrup]

Hej igen
Som jeg skrev, så tror jeg den med kappen har den største overflade, dog uden at have regnet på det, for jeg ved jo ikke, hvor lang og tyk spiralen er, i den anden beholder.
Det må du selv vurdere.
Mren jeg ville bruge kappebeholderen, hvis det var mit anlæg.
M.v.h.
Ernst
Første smed med solvarme i dk.

[stokerbent]

det tror jeg så jeg vil gøre
ernst har du ikke tid til lige at kaste et blik på den der hjemmelavet laddomat jeg har lavet en tegning over