Side 1 af 2

Smedegaard EcoWatt cirkulationspumpe larmer

: 01 jun 2013 07:03
af Flemmingth
Vi har et 8½ m2 badeværelse med gulvvarme. Den der i fordums tid lavede gulvvarmen, har ikke haft forstand på det, eller også har vedkommende været en klytter.
Gulvvarmen var tilsluttet som en radiator og skulle der holdes en anstændig temp. i rummet i den kolde tid, var man ved at brænde fødderne i brusekabinen (ca. 3 cm forsænket).
Jeg lavede derfor ret hurtigt en standard blandesløjfe, med en RAVK til temp. styring og en Grundfos UP 15-14 til cirkulation.
Efter ca. 25 års uafbrudt drift var UP'en ved at være noget slidt. Rallen fra lejerne blev mere og mere hørbar, så jeg besluttede at udskifte pumpen.
Mærkværdigvis har Grundfos ikke lavet en regulær sparepumpe i denne lille størrelse. De kalder godt nok den nye UP for sparepumpe, men det er ved stop/start temp.regulering. Pumpens optagne effekt er fortsat 25 W under drift.
Valget faldt derfor på Smedegaards EcoWatt.
En lille genial tingest med effektforbrug på 3-9 W, men - den larmer.
Ikke overvældende, men den er hørbar. Ved max. effekt (trin 7) lyder det nærmest som om der er en spyflue i skabet. Pumpens summen bliver mindre hørbar når man skruer ned for effekten, og når man kommer ned på trin 2, er den stort set lydløs.
Jeg troede selvfølgelig at pumpen var fejlbehæftet og reklamerede til sælger (Levi), som fluks sendte mig en anden, uden brok og beregning. Pragtfuld at handle hos.
Stor var min skuffelse, for den lyder lige som den jeg returnerede.
JA - der ER luftet ud !! - og pumpen har været adskilt og kontrolleret (ikke checket :wink: ), ingen fremmedlegemer eller andet snask fundet. Den oprindelige kontraventil i systemet virkede OK, men blev alligevel udskiftet med den der fulgte pumpen, for det kunne jo være én med svagere fjeder til den bette pumpe.
Har skruet op og ned for temp., skruet op og ned på hovedpumpen (Alpha2 25-40). Intet hjælper.

Grundfos UP 15-14 og nu Smedegaard Ecowatt er valgt, fordi systemet er mokket op i et hjørne og fysisk er der simpelthen ikke plads til en Alpha2 25-40.

Har nogen af jer erfaring med EcoWatt ??

Måske ikke verdens største problem, men det irriterer mig at skifte en lydløs pumpe ud med en hørbar.

Smedegaard EcoWatt cirkulationspumpe larmer

: 01 jun 2013 09:31
af martin_b
Jeg har sådan en pumpe på mit brugsvandscirkulation. Den larmer også ret meget ved de høje trin. Den kører på trin to nu, og her er den også hørbar. Heldigvis sidder den i kælderen, og støjen er ikke generende oppe i huset. Jeg har også en Smedegaard Simflex 25-60 til radiatorcirkulation. Den har lidt den samme "klang" som EcoWatt'en, og det kan faktisk høres af og til på radiatoren i badeværelset og et par andre steder. Jeg tror, at Smedegaard generelt siger lidt mere end Grundfoss. Jeg har i hvert fald ikke hørt samme støj fra andre pumper, og tror også jeg smækker en Alpha 25-60 op i løbet af sommerferien. Men det var vist et sidespring :)

Smedegaard EcoWatt cirkulationspumpe larmer

: 01 jun 2013 17:57
af Flemmingth
martin_b skrev:Jeg har sådan en pumpe på mit brugsvandscirkulation. Den larmer også ret meget ved de høje trin. Den kører på trin to nu, og her er den også hørbar. Heldigvis sidder den i kælderen, og støjen er ikke generende oppe i huset. Jeg har også en Smedegaard Simflex 25-60 til radiatorcirkulation. Den har lidt den samme "klang" som EcoWatt'en, og det kan faktisk høres af og til på radiatoren i badeværelset og et par andre steder. Jeg tror, at Smedegaard generelt siger lidt mere end Grundfoss. Jeg har i hvert fald ikke hørt samme støj fra andre pumper, og tror også jeg smækker en Alpha 25-60 op i løbet af sommerferien. Men det var vist et sidespring :)
Øv - det anede mig :evil:
"Ekstrem lydsvag" skriver de i brochuren ??
OK - ift. min havefræser er den lydsvag, men ift. Grundfos pumperne vil jeg nu nærmere kalde den støjende.
Jeg kører også pumpen på trin 2, hvor den er til at holde ud at høre på. Det går OK med gulvvarmen pt. Krydser fingre for at det er det samme om 6 mdr.
Nå - den sparer mig da for ca. 0,5 kWh/døgn, så lidt godt er der da ved den. Havde der været plads til en Alpha2, havde jeg "kun" sparet ca. 0,4 kWh/døgn 8)

Smedegaard EcoWatt cirkulationspumpe larmer

: 03 jun 2013 18:15
af levi
Flemmingth skrev: Øv - det anede mig :evil:
"Ekstrem lydsvag" skriver de i brochuren ??
OK - ift. min havefræser er den lydsvag, men ift. Grundfos pumperne vil jeg nu nærmere kalde den støjende.
Jeg kører også pumpen på trin 2, hvor den er til at holde ud at høre på. Det går OK med gulvvarmen pt. Krydser fingre for at det er det samme om 6 mdr.
Nå - den sparer mig da for ca. 0,5 kWh/døgn, så lidt godt er der da ved den. Havde der været plads til en Alpha2, havde jeg "kun" sparet ca. 0,4 kWh/døgn 8)
Hej Flemming, - Smedegaard kontakter dig direkte telefonisk for at finde ud af om der er en fejl (Han hedder Lars ham der ringer) :great:

Smedegaard EcoWatt cirkulationspumpe larmer

: 03 jun 2013 18:54
af martin_b
Til orientering, så har en gut fra Smedegaard også været hos mig. Han fik justeret pumpen, så der ikke var turbulensstøj. Men det er fortsat min oplevelse, at Smedegaard-pumper, selv når de kører som de skal, støjer mere end Grundfoss.

Smedegaard EcoWatt cirkulationspumpe larmer

: 03 jun 2013 20:28
af Flemmingth
levi skrev:
Hej Flemming, - Smedegaard kontakter dig direkte telefonisk for at finde ud af om der er en fejl (Han hedder Lars ham der ringer) :great:
Mange tak Søren :great: :great: - han skal være så hjertelig velkommen, både til at ringe, og til at komme og lytte, skrue og hvad han ellers kan finde på - med pumpen altså.

Smedegaard EcoWatt cirkulationspumpe larmer

: 03 jun 2013 20:49
af Lintz
Smedegaard er åbenbart ikke verdens bedste...fik min skiftet på garantien (knap 2 år gammel) til en Grundfoss...Det kostede ikke en krone og så fik jeg lige en el-tænder med gratis af min Vvs´er

Smedegaard EcoWatt cirkulationspumpe larmer

: 03 jun 2013 21:16
af martin_b
Lintz skrev:Smedegaard er åbenbart ikke verdens bedste...fik min skiftet på garantien (knap 2 år gammel) til en Grundfoss...Det kostede ikke en krone og så fik jeg lige en el-tænder med gratis af min Vvs´er
Har Smedegaard en ordning, hvor man gratis kan bytte sin pumpe til en Grundfoss?! new23

Smedegaard EcoWatt cirkulationspumpe larmer

: 03 jun 2013 21:22
af Lintz
martin_b skrev:
Har Smedegaard en ordning, hvor man gratis kan bytte sin pumpe til en Grundfoss?! new23
Nej det tror jeg alligevel godt nok ikke - Men jeg kontaktede min vvs´er og sagde den var gal - For anden gang - og han sagde den skulle skiftes på garantien - Hvordan han har ordnet det med Smedegaard rager mig en disse - Jeg har fået en ny pumpe og en ordentlig behandling. Mere kan jeg ikke forlange.

Smedegaard EcoWatt cirkulationspumpe larmer

: 03 jun 2013 21:26
af martin_b
Lintz skrev:
Nej det tror jeg alligevel godt nok ikke - Men jeg kontaktede min vvs´er og sagde den var gal - For anden gang - og han sagde den skulle skiftes på garantien - Hvordan han har ordnet det med Smedegaard rager mig en disse - Jeg har fået en ny pumpe og en ordentlig behandling. Mere kan jeg ikke forlange.
Sorry, mislykket forsøg på en joke. Men anyway, så skifter jeg også min blå til en rød, når min brænder alligevel skal af og til NBE for påsvejsning af en ny brænderhovedflange her i løbet af sommeren.