Jeg har to radiatorer, der ikke lukker helt op, når jeg skruer helt op for termostaten. Hvis jeg tager termostaten helt af, så lukker radiatoren helt op, og bliver varm fra bund til top.
Derfor tror jeg, at termostaten måske kan justeres på en eller anden måde, så splitten i ventilen kommer helt ud, når termostaten er skruet helt op.
Nogen der ved om mine to termostater kan justeres på den måde?
Ja, - der sidder en flytbar stopknast indeni selve håndtaget.
Denne stopknast kan flyttes til begge sider i de dertil indrettede huller eller knaster.
Normalt indstilles de sådan, at radiatoren ikke kan blive drønvarm i bunden, hvis et barn skulle komme til at dreje på håndtaget.
Ved tidligere fjernvarmeanlæg betalte man pr. m3. varmt vand, og så var det jo ikke smart, at lukke brændvarmt vand hjem til varmeværket.
Det skulle jo helst være så kold som muligt.
Men det er vel ikke problematisk at lukke varmt vand tilbage til mit pillefyr? De to radiatorer det drejer sig om, er lidt små i det, så af og til skal der altså fuld gennemstrømning på, for at de er "store" nok.
Og desuden: får jeg så problemer med at jeg så ikke kan lukke helt for termostaten, hvis jeg flytter stopknasten så de åbner helt?
Du kan sagtens sætte stopknasten sådan, at du både kan åbne helt og også lukke helt. No problem.
Nej, - du må jo gerne få varmt vand tilbage til kedlen.
Det andet, jeg skrev om, det var jo hvor der var fjernvarme, efter den gamle afregningsorden.
Der var det jo med at aflevere vandet så koldt som muligt.
Der er også en stopknast i termostaten på øverste billede.
Du kommer ind til den ved at "vippe" det forreste dæksel af termostathovedet.
Du risikerer nemt, at der knækker et par af de små tapper af. Men det betyder ingen ting,
selve termostaten virker stadigt lige godt.
Indenfor plejer der at sidde en ring med takker, den skal bare drejes (forskydes) i den rigtige retning.